Initiativgruppe ønsker flere kvindelige ledere på efterskolerne

Af Louise Grønkjær

”Hvor er forstanderen?”

Det spørgsmål får forstander Mette Sanggaard Schultz nogle gange, når der kommer nogen, hun ikke kender, ind på hendes forstanderkontor på Ollerup Efterskole. Også selvom hun er der.

For hende viser spørgsmålet, at mange forventer, at forstanderen er en mand. En ny optælling fra Efterskoleforeningen bekræfter, at det også er hovedreglen. Dette skoleår er der således 53 kvindelige forstandere og 189 mandlige. Det svarer til 22 procent kvinder og 78 procent mænd.

For at modgå den tendens og for at inspirere flere kvinder til at gå ledelsesvejen har Mette Sanggaard Schultz sammen med andre ledere taget initiativ til et fyraftensmøde ”for kvinder med engagement i efterskolen”.

”For tiden er vi efterskoleverdenen meget optagede af FN’s verdensmål. Et af verdensmålene handler om kvinders lige deltagelse, men samtidig synes vi, det er i orden, at kun 22 procent af forstanderne er kvinder. Det dur ikke, og det må vi tage på os,” siger hun.

For Mette Sanggaard Schultz er en af grundene til, at hun ønsker sig flere kvindelige ledere, ret enkel: Efterskoleverdenen har behov for et større rekrutteringsgrundlag, når der skal ansættes forstandere.

”Vi skal have flere kvindelige ledere for skolernes skyld. Vi har brug for at få et bredere ansøgerfelt til lederstillingerne, og når der er så få kvinder, så synes jeg, at det er et rigtig godt sted at starte,” siger hun.

Fyraftensmødet for kvinder er det andet af sin slags. I maj afholdt initiativgruppen det første fyraftensmøde på Vesterdal Efterskole, og ifølge Mette Sanggaard Schultz virkede det efter hensigten.

”Når der er nogen, der fortæller deres rollemodels-historier, så giver det andre mod til at tænke: ’Det kan jeg også’,” siger Mette Sanggaard Schultz, som ikke selv havde tænkt, hun skulle være leder, før hun begyndte at møde en del ledere gennem sit virke i Efterskoleforeningen. Her har hun både siddet i bestyrelsen og varetaget posten som næstformand.

”Det gav mig et netværk og betød, at jeg havde været med i samtaler om efterskoleledelse, inden jeg blev leder. Jeg vil gerne være med til at inspirere andre kvinder og bakke dem op i at gøre det samme. Det er godt for dem at deltage i samtaler om ledelse og møde nogen, der kan indgyde lidt mod og måske hjælpe med ansøgninger osv.”

Kvinderne vil gerne tage ansvar
Nogle vil måske mene, at der er få kvindelige ledere, fordi kvinderne ikke er interesserede i ledelse. Det argument køber Mette Sanggaard Schultz imidlertid ikke.

”Det er i hvert fald ikke det billede, jeg får, når jeg møder de kvinder, der arbejder ude på efterskolerne. De har lyst til at tage ansvar,” siger hun.

Hun påpeger, at der allerede er rigtigt mange kvinder, der laver pædagogisk udvikling og vejledning, ligesom der sidder mange kvinder på TR-poster og som lærerrådsformænd. Men de har sjældent formelle ledertitler.

”Jeg tror, at mange tænker, at de ikke går op i titler, og at de hellere bare vil lave skole,” siger Mette Sanggaard Schultz, som gerne vil bruge fyraftensmødet til at udfordre den tankegang:

”Det kan godt være, du ikke har brug for den titel, men hvad så hvis der bliver ansat en person, der er en mindre kompetent leder end dig? Os, der er blevet ledere, er jo heller ikke blevet det, fordi vi har brug for, at det står på vores visitkort. Vi er blevet det, fordi det er en god position at gøre noget godt for en skole ud fra.”

Ikke en kamp mod mændene
Mette Sanggaard Schultz håber, at det om få år ikke er nødvendigt at holde et fyraftensmøde om ledelse kun for kvinder.

”I mit hoved er det ikke noget, der skal fortsætte i 10 år. Men lige nu er fordelingen så skæv, at vi er nødt til at lave en målrettet indsats for kvinder. Der er simpelthen nogen, der kommer ud af busken, som ikke ellers ville komme, når det kun er for kvinder,” siger hun. 

”Det her projekt handler ikke om, at mændene er dumme og ikke vil have os som ledere. Det handler om, at det er nødvendigt, at vi kvinder samles og prøver at finde ud af, hvad der er på spil, og hvad vi selv kan gøre for at forandre situationen.”