Efterskoler skal åbne unges øjne for erhvervsuddannelser

Af Anna Rossman Thejsen

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye ved godt, at syv ud af ti unge vælger gymnasiet efter grundskolen, og at de fleste har besluttet sig allerede i 8. klasse. Til gengæld mener han, at der, også efter 8. klasse, bør og skal gøres mere for at påvirke unges uddannelsesvalg, og at ikke mindst efterskoler skal være bedre til at løfte den opgave.

I et interview til Magasinet Efterskolerne opfordrer ministeren derfor efterskoler til at åbne unges øjne for de mange forskellige uddannelsesveje, der er.

”For mange unge sætter automatpiloten til, når de vælger af ungdomsuddannelse. Jeg kunne godt tænke mig, at efterskoler tog på sig at sige: ’Når man har gået på vores efterskole, ved man ikke kun, hvad man vælger til, men man ved også mere om, hvilke ungdomsuddannelser man vælge fra. Jeg ser det som en særlig forpligtelse for efterskoler, hvor børnene jo er væk hjemmefra,” siger Mattias Tesfaye.

Han fremhæver, at tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 14 procent af eleverne fra de almene efterskoler efter skoleåret 2020/21 gik videre til en erhvervsfaglig uddannelse efter afsluttet 10. klasse, mens samme tal for folkeskolen var 32 procent.

”Mindre end halvt så mange vælger en erhvervsuddannelse efter 10. klasse på efterskole som efter 10. klasse i folkeskolen. Det kan der jo være mange gode grunde til, og jeg siger ikke, at efterskolerne skal vejlede i retning af erhvervsuddannelserne, men efterskolerne har et ansvar for at sikre, at de unge ved, hvad de vælger fra,” siger han.

Han mener derfor, der er behov for, at efterskoler udfordrer nogle af de forestillinger, der hersker blandt unge.

”Hvis alle eleverne nu har besluttet sig for, at de skal på gymnasiet, synes jeg ikke, der er noget galt i at sige: ’Det lyder da som en god idé, men har I overvejet, at der jo også er handelsgymnasiet eller social- og sundhedsskolen, at der er mange andre muligheder efter sommerferien?’”

Mattias Tesfaye understreger, at han ikke er tilhænger af at presse unge til at tage en erhvervsuddannelse.

”Opgaven er jo ikke at presse de unge i den ene eller anden retning. Opgaven er at sikre, at det er et kvalificeret valg, de træffer. I sidste ende er det jo en beslutning, der bliver truffet derhjemme sammen med forældrene, men det gør jo ikke noget, hvis skolerne har gjort sig umage med at sikre, at det er et kvalificeret valg,” siger han.

Dannelsesbegrebet er blevet for smalt
At syv ud af ti unge i dag vælger at gå i gymnasiet, ser Mattias Tesfaye som et udtryk for en generel tendens til, at tidens dannelsesbegreb er blevet for smalt. Han mener, der er brug for en bevægelse væk fra en skole med et meget bogligt fokus og henimod en skole, som er bedre til at skabe sammenhæng mellem boglig og praktisk indlæring.

”Helt tilbage i Europas kulturhistorie sagde man, at der var dem, der kunne bygge en katedral, og at der var dem, der vidste, hvad man skulle sige i den, når den var bygget. De første var en del af håndværkerskolens uddannelsestradition og fik deres viden leveret fra mester til svend. Den anden uddannelsestradition var latinskolen. Det var dem, der vidste, hvad man skulle sige i kirkerne og fik overleveret deres viden gennem bøger,” siger Mattias Tesfaye.

Han fremhæver, at de to typer af uddannelsestraditioner op gennem Europas historie er gået hånd i hånd, og at begge stadig eksisterer i dag.

”Den dag i dag har vi mange gymnasier, der hedder katedralskoler, fordi det er de gamle skoler, der lå i tilknytning til kirkens institutioner, og det er jo rigtig godt. Det parallelle uddannelsessystem, som vi har haft i lige så lang tid, med de håndværksmæssige traditioner har det også på mange måder godt i dag, sidste år uddannede vi 27.000 faglærte, og de har gode jobmuligheder, ja faktisk har vi jo mangel på faglærte i Danmark. På den måde er det en succes,” siger han.

Alligevel mener Mattias Tesfaye, at der er sket et skred i forståelsen af, hvad dannelse vil sige, og at det er noget, han som minister er optaget af at gøre op med.

”Vi har fået et for smalt dannelsesbegreb i Danmark. Vores dannelsesbegreb er gået mere i retning af, hvad man lærte på de gamle latinskoler, altså den teoretisk overleverede viden og mindre i retning af de gamle håndværksmæssige traditioner. Min pointe er ikke, at skolen skal være mindre boglig, men at sammenhængen mellem det, man læser i bøgerne, og det man arbejder med i praksis ude i den virkelige verden, skal være mere tydelig,” siger han.

Han forventer, at alle skoler, men især frie skoler, vil være med til at skubbe i den retning.

”Helt tilbage til Kold og Grundtvig har det jo været en del af de frie skolers opgave at vedligeholde og udvikle vores forståelse af dannelse og sørge for, at nye generationer lærte noget, som måske ikke lige kunne bruges i morgen, men som havde en værdi i sig selv. Noget, som gav en et fundament at stå på, og som gjorde, at man blev en del af det samfund, man levede i og blev til et folk og et land,” siger han.

For Mattias Tesfaye er det derfor indlysende, at frie skoler kan og bør spille en central rolle i at videreføre de gamle håndværksmæssige traditioner.
Han bider også mærke i, at en spørgeskemaundersøgelse fra Efterskolerne for nylig viste, at efterskoler siden 2018 generelt har skruet op for praksisfaglige fag og linjer.

”Det er rigtig positivt, hvis flere efterskoler er begyndt at interessere sig for materialer og for værktøj og håndværksmæssig kunnen og ikke kun for at få eleverne ført op til folkeskolens afgangseksamen med fokus på de teoretiske fag,” siger han.

Kombiner efterskoler og frie fagskoler
I den forbindelse mener Mattias Tesfaye også, at efterskoler kan lære af frie fagskoler. Allerede på Efterskolernes årsmøde i Nyborg i marts i år anbefalede ministeren efterskoler at lade sig inspirere af deres ’lillebror’ frie fagskoler i arbejdet med at styrke de praktiske fag og håndværkstraditionerne på efterskoler.

”Den er den samme lovgivning, der regulerer efterskoler og frie fagskoler, og så er der et lovkrav om, at frie fagskoler skal have praktisk undervisning i mindst en tredjedel af fagene. Det tror jeg, der er fremtid i. Samtidig ved jeg, at der er nogle kombinerede efterskoler og frie fagskoler, og det vil jeg kun opfordre til mere af,” siger han.

Mattias Tesfaye kunne sagtens forestille sig en fremtid for kombinerede skoler, hvor man har én skole på én matrikel og med én forstander, men hvor nogle af eleverne er reguleret af lovgivningen for frie fagskoler, og resten er reguleret som en almindelig efterskole. Det ville kunne være med til at tiltrække nogle nye elever på begge typer af skoler.

”Det er ærgerligt, hvis vi får en efterskolesektor for nogle typer af børn og en fri fagskolesektor for en anden type af børn. Og jeg tror, at begge elevgrupper ville have godt af at lære hinanden at kende. Nogle af dem, der i dag går på frie fagskoler, ville have gavn af at komme ind i nogle andre ungemiljøer. På samme måde ville unge på efterskoler have gavn af at møde nogen, som er anderledes end dem selv. Jeg tror også, det vil være godt for lærerne at prøve at få nogle andre udfordringer ind på matriklen,” siger han.

Ministerens håb er derfor, at der i fremtiden vil komme flere kombinerede frie fagskoler og efterskoler.

”Det skal ikke være for at tvinge alle efterskoler til at fusionere eller oprette en fri fagskolelinje, men jeg håber, at flere vil lade sig inspirere af de skoler, der allerede har succes med det.”