IBO klæder elever bedre på til valg af uddannelse
For få år siden eksisterede IBO og ’E2E med verdensmålene i hænderne’ ikke. I år deltager 37 efterskoler og 41 erhvervsskoler. Projektleder Karin Skjøth giver sit bud på, hvorfor der er brug for det alternative brobygningsprojekt.
2. september 2021
IBO-forløbet erstatter den traditionelle brobygning og OSO. Foto: Michael Drost-Hansen.
Af Anna Rossman Thejsen
”IBO-forløbet har givet os mulighed for at være kreative og innovative i vores forsøg på at udvikle bæredygtige idéer.” Sådan svarer en efterskoleelev fra Ranum Efterskole College på spørgsmålet om, hvad der var det bedste ved at deltage i Efterskolernes brobygningsforløb. Det fremgår af en ny evaluering af IBO og E2E, som Via University College har stået for.
Kombinationen af projektets praksisfaglige tilgang og verdensmål gør det både spændende og brugbart for eleverne, mener Karin Skjøth, der er projektleder på E2E, og som i sin tid selv har udviklet IBO.
”Når unge får praksisfaglige kompetencer, styrkes de i at kunne mestre genbrug, ombygge, producere, komponere og styrke det lokale. De lærer at forstå sammenhænge i materialer og styrke selvforsyningstanken og dermed den grønne omstilling,” siger hun. Hun understreger samtidig, at projektet handler om at få de unges øjne op for bredden af uddannelsesmuligheder. ”Vores fornemmeste opgave er at præsentere dem for noget nyt, at flytte dem. De unge skal ud på virksomheden, hvor de gennem en nysgerrig og undrende tilgang får øje på problemstillinger, og det er gennem løsning af disse problemstillinger, at de opdager det, de ikke vidste, var spændende. Det er det, IBO kan,” siger hun. Det understøttes i evalueringen af IBO og E2E, hvor elever og lærere fra syv efterskoler og seks erhvervsskoler har deltaget.
”IBO-forløbet har givet os mulighed for at være kreative og innovative i vores forsøg på at udvikle bæredygtige idéer.” Sådan svarer en efterskoleelev fra Ranum Efterskole College på spørgsmålet om, hvad der var det bedste ved at deltage i Efterskolernes brobygningsforløb. Det fremgår af en ny evaluering af IBO og E2E, som Via University College har stået for.
Kombinationen af projektets praksisfaglige tilgang og verdensmål gør det både spændende og brugbart for eleverne, mener Karin Skjøth, der er projektleder på E2E, og som i sin tid selv har udviklet IBO.
”Når unge får praksisfaglige kompetencer, styrkes de i at kunne mestre genbrug, ombygge, producere, komponere og styrke det lokale. De lærer at forstå sammenhænge i materialer og styrke selvforsyningstanken og dermed den grønne omstilling,” siger hun. Hun understreger samtidig, at projektet handler om at få de unges øjne op for bredden af uddannelsesmuligheder. ”Vores fornemmeste opgave er at præsentere dem for noget nyt, at flytte dem. De unge skal ud på virksomheden, hvor de gennem en nysgerrig og undrende tilgang får øje på problemstillinger, og det er gennem løsning af disse problemstillinger, at de opdager det, de ikke vidste, var spændende. Det er det, IBO kan,” siger hun. Det understøttes i evalueringen af IBO og E2E, hvor elever og lærere fra syv efterskoler og seks erhvervsskoler har deltaget.
”Når unge får praksisfaglige kompetencer, styrkes de i at kunne mestre genbrug, ombygge, producere, komponere og styrke det lokale.”
- Karin Skjøth, projektleder på Efterskolernes brobygningsprojekt E2E
Lærer at idéudvikle og samarbejde
I gennemsnit oplever 25 procent af eleverne, at de i høj grad eller meget høj grad har lært noget nyt af at være med i IBO, mens 51 procent har svaret, at de i nogen grad har lært noget nyt. Et flertal af eleverne oplever også, at de lærer meget af IBO-opgaven og fremhæver især idéudvikling, samarbejde og sparring med både virksomheder og erhvervsskoler som lærerigt. Som Karin Skjøth ser det, er nogle af styrkerne ved denne form for brobygning præcis, at eleverne får lov til at lære at arbejde praksisnært.
”For mange er skolen det at sidde stille og lytte. Vi præsenterer dem for en meget mere dynamisk måde at lære på. Vi skal have flere til at synes, det er fedt at bruge deres hænder og arbejde med problemløsning. Det er vigtigt for den grønne omstilling og ikke mindst for de unges identitetsfølelse og udvikling,” siger hun. Hun oplever også, at mange får øjnene op for, at erhvervsuddannelser handler om meget mere end bare hammer og sav. ”På mange erhvervsuddannelser er teknologien i dag meget mere avanceret. Du kan lære om alt fra avancerede svejseteknikker til konstruktion af solfangere og programmering. Men det aner mange af de unge ikke,” siger hun.
Mere mening, men ingen mirakelkur
Evalueringen af IBO og E2E viser dog, at det alternative brobygningsforløb ikke er nogen mirakelkur – i hvert fald ikke når man udelukkende ser på optagelsesprocenter. På spørgsmålet om, hvorvidt forløbet får betydning for elevernes valg af ungdomsuddannelse, svarer 61 procent slet ikke, mens 41 procent svarer, at forløbet i nogen eller høj grad har en betydning. ”Det er jo ikke sådan, at det giver et kæmpe boost til erhvervsuddannelserne. Der er ikke en hob af elever, der pludselig skifter valg af ungdomsuddannelse, men der er nogle bevægelser. Det er en vigtig del af forløbet, at deres valg bliver mere velbegrundede og oplyste,” siger Line Asp Hansen, der er adjunkt fra Via University College og en af dem, der har stået bag undersøgelsen. Karin Skjøth glæder sig over, at efterskolerne og erhvervsskolerne med IBO og E2E sammen er med til at få elevernes øjne op for, at de med verdensmålene i hænderne selv kan være med til at ændre på noget i verden:
”Et enkelt brobygningsprojekt flytter jo ikke alt. Men det, jeg hører fra efterskolerne, er, at IBO giver virkelig god mening for eleverne, fordi brobygningsforløbet handler om, at de kan bruge erhvervsskolernes faglighed til at forbedre de løsninger, de selv udvikler til virksomhederne.”
3 elever om det bedste ved IBO-opgaven:
I gennemsnit oplever 25 procent af eleverne, at de i høj grad eller meget høj grad har lært noget nyt af at være med i IBO, mens 51 procent har svaret, at de i nogen grad har lært noget nyt. Et flertal af eleverne oplever også, at de lærer meget af IBO-opgaven og fremhæver især idéudvikling, samarbejde og sparring med både virksomheder og erhvervsskoler som lærerigt. Som Karin Skjøth ser det, er nogle af styrkerne ved denne form for brobygning præcis, at eleverne får lov til at lære at arbejde praksisnært.
”For mange er skolen det at sidde stille og lytte. Vi præsenterer dem for en meget mere dynamisk måde at lære på. Vi skal have flere til at synes, det er fedt at bruge deres hænder og arbejde med problemløsning. Det er vigtigt for den grønne omstilling og ikke mindst for de unges identitetsfølelse og udvikling,” siger hun. Hun oplever også, at mange får øjnene op for, at erhvervsuddannelser handler om meget mere end bare hammer og sav. ”På mange erhvervsuddannelser er teknologien i dag meget mere avanceret. Du kan lære om alt fra avancerede svejseteknikker til konstruktion af solfangere og programmering. Men det aner mange af de unge ikke,” siger hun.
Mere mening, men ingen mirakelkur
Evalueringen af IBO og E2E viser dog, at det alternative brobygningsforløb ikke er nogen mirakelkur – i hvert fald ikke når man udelukkende ser på optagelsesprocenter. På spørgsmålet om, hvorvidt forløbet får betydning for elevernes valg af ungdomsuddannelse, svarer 61 procent slet ikke, mens 41 procent svarer, at forløbet i nogen eller høj grad har en betydning. ”Det er jo ikke sådan, at det giver et kæmpe boost til erhvervsuddannelserne. Der er ikke en hob af elever, der pludselig skifter valg af ungdomsuddannelse, men der er nogle bevægelser. Det er en vigtig del af forløbet, at deres valg bliver mere velbegrundede og oplyste,” siger Line Asp Hansen, der er adjunkt fra Via University College og en af dem, der har stået bag undersøgelsen. Karin Skjøth glæder sig over, at efterskolerne og erhvervsskolerne med IBO og E2E sammen er med til at få elevernes øjne op for, at de med verdensmålene i hænderne selv kan være med til at ændre på noget i verden:
”Et enkelt brobygningsprojekt flytter jo ikke alt. Men det, jeg hører fra efterskolerne, er, at IBO giver virkelig god mening for eleverne, fordi brobygningsforløbet handler om, at de kan bruge erhvervsskolernes faglighed til at forbedre de løsninger, de selv udvikler til virksomhederne.”
3 elever om det bedste ved IBO-opgaven:
”Vi snakkede med et plejehjem. At komme ud og snakke med nogle fra det virkelige liv var meget fedt, fordi det faktisk var aktuelle problemer, som rigtige mennesker oplevede.”
- Elev, Bjergsnæs Efterskole
”Det bedste ved IBO var, at man har kunne komme med en idé, som måske vil kunne gøre en forskel for verden.”
- Elev, Nøvlingskov Efterskole
“Efter IBO har jeg tænkt meget over mit valg af uddannelse. Jeg har haft svært ved at beslutte min fremtid, og IBO har gjort denne beslutning mere overskuelig.”
- Elev, Ranum Efterskole College
Bagom evalueringen af IBO og E2E
- Elever og lærere fra syv efterskoler og seks erhvervsskoler, som har været med i brobygningsprojektet IBO og E2E, har deltaget i evalueringen.
- Undersøgelsen blev udført starten af 2021, hvor elever fra de syv efterskoler deltog i en spørgeskemaundersøgelse, som blev suppleret med en række fokusgruppeinterview med nogle af eleverne og lærerne fra efterskolerne. Derudover blev der foretaget fokusgruppe-interview med lærere fra seks erhvervsskoler.
- Det er adjunkt Line Asp Hansen og lektor Birgitte Helbæk Marcussen fra Via University College, som har foretaget undersøgelsen for Efterskolerne.
Kilde: ’Midtvejsstatus – Evalueringen af projekt E2E/IBO’, foretaget for Efterskolerne af adjunkt Line Asp Hansen og lektor Birgitte Helbæk Marcussen, Via University College, 2021.
Bagom 'E2E med verdensmålene i hænderne'
- Starten på ’E2E med verdensmålene i hænderne’ var IBO, som i 2016-17 var et projekt støttet med Forsøgs- og Udviklingsmidler fra Efterskolerne og Børne- og Undervisningsministeriet. I 2017-19 indgik IBO i projekt til ’E2E – fra Efterskole til Erhvervsskole’, som blev finansieret af Uddannelsespuljen i Region Syddanmark. Fra 2019 til nu har projektet med den nuværende titel ’E2E med verdensmålene i hænderne’ været finansieret af Nordea-fonden.
- Projekt ’E2E med verdensmålene i hænderne’ indeholder to indsatser, der handler om samarbejde mellem efterskole, virksomheder og erhvervsskoler om brobygning med et bæredygtigt perspektiv:
- Eleverne skal løse en Innovations-Brobygnings-Opgave (IBO), som er verdensmål, Obligatorisk Selvvalgt Opgave (OSO), erhvervspraktik og brobygning i én og samme opgave på en måde, så eleverne involveres. IBO-forløbet erstatter den traditionelle brobygning og OSO.
- Efterskolerne kan derudover lade eleverne deltage i praksisfaglige fællesskaber. Det kan være valgfag eller andre forløb, som har fokus på, at de unge gennem håndens arbejde kan styrke identitetsdannelsen, oplevelsen af at kunne noget og på den måde styrke den enkelte i et fagligt fællesskab med andre. Forløbene skal også indgå i et samarbejde om frivillig brobygning med erhvervsskoler.
Læs mere om E2E og IBO-modellen her.
Læs mere
Kopieret til clipboard