Vil du være leder? 4 kvinder deler deres erfaringer

"Jeg kom til fyraftensmødet, fordi jeg sidste år på årsmødet hørte Mette Sanggaard Schultz tale om, at der er meget få kvindelige ledere. Det gik det op for mig, at jeg aldrig selv har haft en kvindelig leder eller er blevet ansat af en kvinde – ikke på nogen af de tre efterskoler, jeg har arbejdet."

"Det er tankevækkende, at der er en så skæv fordeling i efterskoleverdenen, som er gennemsyret af mandlige forbilleder. Vi siger ofte, at vi går forrest, men det gør vi altså ikke her."

"Jeg har ikke et problem med at have en mandlig forstander. For mig er det ikke en kamp mellem kvinder og mænd, men jeg synes, det er et problem, at måden at være forstander på er ensrettet. Vi skal have mangfoldighed ind i efterskolernes ledelser, så flere har nogen at spejle sig i."

"Jeg tror, at mange – inklusive mig selv – har et ubevidst billede af forstanderen som en mand. Når jeg f.eks. fortæller, at min forstander er teatermenneske, som jo er fuldstændigt kønsneutralt, siger mange: ’Nå, hvor har han været før?’ Det billede gør, at jeg som ung kvinde ikke tænker mig selv som potentiel forstander. Det er noget underbevidst, vi skal have vendt."

"Jeg har ikke taget stilling til, om jeg en dag skal være leder. Lige nu er jeg ikke færdig med at være lærer, men hvis der en dag er nogen, der siger til mig, at jeg ville være en god afdelingsleder, tror jeg, jeg vil lytte. Det tager jeg med mig fra fyraftensmødet – man kan godt træde nye stier."

"De sidste år, jeg var lærer, fik jeg mere og mere lyst til at sætte en retning. Man kan meget som lærer, men i sidste ende sidder man med andre muligheder for indflydelse som leder. Det er det, der har drevet mig mod ledelse."

"For nylig var der en, der skulle have møde med vores forstander, som kaldte mig ’unge dame’. Det skurrer i min ører."

"Det sværeste ved at være blevet leder er, at jeg så gerne vil gøre mit bedste. Jeg kunne godt være bedre til at sige pyt. Men det handler mere om min personlighed, end om at jeg er kvinde."

"Når unge kvinder spørger mig, om man kan få en lederstilling til at hænge sammen med familielivet, svarer jeg, at det kan man sagtens, hvis man har en god opgavefordeling på skolen og et godt lederteam. Man kan ikke både være lærer med alt det fantastiske og meningsfulde, det indebærer som tilsyn, kontaktlærerfunktion osv., og også være leder. Men jeg er også ærlig om, at det er hårdt, og at jeg bruger mange timer på mit arbejde og tænker meget på det."

"Jeg ser det ikke som et problem i sig selv, at 22 procent af forstanderne er kvinder. For mig er det vigtigst, at de forstandere, der kommer i fremtiden, rummer de kvaliteter, skolerne har brug for. Skolerne skal tage ansvar for at udvikle ledere og opfordre medarbejdere til at blive nysgerrige på ledelse – både de kvindelige og mandlige."

"For nylig søgte vi en viceforstander på Oure. 50 mænd og to kvinder søgte. Jeg ville have elsket en masse ansøgninger fra unge, kvindelige, ambitiøse talenter, som ikke nødvendigvis har erfaring. For det handler ikke kun om at ansætte nu og her, men også om at lade noget gro. Det gjorde min arbejdsplads, da jeg blev leder som 28-årig."

"Jeg tror, der er så få kvinder, der søger, fordi få kvinder opfatter sig selv som dygtige nok til at være ledere. Det er noget sludder, men jeg tror, det handler om, at der er for få kvindelige rollemodeller. Til Efterskolernes Dag i år var der f.eks. en far, der troede, at jeg var sekretær. For mig viser det, er der er et udbredt billede af forstanderen som en mand."

"Problemet er også, at de kvindelige forbilleder, der er, ofte fortæller historien om, at det er hårdt. Der er en udbredt fortælling om, at du skal ’ofre’ familien for at være leder. Hvis vi bliver ved med at fortælle den historie, kan jeg godt forstå, at mange kvinder først søger lederstillingen, når børnene er store. Men der har mændene ti års mere erfaring, som gør dem bedre kvalificerede."

"Der er en unik nøgle i efterskolelivet, hvor privatlivet flyder sammen med arbejdet, som man kan dyrke til sin fordel, fordi man kan få lov at være mor og privat, samtidig med at man har et arbejdsliv. Mine børn har altid vidst, at jeg ikke var mere end to minutter væk."

"Det værste ved, at der er så få kvindelige ledere i efterskoleverdenen, er, at vi går glip af en kæmpestor talentmasse. Halvdelen af talentmassen bliver ikke udnyttet. Men på fyraftensmødet blev jeg enormt optimistisk på vegne af kommende generationer. Der sad stærke, modige, dygtige, unge kvinder med interesse for ledelse. Det er livsbekræftende!"

”Jeg kom til fyraftensmøderne for kvinder på baggrund af Mette Sanggaard Schultz’ indlæg på årsmødet om, at vi er for få kvindelige ledere. Det undrede mig, for jeg kender faktisk mange kvindelige ledere. Samtidig ramte det noget i mig: Når jeg har givet udtryk for, at jeg gerne vil være leder, hvorfor har jeg så ikke rykket mere på det?"

"Jeg vil gerne noget med ledelse, for jeg kan godt lide mange af opgaverne. For tre-fire år siden gav jeg udtryk for den drøm til min ledelse. Skoleåret efter gav de mig en teamkoordinatorfunktion. Jeg vil gerne mere end det på et tidspunkt, men jeg er sindssygt meget i tvivl om, hvilken retning jeg gerne vil, og om jeg har erfaring nok."

"Til fyraftensmødet sad jeg ved siden af Mette Romer, som er forstander på Oure Efterskole. Det var meget inspirerende. Hun er startet med at være leder som ung. Hun har gjort det hele på trods af, at hun har fået børn undervejs – ikke at det er noget, jeg er bekymret for, men det er rart at få bekræftet, at det godt kan lade sig gøre.”

Artiklen er oprindeligt blevet bragt i Magasinet Efterskolerne