Uddannelsesvejleder: "IBO-abonnement åbner elevernes øjne for nye uddannelsesveje"
Eleverne er blevet mere nysgerrige på deres uddannelsesvej, efter at Odsherreds Efterskole er begyndt at arbejde mere målrettet med brobygning og har tegnet et IBO-abonnement.
29. februar 2024
Elever arbejder med brobygningsforløb på Farsø Efterskole i 2022. Foto: Michael Drost-Hansen
Af Claus Georg Kjær
Flere gange har uddannelsesvejleder på Odsherreds Efterskole Celina Ancher Lund oplevet, at eleverne var alt andet end begejstrede, når de skulle på gymnasie- og erhvervsskolebesøg i forbindelse med deres brobygning og den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO).
Efterskolen har nu justeret deres måde at arbejde med uddannelsesvalg på. De har tegnet et IBO-abonnement hos Efterskolerne. Abonnementet er et tilbud til efterskoler, der vil arbejde på en anden måde med det obligatoriske brobygningsforløb blandt andet ved at opbygge viden om nye erhvervsfaglige områder og engagere sig kreativt i nye praksisfaglige områder.
”Vi må nok erkende, at vi førhen tabte eleverne lidt, når vi nåede til januar, og de skulle i gang med at arbejde med brobygning og OSO. 99 procent af vores elever forventer, at de skal på gymnasiet. Derfor havde de svært ved at se perspektivet i at komme på besøg på en erhvervsskole, og da langt de fleste af vores elever kommer fra Nordsjælland og København, så syntes de ikke, at det gav mening for dem at besøge Kalundborg Gymnasium,” fortæller Celina Ancher Lund.
Et af de nye initiativer, som skolen derudover har taget, er at give eleverne skolefri, så de selv kan besøge gymnasier i deres eget hjemområde. Det har ifølge Celina Ancher Lund medført en langt større tilfredshed blandt eleverne.
Der går 180 elever på Odsherreds Efterskole. Stort set alle kommer fra København, Frederiksberg og Nordsjælland. Celina Ancher Lund vurderer, at langt de fleste af elevernes forældre forventer, at deres børn skal i gymnasiet.
”Mange af vores elever kommer med et rigtig højt karaktersnit fra folkeskolen. Men vi kan også mærke, at de er skoletrætte, når de kommer til os, og at de har brug for at være lidt rebelske og gøre oprør mod de forventninger, som deres forældre og omverdenen har til dem. Derfor er det godt, at vi kan åbne deres øjne for andre karriereveje,” forklarer Celina Ancher Lund.
Celina Ancher Lund bruger tit sin egen kringlede uddannelsesvej som et eksempel, så eleverne forstår, at uddannelse og karriere sjældent forløber helt som forventet, men at der er omveje, som også kan vise sig at være gavnlige.
”Jeg beder nogle gange eleverne om at gå hjem i weekenden og tegne deres liv hele vejen fra 10. klasse og frem mod slutningen af deres arbejdsliv og så tale med deres forældre om det. Det åbner tit deres øjne for, at der kan være masser ad omveje, før de når frem til det, de virkelig brænder for. Det giver dem nogle gange en personlig ahaoplevelse, og ofte går det også op for forældrene, at de har afprøvet forskellige uddannelsesveje, før de har fundet frem til det rigtige,” siger Celina Ancher Lund.
Flere gange har uddannelsesvejleder på Odsherreds Efterskole Celina Ancher Lund oplevet, at eleverne var alt andet end begejstrede, når de skulle på gymnasie- og erhvervsskolebesøg i forbindelse med deres brobygning og den obligatoriske selvvalgte opgave (OSO).
Efterskolen har nu justeret deres måde at arbejde med uddannelsesvalg på. De har tegnet et IBO-abonnement hos Efterskolerne. Abonnementet er et tilbud til efterskoler, der vil arbejde på en anden måde med det obligatoriske brobygningsforløb blandt andet ved at opbygge viden om nye erhvervsfaglige områder og engagere sig kreativt i nye praksisfaglige områder.
”Vi må nok erkende, at vi førhen tabte eleverne lidt, når vi nåede til januar, og de skulle i gang med at arbejde med brobygning og OSO. 99 procent af vores elever forventer, at de skal på gymnasiet. Derfor havde de svært ved at se perspektivet i at komme på besøg på en erhvervsskole, og da langt de fleste af vores elever kommer fra Nordsjælland og København, så syntes de ikke, at det gav mening for dem at besøge Kalundborg Gymnasium,” fortæller Celina Ancher Lund.
Et af de nye initiativer, som skolen derudover har taget, er at give eleverne skolefri, så de selv kan besøge gymnasier i deres eget hjemområde. Det har ifølge Celina Ancher Lund medført en langt større tilfredshed blandt eleverne.
Der går 180 elever på Odsherreds Efterskole. Stort set alle kommer fra København, Frederiksberg og Nordsjælland. Celina Ancher Lund vurderer, at langt de fleste af elevernes forældre forventer, at deres børn skal i gymnasiet.
”Mange af vores elever kommer med et rigtig højt karaktersnit fra folkeskolen. Men vi kan også mærke, at de er skoletrætte, når de kommer til os, og at de har brug for at være lidt rebelske og gøre oprør mod de forventninger, som deres forældre og omverdenen har til dem. Derfor er det godt, at vi kan åbne deres øjne for andre karriereveje,” forklarer Celina Ancher Lund.
Celina Ancher Lund bruger tit sin egen kringlede uddannelsesvej som et eksempel, så eleverne forstår, at uddannelse og karriere sjældent forløber helt som forventet, men at der er omveje, som også kan vise sig at være gavnlige.
”Jeg beder nogle gange eleverne om at gå hjem i weekenden og tegne deres liv hele vejen fra 10. klasse og frem mod slutningen af deres arbejdsliv og så tale med deres forældre om det. Det åbner tit deres øjne for, at der kan være masser ad omveje, før de når frem til det, de virkelig brænder for. Det giver dem nogle gange en personlig ahaoplevelse, og ofte går det også op for forældrene, at de har afprøvet forskellige uddannelsesveje, før de har fundet frem til det rigtige,” siger Celina Ancher Lund.
To elever i gang med deres brobygningsforløb på Farsø Efterskole. Foto: Michael Drost-Hansen.
Elever følte stort ejerskab til projekterne
På Odsherreds Efterskole er man også begyndt at kigge mere ind i et markedsførings- og innovationsperspektiv, hvor erhvervsfagene kan være et afsætningsmarked og ikke udelukkende en potentiel uddannelsesform for de unge, og det har vist sig at vække elevernes interesse.
”Vi prøver at få eleverne til at tænke alternativt, og vi giver eksempler på, hvordan innovation og afsætning kan spille en rolle i deres brobygning. Jeg har blandt andet nævnt et tidsbesparende produkt i hjemmeplejen, hvor man via mikrofon kan omskrive tale direkte til tekst og lægge det ind i en journal. Efterfølgende kan man få læst den samme tekst op. Det vil både spare tid og for eksempel også gavne ordblinde. På den måde bliver det mere virkeligt for eleverne, og det bliver lettere for dem at se perspektiverne i OSO-opgaven,” fortæller Celina Ancher Lund.
Den nye måde at arbejde med den obligatoriske brobygning via IBO-abonnementet har affødt en større interesse hos eleverne.
Celina Ancher Lund oplevede, at der var mange bump den første gang, skolen gennemgik et IBO-forløb, og både elever og lærere havde undervejs udfordringer med at forstå konceptet. Skepsis blev dog afløst af en succesoplevelse efter hver fase, når de havde evalueret, hvad de kunne gøre anderledes til næste år for at tilpasse procedurer og indhold til deres egen virkelig, forklarer Celina Ancher Lund.
Hun synes, at det tog noget tid at få konceptet ind under huden, og nogle af eleverne syntes, at det var op ad bakke, indtil de var færdige og forstod konceptet til fulde. De fleste oplevede dog, at matchdag, som er den dag, hvor eleverne igennem sparring med erhvervsskolerne får viden om, hvor de kan få mest hjælp til at realisere deres ide, var en stor succes.
”Matchdag var en af de bedste dage i hele IBO-forløbet. Mange af eleverne havde lavet nogle virkelig kreative projekter til dagen og følte et stort ejerskab for at komme i mål med det. Kontakten og sparringen med virksomhederne efterfølgende var også meget positiv,” siger Celina Ancher Lund.
På trods af, at det tog noget tid at forstå proceduren og gøre det håndgribeligt for eleverne, er skolen klar til at gøre det igen.
”Vi vil helt sikkert fortsætte med IBO-abonnement. Fremadrettet vil vi i endnu højere grad tilpasse det til vores virkelighed og de specifikke ønsker og ambitioner, vores elever går rundt med,” siger Celina Ancher Lund.
Uddannelsesvejlederens 3 genveje til at få det bedste ud af IBO-abonnementet:
1. Vores elever er ret stærke i FN’s verdensmål i forvejen, så det kunne vi godt have skåret ned på. Næste gang tildeler vi hver klasse ét verdensmål, og så er det samme sted, hver klasse skal besøge en erhvervsskole. Det sparer os for en masse koordinering og træk på lærerressourcer.
2. Det er godt at bruge lang tid på at forberede interview med virksomhederne, så man får al den information, som man skal bruge til opgaverne.
3. Komprimér forløbet, så det optimalt set ikke varer længere end en uge eller to. På den måde står det skarpt i erindringen, hvad I arbejder med. Både til gavn for elever og lærere.
Kilde: Uddannelsesvejleder på Odsherreds Efterskole Celina Ancher Lund.
Bagom IBO-abonnementet
Med et IBO-abonnement bliver din skole en del af et samarbejde om den obligatoriske brobygning gennem Efterskolerne. Innovations-Brobygnings-Opgaven (IBO) er en måde at skabe ny viden om et erhvervsfagligt felt, som eleverne ikke på forhånd har viden om. Det centrale i IBO er, at innovationsdidaktikken og samarbejdet mellem efterskoleelever, virksomheder og erhvervsskoler virker som en åbning til nye faglige indsigter og forståelser.
Som abonnent får efterskolen adgang til en række fordele, herunder konsulentbistand, gratis kurser, forberedelseskurser og adgang til IBO-håndbøger og materialer på brobygningsplatformen ibo-brobygning.dk
Læs mere om IBO-abonnement her
På Odsherreds Efterskole er man også begyndt at kigge mere ind i et markedsførings- og innovationsperspektiv, hvor erhvervsfagene kan være et afsætningsmarked og ikke udelukkende en potentiel uddannelsesform for de unge, og det har vist sig at vække elevernes interesse.
”Vi prøver at få eleverne til at tænke alternativt, og vi giver eksempler på, hvordan innovation og afsætning kan spille en rolle i deres brobygning. Jeg har blandt andet nævnt et tidsbesparende produkt i hjemmeplejen, hvor man via mikrofon kan omskrive tale direkte til tekst og lægge det ind i en journal. Efterfølgende kan man få læst den samme tekst op. Det vil både spare tid og for eksempel også gavne ordblinde. På den måde bliver det mere virkeligt for eleverne, og det bliver lettere for dem at se perspektiverne i OSO-opgaven,” fortæller Celina Ancher Lund.
Den nye måde at arbejde med den obligatoriske brobygning via IBO-abonnementet har affødt en større interesse hos eleverne.
Celina Ancher Lund oplevede, at der var mange bump den første gang, skolen gennemgik et IBO-forløb, og både elever og lærere havde undervejs udfordringer med at forstå konceptet. Skepsis blev dog afløst af en succesoplevelse efter hver fase, når de havde evalueret, hvad de kunne gøre anderledes til næste år for at tilpasse procedurer og indhold til deres egen virkelig, forklarer Celina Ancher Lund.
Hun synes, at det tog noget tid at få konceptet ind under huden, og nogle af eleverne syntes, at det var op ad bakke, indtil de var færdige og forstod konceptet til fulde. De fleste oplevede dog, at matchdag, som er den dag, hvor eleverne igennem sparring med erhvervsskolerne får viden om, hvor de kan få mest hjælp til at realisere deres ide, var en stor succes.
”Matchdag var en af de bedste dage i hele IBO-forløbet. Mange af eleverne havde lavet nogle virkelig kreative projekter til dagen og følte et stort ejerskab for at komme i mål med det. Kontakten og sparringen med virksomhederne efterfølgende var også meget positiv,” siger Celina Ancher Lund.
På trods af, at det tog noget tid at forstå proceduren og gøre det håndgribeligt for eleverne, er skolen klar til at gøre det igen.
”Vi vil helt sikkert fortsætte med IBO-abonnement. Fremadrettet vil vi i endnu højere grad tilpasse det til vores virkelighed og de specifikke ønsker og ambitioner, vores elever går rundt med,” siger Celina Ancher Lund.
Uddannelsesvejlederens 3 genveje til at få det bedste ud af IBO-abonnementet:
1. Vores elever er ret stærke i FN’s verdensmål i forvejen, så det kunne vi godt have skåret ned på. Næste gang tildeler vi hver klasse ét verdensmål, og så er det samme sted, hver klasse skal besøge en erhvervsskole. Det sparer os for en masse koordinering og træk på lærerressourcer.
2. Det er godt at bruge lang tid på at forberede interview med virksomhederne, så man får al den information, som man skal bruge til opgaverne.
3. Komprimér forløbet, så det optimalt set ikke varer længere end en uge eller to. På den måde står det skarpt i erindringen, hvad I arbejder med. Både til gavn for elever og lærere.
Kilde: Uddannelsesvejleder på Odsherreds Efterskole Celina Ancher Lund.
Bagom IBO-abonnementet
Med et IBO-abonnement bliver din skole en del af et samarbejde om den obligatoriske brobygning gennem Efterskolerne. Innovations-Brobygnings-Opgaven (IBO) er en måde at skabe ny viden om et erhvervsfagligt felt, som eleverne ikke på forhånd har viden om. Det centrale i IBO er, at innovationsdidaktikken og samarbejdet mellem efterskoleelever, virksomheder og erhvervsskoler virker som en åbning til nye faglige indsigter og forståelser.
Som abonnent får efterskolen adgang til en række fordele, herunder konsulentbistand, gratis kurser, forberedelseskurser og adgang til IBO-håndbøger og materialer på brobygningsplatformen ibo-brobygning.dk
Læs mere om IBO-abonnement her
Læs mere
Kopieret til clipboard
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.