Elever skal lære mere med hænderne

Af Anna Rossman Thejsen

Flere efterskoleelever prøver nu kræfter med alt fra sløjd til jordbrug, tekstildesign, motorlære, gastronomi, teknologi og kosmetologi. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Efterskolerne.

Siden 2018 har skolerne ifølge undersøgelsen generelt skruet op for de praksisfaglige fag og linjer. F.eks. er udbuddet inden for håndværksfag og transportfag øget fra 33 procent i 2018 til 45 procent i 2022, og når det gælder fag inden for fødevarer, jordbrug, service og oplevelser er udbuddet i samme periode øget fra 28 til 43 procent.

Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, ser det som en positiv udvikling.

”Det skabende menneske er i mange år blevet negligeret i skolen, men vi ser en tendens til, at flere unge gerne vil lære både med hånd og hoved. Det glæder mig, at efterskolerne griber den lyst,” siger han.

Det øgede fokus på praksisfaglighed kommer dog langt fra kun nedefra. Det var politikerne på Christiansborg, der for alvor bragte ordet praksisfaglighed ind i samfundsdebatten, da daværende undervisningsminister Merete Riisager fra Liberal Alliance i 2018 indgik en aftale om, at der skulle være en ’praksisfaglig vurdering i uddannelsesparathedsvurderingen’. Derfra tog det fart med tre nye love inden for tre år, som lagde vægt på en styrket praksisfaglig dimension i folkeskolen, og siden da har politikere fra hele folketingssalen kun skruet op for retorikken om, at der er brug for, at flere unge tager en erhvervsuddannelse.

For Torben Vind Rasmussen er det vigtigt at understrege, at når han som formand gerne vil være med til at skubbe i en praksisfaglig retning, er det ikke ud fra et ønske om at erhvervsrette efterskolerne.

”Når jeg er rundt på skolerne og taler om behovet for mere praksisfaglighed eller flere produktionsfag, som jeg bedre kan lide at kalde det, oplever jeg, at nogle i efterskoleverdenen mener, at vi så bare lefler for politikerne. Men det er det her alt for vigtigt til, og det vil jeg gerne ud over,” siger han.

Brug for både hånd og hoved
Efterskolerne skal selvfølgelig løfte deres andel af ansvaret for at få flere i uddannelse, heriblandt også gerne flere elever til erhvervsuddannelserne, men for Torben Vind Rasmussen handler det i endnu højere grad om, at det er på høje tid at give bedre plads til at kombinere hånd og hoved i skolen.

”Jeg deler samfundsbekymringen for, at det boglige er kommet til at fylde for meget. Skabende arbejde virker motiverende i sig selv, og samtidig ved vi, at de fleste af os lærer bedst, når vi også må bruge vores hænder, så lad os komme i gang med at vise vores unge de muligheder, der er for at arbejde mere produktionsorienteret i skolen,” siger han.

Målet er, at efterskoler i endnu højere grad end i dag skal lykkes med at åbne elevernes øjne for de muligheder og evner, de har.

"I køkkenet, i tekstilværkstedet og i snedkerværkstedet skal de på egen krop opleve, at man kan arbejde produktionsorienteret i skolen. For hvis vi ikke gør det, hvor skulle de så vide det fra?"

Selvom praksisfaglighed i skolen allerede i 2018 blev gjort til en politisk prestigesag, mener Torben Vind Rasmussen, at det går for langsomt med at få de praktiske fag i højsædet i folkeskolen igen. Og efterskolerne skal ikke sidde på hænderne, indtil det sker.

”Vi kan ikke vente ti år på, at der sker noget i folkeskolen. På efterskolerne har vi friheden til at gå egne veje og sikre, at de unge i det mindste bliver præsenteret for det på efterskolen,” siger han.

Og efterskolerne er allerede godt på vej, mener Torben Vind Rasmussen. Mange efterskoler eksperimenterer allerede med spændende nye veje inden for praksisfaglighed, og han ser gerne, at skolerne bliver endnu bedre til at inspirere hinanden. Samtidig håber han, at skolerne de kommende år vil skrue endnu mere op for produktionsorienteret undervisning.

”Vi kan godt tillade os at være mere ambitiøse i forhold til udvikling af det hele menneske og mere ambitiøse i forhold til at arbejde mere praktisk og produktionsorienteret på efterskolerne.”