Skaber stærkere madfællesskab på skolen

Af Anna Rossman Thejsen

Eleverne har plantet de første frilandstomater og kartofler sammen med køkkenpersonalet. Udekøkkenet er indviet, orangeriet er indtaget af årgangen, og om kort tid skal de første frugttræer og bærbuske plantes. Overalt spirer det frem med synlige spor på, at Ølgod Efterskole har været med i Køkkentjansen, som Efterskolerne sammen med Madkulturen står bag, og som er støttet af Nordea-fonden.

Sammen med flere andre fra skolens køkken har Ølgod Efterskoles køkkenchef, David Larsen, været på basiskurset ’Køkkentjansen under lup’ og siden på overbygningen ’Køkkentjansens klimakøkken’. Skolen søgte og modtog knap 1,8 mio. kr. fra Nordea-fonden til kursusforløb og til at bygge nye elevinvolverende køkkenfaciliteter i form af et udekøkken, et terrassemiljø, hvor eleverne kan sidde og spise, et orangeri og havebede.

Det hele blev indviet i september i forbindelse med skolens 100 års jubilæum i år.

”Vi håber, at vi med vores nye viden fra kurserne og med de nye omgivelser kan skabe den her
jord til bord-fornemmelse hos eleverne,” siger David Larsen.

Han understreger, at ambitionen ikke er at gøre skolen selvforsynende, men langt mindre skridt kan ifølge ham også gøre det.

”Når eleverne er med til at dyrke frugt og grønt, håber vi, at det kan give dem en bedre fornemmelse for sæsoner og en respekt for grøntsagerne. Vi har både elever, som ikke kan forestille sig at spise andet end kød, og elever, som tror, at gulerødder og vandmeloner vokser på træer,” siger han.

Det er nogle år siden, at skolens køkkenpersonale var på deres første kursus ’Køkkentjansen under lup’, men David Larsen husker tydeligt, at de kom tilbage med nogle redskaber til deres arbejde med elevinvolveringen i køkkenet.

David Larsen er uddannet kok og var kort forinden kurset blevet ansat til at skabe forandringer i tilgangen til eleverne i køkkenet.

”Ambitionen var, at eleverne skulle inddrages og ikke bare sættes til f.eks. at skrælle kartofler eller vaske op. Opvasken er stadig en af elevernes opgaver, men i dag er køkkentjansen en totaloplevelse,” siger han.

En af de største forandringer, efter at personalet havde været på kurset, var, at de indførte en fast daglig ’lup’-seance. At sætte noget under lup i køkkenet kan være alt fra fokus på tilsmagning til sammen med eleverne at gå på opdagelse i, hvor mange forskellige retter, man kan lave med æg.

”Vi har kunnet mærke, at bare den ene lille øvelse gør en stor forskel. Nogle elever har aldrig været med i køkkenet derhjemme, så det er en kæmpe omvæltning for dem at blive inddraget på den måde. Samtidig oplever vi, at vi i køkkenet får et større sammenhold med eleverne, når vi arbejder på den måde,” siger David Larsen.

Den større involvering af eleverne har også haft den sidegevinst, at flere elever er begyndt at komme ud i køkkenet i deres fritid og spørge til, hvordan personalet har fået en særlig smag frem i dagens måltid, eller om de må bage en kage om aftenen.

”Det er så stor en fornøjelse at se, at vores indsats giver dem en lyst til at prøve flere ting af i køkkenet,” siger han.

Hårdt arbejde at lægge køkkenet om

David Larsen glæder sig også over, at skolens nybyggede orangeri og udekøkken giver ham og kollegerne mulighed for at kunne give eleverne et endnu bedre indblik i, hvor maden kommer fra, og hvorfor det giver mening at spise noget, der er i sæson i stedet for at importere det langvejs fra. For nogle giver det deres livs første oplevelse af at spise et friskt og dryppende stykke hjemmedyrket spidskål eller at sætte tænderne i en solmoden tomat.

”Jeg håber, at det med tiden vil danne de unge og give dem en stolthed over selv at have været med til at dyrke maden og en større bevidsthed om, at de kan tage sunde og klimavenlige valg med deres madvalg.”

Klimavenlige valg er dog ikke nødvendigvis noget, der er populært blandt de unge.

”Det kan godt være, de har mange vegetarer på skolerne i København, men hos os vil de altså have kød! Rigtig mange stiller sig på bagbenene, bare de ser grøntsager. Nogle af dem har måske holdninger til, at det er godt at gøre noget for klimaet, men man skal altså helst ikke røre ved deres kød,” siger David Larsen og griner.

Da han og en kollega tidligere i år var på kurset ’Klimakøkken’, fik de ifølge køkkenchefen flere gode værktøjer til elevinvolvering med sig og fik gode råd til, hvordan man får eleverne til at spise mere grønt og kan påvirke dem med små skridt ad gangen.

På kurset talte de dog også ærligt om forskellige elevgrupper, og at hver skole må finde sin vej, om den så bliver kort eller lang, til et skabe et mere klimavenligt efterskolekøkken.

”Vi talte meget om, at i København er de længere, mens nogle af skolerne på landet oplever, at det er mere svært. Og det kan virkelig være op ad bakke indimellem, der er jo ikke nogen af eleverne, der står og klapper, når vi indfører kødfrie dage. Og et orangeri og havebede betyder jo også merarbejde – de skal jo luges og passes oveni alt det andet arbejde,” siger han.

Alligevel vil han klart anbefale flere skoler både at sende personalet afsted på køkkenkurser og at søge midler til at bygge elevinvolverende køkkenfaciliteter.

”Hvis lysten er der, vil jeg i den grad anbefale det. Det giver en større faglig stolthed at kunne vise eleverne, hvad der gror under og over jorden og at kunne vise og forklare dem, hvorfor kartofler bliver grønne og lade dem opleve på egen krop, at sund og klimavenlig mad faktisk kan være fantastisk mad,” siger han.

Den klimavenlige mad har allerede gjort sit indtog, og siden skolestarten i august har eleverne måttet vænne sig til en til to ugentlige kødfrie dage, og det hele glider lidt lettere ned, når David Larsen og hans kolleger serverer pasta og revet ost til grønne gryderetter. Og små tricks som at skære grønt og frugt ud i stave og både kan få det til at svinde i snackskålen på ny rekordtid.

I spisesalen hænger en boks, hvor eleverne kan lægge sedler med madønsker. Højdespringerne er frikadeller, burger og pizza. David Larsen har endnu til gode at fiske en seddel op, hvor der f.eks. står ’chili sin carne’ på. Men hvem ved, måske lykkes det, inden skoleåret er omme?