Efterskolerne roser minister for at love nyt optagelsessystem

Af Louise Grønkjær

Ryd bordet og start helt forfra.

Det er budskabet fra undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), som vil lave et helt nyt optagelsessystem til gymnasiet. Det siger hun til Politiken.

Udmeldingen kommer, efter at det nuværende optagelsessystem sommeren igennem har været genstand for massiv kritik. Kritikken har blandt andet gået på, at det er meget svært at gennemskue reglerne.

I begyndelsen af august foretog undervisningsministeren et lynindgreb, så kravet om, at eleverne skulle bestå hver enkelt af de fire delprøver i optagelsesprøven med et vist pointtal, blev afskaffet. Men nu varsler hun altså et større opgør, hvor optagelsessystemet laves om fra bunden.

”Lad os se på det grundlæggende problem i stedet for at lave lappeløsninger. Vi skal stille os selv det fundamentale spørgsmål: Hvad skal man kunne for at kunne gennemføre gymnasiet? Svarer vurderingen af elevernes uddannelsesparathed og karaktererne tilsammen på det i dag? Nej, det mener jeg ikke, de gør. Derfor står vi med den problemstilling, vi gør,” siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Politiken.

Det vækker glæde hos Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, at ministeren er parat til at gå hele optagelsessystemet efter i sømmene. 

”Denne sommers kaos omkring optagelsesprøven må ikke gentage sig for de mange unge, der næste år skal søge ind på en ungdomsuddannelse. Der skal handles. Derfor vil jeg gerne rose undervisningsministeren for at love et helt nyt optagelsessystem,” siger han.

Én prøve – én elev
Pernille Rosenkrantz-Theil har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan det nye optagelsessystem præcist skal se ud. Men når den igangværende evaluering af optagelsessystemet er færdig, vil hun samle partierne bag gymnasieforliget for på kort sigt at rette op på konkrete kritikpunkter og på længere sigt lave et helt nyt system.

Torben Vind Rasmussen opfordrer ministeren til at gøre noget ved den klemme, som mange elever, der har gået i prøvefri 10. klasse på efterskole, er havnet i. De har nemlig skullet til optagelsesprøve uanset hvad – også selv om de allerede har bestået 9. klasses afgangsprøve og allerede én gang er blevet erklæret uddannelsesparate. 

Det er ifølge Torben Vind Rasmussen ”en meget omstændelig proces”, hvor nogle efterskoleelever i skoletiden skal rejse op til flere hundrede kilometer for at tage prøven. 

”Det er ikke i orden. Det er for kompliceret, der er for mange prøver, og for nogle elever er det decideret spild af tid. Det er afgørende, at de unge ikke skal igennem så mange prøver i deres grundskoleforløb. Hvis de har et tilstrækkeligt fagligt niveau i 9. klasse, falder niveauet ikke på et år,” siger Torben Vind Rasmussen.

Han foreslår en model ud fra princippet ’én elev – én prøve’. Det vil konkret betyde, at en elevs samlede vurdering fra 9. klasse skal gælde, hvis en elev går i 10. i en prøvefri klasse og søger ind på en ungdomsuddannelse herfra. Hvis en elev hverken har en 9. eller 10. klasses afgangsprøve, kan der være en optagelsesprøve og en afklarende samtale. 

”Det vil skabe gennemsigtighed, det vil lette proceduren for de unge, og det vil lette arbejdet for de involverede grundskoler og ungdomsuddannelser,” siger Torben Vind Rasmussen.

Torben Vind Rasmussen har 3. september et debatindlæg i Altinget Uddannelse om optagelsesprøverne - det kan du læse her.