Af Louise Grønkjær

Er det en afgørende del af efterskolernes dna, at forstanderen bor på skolen? Vi har talt med en pensioneret forstander, som har boet på skolen i 23 år og ikke kunne forestille sig det anderledes. Og en forstander, som er lykkelig for at køre hjem til sit eget hus hver dag. Begge oplever, at deres løsning har mindsket stress og været bedst for deres familier og medarbejderne.

mogens

"JA"

Mogens Gregersen

• Har været forstander på Try Efterskole i Vendsyssel i 25 år

• Har boet i tjenestebolig på skolen i 23 år med sin familie

• Gik på pension for halvandet år siden og flyttede i den forbindelse

Hvorfor var det rigtigt for dig at bo på efterskolen?

"Jeg kunne ikke være forstander i alle de år uden at bo på skolen. Jeg ved ikke, om jeg er kontrolfreak, men jeg kan godt lide at vide, hvad der foregår. Når man bor et andet sted, kører man hjem og lader hovedet ligge på skolen. Det duer ikke for mig. Der er langt flere fordele end ulemper ved at bo på skolen."

Hvilke fordele er der?

"Det giver en fantastisk mulighed for at være synlig. Søndag aften gik jeg f.eks. over og snakkede med de lærere, der tog imod, og mødte samtidig forældre, der afleverede."

"Hvis man tror, det ikke er hårdt at være forstander, tager man fejl. Men det tror jeg, det er, uanset hvor man bor"

- Mogensen Gregersen, tidligere forstander på Try Efterskole

Kan det ikke være hårdt at være tilgængelig hele tiden?

"Det er hårdt! Hvis man tror, det ikke er hårdt at være forstander, tager man fejl. Men det tror jeg, det er, uanset hvor man bor."

Er det ikke stressende aldrig at have rigtig fri?

"For mig ville det være mere stressende ikke at være der. Men jeg indrømmer gerne, at jeg bandede over det, når vi havde gæster, og det pludselig ringede på døren. Men eleverne har aldrig bare kunnet gå ud og ind hos os."

Overvejede I aldrig at flytte?

"Nej. Vi flyttede væk halvandet år før, jeg stoppede. Vores viceforstander, som skulle tage over efter mig, fik solgt sit hus, og så tilbød vi at flytte. Der prøvede jeg at være forstander uden at bo på skolen. Det brød jeg mig ikke om. Det kostede nogle ekstra køreture."

Rasmus

"NEJ"

Rasmus Seistrup

• Har været forstander på Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole ved Vejen i et år

• Var forinden 12 år på Brejning Efterskole

• I begge stillinger boede han i eget hus med sin familie i Fredericia 

Er det et aktivt valg for dig ikke at bo på efterskolen?

"Ja, det må man sige, for jeg er den første forstander i Skibelunds snart 150 år lange historie, som ikke bor på skolen."

"Jeg mener, at det er en langt sundere ledelsesstil at give medarbejderne plads til at tage ansvar"

- Rasmus Seistrup, forstander på Skibelund Gynmastik- og Idrætsefterskole

Hvorfor har du valgt at bryde med den tradition?

"Hvis vi flyttede hen på skolen, skulle mine to børn skifte skole, og min kone ville få længere på arbejde. Det var jeg ikke interesseret i. Jeg er også af den overbevisning, at skolen er rigtig godt tjent med, at forstanderen ikke bor på skolen. På mange efterskoler er det meget nemt at banke på forstanderens dør. Jeg mener, at det er en langt sundere ledelsesstil at give medarbejderne plads til at tage ansvar. Det kræver selvfølgelig, at man kan afgive kontrol og leve med ikke at være inde over alt."

Hvilke fordele oplever du, der er ved at bo et andet sted?

"Det er enormt sundt ikke at stå til rådighed 24-7. Når jeg kører hjem, har jeg en fornemmelse af at have fri. Det betyder ikke, at man ikke kan få fat i mig. De må altid ringe, men det har de kun gjort få gange, for de løser det selv. Jeg har ikke selv mødt en forstander, der er flyttet væk fra skolen og har fortrudt det."

Der er måske nogen, der synes, at det er en vigtig del af efterskoleånden, at forstanderen bor på skolen?

"Det argument køber jeg ikke. Jeg tror ikke, der går noget tabt. Det er ikke forstanderen, der er kernen i efterskolens dna. Det er eleverne."

Artiklen er fra magasinet Efterskolerne, som udkomm i uge 40.