3 skoler: Sådan er vores mobilpolitik
Mobilen er ikke til at komme udenom. Den fungerer som et uvurderligt redskab, men kan også skabe mistrivsel og store frustrationer. Alle efterskoler bliver nødt til at forholde sig til, hvordan rammerne for mobiler og andre digitale medier skal være på skolerne. Tre efterskoler fortæller, hvordan de griber mobiltelefoner an.
10. september 2021
Fællesskabet styrkes, når telefonerne er gemt væk. Men skal efterskolen være mobilfri zone, eller skal det være op til eleverne selv? Foto: Trine Bukh
Af Katrine Friisberg
Gørlev Idrætsefterskole: To måneder uden mobil styrker sammenholdet
På Gørlev Idrætsefterskole har eleverne ikke deres mobiltelefoner indtil efterårsferien, derefter er de selv med til at bestemme skolens mobilpolitik for resten af skoleåret.
16-årige Nanna Haag-Petersen havde hjemve, da hun sidste år begyndte på Gørlev Idrætsefterskole, men telefonopkald til mor og far blev der ikke mange af. Hendes mobiltelefon var sammen med alle de andre elevers telefoner låst inde. Hun kunne godt få lov til at ringe hjem. Men det gjorde hun sjældent. ”Det, at jeg ikke havde telefonen, betød, at jeg havde tid, hvor jeg ikke behøvede at tænke på dem derhjemme, fordi jeg fokuserede på at være på skolen og være sammen med dem, der var her,” siger Nanna Haag-Petersen.
På Gørlev Idrætsefterskole har eleverne indtil efterårsferien ikke deres mobiltelefon i hverdagen. På trods af hjemve er Nanna Haag-Petersen glad for, at hendes år på efterskole blev indledt med to måneders mobilfri. ”Det har været megadejligt. Det har styrket det sociale sammenhold på skolen. Man er på en måde blevet presset til at snakke med nogle nye og ikke bare sidde med sin telefon hele tiden,” siger Nanna Haag-Petersen.
Gørlev Idrætsefterskole: To måneder uden mobil styrker sammenholdet
På Gørlev Idrætsefterskole har eleverne ikke deres mobiltelefoner indtil efterårsferien, derefter er de selv med til at bestemme skolens mobilpolitik for resten af skoleåret.
16-årige Nanna Haag-Petersen havde hjemve, da hun sidste år begyndte på Gørlev Idrætsefterskole, men telefonopkald til mor og far blev der ikke mange af. Hendes mobiltelefon var sammen med alle de andre elevers telefoner låst inde. Hun kunne godt få lov til at ringe hjem. Men det gjorde hun sjældent. ”Det, at jeg ikke havde telefonen, betød, at jeg havde tid, hvor jeg ikke behøvede at tænke på dem derhjemme, fordi jeg fokuserede på at være på skolen og være sammen med dem, der var her,” siger Nanna Haag-Petersen.
På Gørlev Idrætsefterskole har eleverne indtil efterårsferien ikke deres mobiltelefon i hverdagen. På trods af hjemve er Nanna Haag-Petersen glad for, at hendes år på efterskole blev indledt med to måneders mobilfri. ”Det har været megadejligt. Det har styrket det sociale sammenhold på skolen. Man er på en måde blevet presset til at snakke med nogle nye og ikke bare sidde med sin telefon hele tiden,” siger Nanna Haag-Petersen.
Nanna Haag-Petersen (i midten) oplevede, at det styrkede det sociale sammenhold på skolen, at telefonerne blev gemt væk i starten af skoleåret. Foto: Trine Bukh.
Eleverne kommer tættere på hinanden
Lige siden elever begyndte at tage mobiltelefoner med på skolen, har tiden indtil efterårsferien været mobilfri på Gørlev Idrætsefterskole, oplyser forstander Niels Skak. Skolen vil overordnet set gerne opnå to ting med den fremgangsmåde. For det første at eleverne køber ind på præmissen om, at det handler om at være til stede og være nærværende, når de skal være en del af efterskolefællesskabet. For det andet at afstanden til mor og far bliver større.
”Vi lykkes bedst med vores arbejde, når mor og far er lidt mere på afstand. Nogle af de bump, der kommer hen ad vejen, klarer vi med de unge mennesker,” siger Niels Skak. Selv om eleverne sagtens kan komme i kontakt med forældrene via Messenger eller andre kommunikationskanaler, virker det, at eleverne ikke har deres mobiltelefoner, som et signal om, at der er større afstand hjem. ”Eleverne kommer tættere på hinanden, og jeg tror også, at medarbejdere og elever kommer tættere hinanden,” siger Niels Skak.
Omkring efterårsferien sætter skolen gang i debatter om, hvilken rolle mobiltelefonerne fremover skal spille på skolen. Det er en måde at få eleverne til at forholde sig til, hvad mobiltelefonen gør ved efterskolelivet. På den baggrund er eleverne med til at stille forslag til måder, hvor mobiltelefonerne kan være en del af – eller ikke være en del af – hverdagen på efterskolen. Til sidst stemmer de om forslagene.
Sidste år, da Nanna Haag-Petersen var elev, endte afstemningen med, at eleverne måtte have telefonerne på værelserne og i bo-områderne. ”Vi var alle sammen meget indstillet på at få telefonerne tilbage, men det var mest for at få minder her fra skolen med billeder og videoer,” siger Nanna Haag-Petersen. For Nanna Haag-Petersen og mange af hendes venner har tiden uden mobiltelefon sat varige spor. ”Jeg har snakket med flere fra skolen, som har opdaget, at verden på telefonen ikke er lige så spændende som virkeligheden. Altså at man nogle gange bare skal huske at lægge den væk,” siger hun.
Mobilpolitik på Gørlev Idrætsefterskole
Gørlev Idrætsefterskole er mobilfri fra skolestart og indtil efterårsferien. Elevernes telefoner bliver låst inde søndag aften, når de kommer på skolen, indtil de tager hjem på weekend. Eleverne er selv med til at bestemme mobilreglerne efter efterårsferien, og sidst på skoleåret bliver mobiltelefonerne givet helt fri. Dog må de ikke have mobiltelefoner i spisesalen og som udgangspunkt heller ikke, mens de har undervisning.
Kilde: Niels Skak, forstander på Gørlev Idrætsefterskole.
Efterskolen Solbakken: Når mobilen er på hotel, taler eleverne mere sammen
Forstander på Efterskolen Solbakken Marianne Mortensen er ikke meget for stramme regler, men oplever, at mobilerne udfordrer fællesskabet. Et mobilhotel har medført mere liv og hyggesnak på skolen.
Hver morgen bliver et mobilhotel kørt frem på Efterskolen Solbakken. Her afleverer eleverne deres telefon, og her skal den være, til skoledagen ender. For 16-årige Sylvester Karlsen er det blevet en lille pause fra notifikationer og andre brummelyde i lommen. ”Jeg synes, det er en ret god idé. Der er ikke konstant lyde i ens lomme, og jeg føler ikke, jeg skal tjekke hele tiden,” siger Sylvester Karlsen. Han lægger også mærke til, at det er anderledes at være sammen med kammeraterne i pauserne.
”Folk bruger deres telefon, når de har den. Så jeg kan godt se, hvorfor lærerne gerne vil have os til at aflevere dem.” Han sætter dog også pris på, at han igen kan hente telefonen, når skoledagen slutter. Især fordi han gerne vil holde kontakten med sin bedste ven hjemmefra, som han er på Snapchat med. Derudover bruger han mest telefonen til at koble af. ”Nogle gange kan der godt blive for meget larm. Så er det rart at kunne tage hovedtelefonerne på og sidde med musik i ørerne,” siger han.
Lige siden elever begyndte at tage mobiltelefoner med på skolen, har tiden indtil efterårsferien været mobilfri på Gørlev Idrætsefterskole, oplyser forstander Niels Skak. Skolen vil overordnet set gerne opnå to ting med den fremgangsmåde. For det første at eleverne køber ind på præmissen om, at det handler om at være til stede og være nærværende, når de skal være en del af efterskolefællesskabet. For det andet at afstanden til mor og far bliver større.
”Vi lykkes bedst med vores arbejde, når mor og far er lidt mere på afstand. Nogle af de bump, der kommer hen ad vejen, klarer vi med de unge mennesker,” siger Niels Skak. Selv om eleverne sagtens kan komme i kontakt med forældrene via Messenger eller andre kommunikationskanaler, virker det, at eleverne ikke har deres mobiltelefoner, som et signal om, at der er større afstand hjem. ”Eleverne kommer tættere på hinanden, og jeg tror også, at medarbejdere og elever kommer tættere hinanden,” siger Niels Skak.
Omkring efterårsferien sætter skolen gang i debatter om, hvilken rolle mobiltelefonerne fremover skal spille på skolen. Det er en måde at få eleverne til at forholde sig til, hvad mobiltelefonen gør ved efterskolelivet. På den baggrund er eleverne med til at stille forslag til måder, hvor mobiltelefonerne kan være en del af – eller ikke være en del af – hverdagen på efterskolen. Til sidst stemmer de om forslagene.
Sidste år, da Nanna Haag-Petersen var elev, endte afstemningen med, at eleverne måtte have telefonerne på værelserne og i bo-områderne. ”Vi var alle sammen meget indstillet på at få telefonerne tilbage, men det var mest for at få minder her fra skolen med billeder og videoer,” siger Nanna Haag-Petersen. For Nanna Haag-Petersen og mange af hendes venner har tiden uden mobiltelefon sat varige spor. ”Jeg har snakket med flere fra skolen, som har opdaget, at verden på telefonen ikke er lige så spændende som virkeligheden. Altså at man nogle gange bare skal huske at lægge den væk,” siger hun.
Mobilpolitik på Gørlev Idrætsefterskole
Gørlev Idrætsefterskole er mobilfri fra skolestart og indtil efterårsferien. Elevernes telefoner bliver låst inde søndag aften, når de kommer på skolen, indtil de tager hjem på weekend. Eleverne er selv med til at bestemme mobilreglerne efter efterårsferien, og sidst på skoleåret bliver mobiltelefonerne givet helt fri. Dog må de ikke have mobiltelefoner i spisesalen og som udgangspunkt heller ikke, mens de har undervisning.
Kilde: Niels Skak, forstander på Gørlev Idrætsefterskole.
Efterskolen Solbakken: Når mobilen er på hotel, taler eleverne mere sammen
Forstander på Efterskolen Solbakken Marianne Mortensen er ikke meget for stramme regler, men oplever, at mobilerne udfordrer fællesskabet. Et mobilhotel har medført mere liv og hyggesnak på skolen.
Hver morgen bliver et mobilhotel kørt frem på Efterskolen Solbakken. Her afleverer eleverne deres telefon, og her skal den være, til skoledagen ender. For 16-årige Sylvester Karlsen er det blevet en lille pause fra notifikationer og andre brummelyde i lommen. ”Jeg synes, det er en ret god idé. Der er ikke konstant lyde i ens lomme, og jeg føler ikke, jeg skal tjekke hele tiden,” siger Sylvester Karlsen. Han lægger også mærke til, at det er anderledes at være sammen med kammeraterne i pauserne.
”Folk bruger deres telefon, når de har den. Så jeg kan godt se, hvorfor lærerne gerne vil have os til at aflevere dem.” Han sætter dog også pris på, at han igen kan hente telefonen, når skoledagen slutter. Især fordi han gerne vil holde kontakten med sin bedste ven hjemmefra, som han er på Snapchat med. Derudover bruger han mest telefonen til at koble af. ”Nogle gange kan der godt blive for meget larm. Så er det rart at kunne tage hovedtelefonerne på og sidde med musik i ørerne,” siger han.
Skolens mobilhotel giver eleverne en pause fra skærmen – og bedre mulighed for at skabe relationer på skolen, mener forstander Marianne Mortensen. Foto: Trine Bukh.
Mobilen udfordrer fællesskabet
Forstander Marianne Mortensen er til gengæld i tvivl, om det er det rigtige at give eleverne mobilen igen efter skole. Hvert år går skolen alle sine regler igennem for at sikre sig, at de stadig giver mening, og her diskuterer personalet mobilreglerne. Marianne Mortensen er ikke så meget for stramme regler, men synes på den anden side, at mobiltelefonerne udfordrer fællesskabet på efterskolen. Det mærker hun, når hun er sammen med eleverne. For nylig sad hun sammen med 15 elever, som sad med deres mobiler i hver deres lille verden, samtidig med at de sporadisk deltog i samtalen om bordet. Hun synes, det fungerer godt, at eleverne ikke har telefonen hele dagen. ”Vi kan se, at de taler mere sammen i pauserne,” siger hun.
Hun ved også, at mange af de unge sover for lidt. Da hun for nylig havde nattevagt og tog en runde ved 23-tiden lå ni ud af ti elever og kiggede på mobilen, og mange af dem falder i søvn med den i hånden. ”Det er sgu et problem,” konstaterer hun. De første to skoleuger har eleverne kun telefonen om aftenen i kort tid, før de skal i seng. På den måde kan de koncentrere sig om at skabe relationer og fællesskaber, samtidig med at de har telefonen som livline om aftenen. Det betyder noget for eleverne, at de kan komme i kontakt med dem derhjemme. Men samtidig skaber det en ro, at de ikke kan ringe hjem, så snart de oplever modgang.
”Jeg tror nogle gange, vi glemmer, hvor enormt det er at starte på efterskole. For nogle er det jo første gang, de er alene ude i verden. Men omvendt oplever vi også, at de finder en ro i, at de ikke kan komme i kontakt med mor 24 timer i døgnet. Det letter tingene gevaldigt både for os og for forældrene,” siger hun.
Mobilpolitik på Efterskolen Solbakken
På Efterskolen Solbakken har eleverne ikke mobiltelefonen i løbet af skoledagen. Den afleverer de i et mobilhotel hver morgen og får den igen, når skoledagen slutter. Om natten har de ikke computer og iPad på værelset. I de første to uger af skoleåret har eleverne ikke mobiltelefon før kl. 21.30.
Kilde: Marianne Mortensen, forstander på Efterskolen Solbakken.
Efterskolen for Scenekunst: Lægger frivilligt mobilerne væk
På Efterskolen for Scenekunst opmuntres eleverne til at lade mobilen blive på værelset, men der er ingen tvang. Det giver en større bevidsthed hos de unge om deres skærmvaner, mener både forstander og elev.
Kort tid efter den 17-årige Clara Tolbøll begyndte på Efterskolen for Scenekunst sidste år, tog hun en udfordring fra skolen op: Hver dag i en periode lod hun frivilligt sin mobil blive på værelset. ”Det føltes ikke, som om vores frihed blev taget fra os, jeg havde lyst til at lægge den på hylden til fordel for fællesskabet,” siger Clara Tolbøll.
Hvert år i begyndelsen af skoleåret sætter Efterskolen for Scenekunst fokus på, hvordan mobiltelefoner og digitale medier i det hele taget påvirker og kan tage fokus væk fra at skabe nye relationer og fællesskaber. I løbet af de første to introuger har skolen næsten en hel dag, hvor de taler om digitale medier. Det er i den forbindelse, at skolen udfordrer eleverne til enten at lade mobiltelefonen ligge på værelset eller at aflevere den på kontoret, før de går i seng. Og det betyder, at eleverne bliver bevidste om, at mobiler og andre gadgets ikke skal fylde for meget. ”Det er ligesom blevet indgraveret i vores hjerner, at vi ikke bruger dem så meget. Sidst på skoleåret kommer det lidt som en selvfølge. Vi har fået et virkelig godt fællesskab, så vi føler ikke rigtig, vi har brug for input fra omverdenen,” forklarer Clara Tolbøll.
Kræver enorm stor bevidsthed
Det er også forstander Heine Boes oplevelse. ”For os handler det meget om at skærpe elevernes fokus og tematisere det i starten af skoleåret,” siger han. For ham virker det unaturligt at tage mobilen fra eleverne, bl.a. fordi skolen i stort omfang bruger digitale medier på forskellige måder. Men lige så meget fordi digitale medier handler om så meget andet end mobiler. Hvis eleverne ikke har dem i undervisningen, kan de f.eks. lige så godt sende beskeder via Messenger på computeren.
”Det er ikke noget, vi kan regelsætte os ud af. Det er noget vi kan opdrage til, med og om. Pointen er, at det kræver en enorm stor bevidsthed for eleverne at lære at træffe beslutninger om, hvordan de vil omgå medier og gadgets, når de er på efterskole,” siger Heine Boe.
Forstander Marianne Mortensen er til gengæld i tvivl, om det er det rigtige at give eleverne mobilen igen efter skole. Hvert år går skolen alle sine regler igennem for at sikre sig, at de stadig giver mening, og her diskuterer personalet mobilreglerne. Marianne Mortensen er ikke så meget for stramme regler, men synes på den anden side, at mobiltelefonerne udfordrer fællesskabet på efterskolen. Det mærker hun, når hun er sammen med eleverne. For nylig sad hun sammen med 15 elever, som sad med deres mobiler i hver deres lille verden, samtidig med at de sporadisk deltog i samtalen om bordet. Hun synes, det fungerer godt, at eleverne ikke har telefonen hele dagen. ”Vi kan se, at de taler mere sammen i pauserne,” siger hun.
Hun ved også, at mange af de unge sover for lidt. Da hun for nylig havde nattevagt og tog en runde ved 23-tiden lå ni ud af ti elever og kiggede på mobilen, og mange af dem falder i søvn med den i hånden. ”Det er sgu et problem,” konstaterer hun. De første to skoleuger har eleverne kun telefonen om aftenen i kort tid, før de skal i seng. På den måde kan de koncentrere sig om at skabe relationer og fællesskaber, samtidig med at de har telefonen som livline om aftenen. Det betyder noget for eleverne, at de kan komme i kontakt med dem derhjemme. Men samtidig skaber det en ro, at de ikke kan ringe hjem, så snart de oplever modgang.
”Jeg tror nogle gange, vi glemmer, hvor enormt det er at starte på efterskole. For nogle er det jo første gang, de er alene ude i verden. Men omvendt oplever vi også, at de finder en ro i, at de ikke kan komme i kontakt med mor 24 timer i døgnet. Det letter tingene gevaldigt både for os og for forældrene,” siger hun.
Mobilpolitik på Efterskolen Solbakken
På Efterskolen Solbakken har eleverne ikke mobiltelefonen i løbet af skoledagen. Den afleverer de i et mobilhotel hver morgen og får den igen, når skoledagen slutter. Om natten har de ikke computer og iPad på værelset. I de første to uger af skoleåret har eleverne ikke mobiltelefon før kl. 21.30.
Kilde: Marianne Mortensen, forstander på Efterskolen Solbakken.
Efterskolen for Scenekunst: Lægger frivilligt mobilerne væk
På Efterskolen for Scenekunst opmuntres eleverne til at lade mobilen blive på værelset, men der er ingen tvang. Det giver en større bevidsthed hos de unge om deres skærmvaner, mener både forstander og elev.
Kort tid efter den 17-årige Clara Tolbøll begyndte på Efterskolen for Scenekunst sidste år, tog hun en udfordring fra skolen op: Hver dag i en periode lod hun frivilligt sin mobil blive på værelset. ”Det føltes ikke, som om vores frihed blev taget fra os, jeg havde lyst til at lægge den på hylden til fordel for fællesskabet,” siger Clara Tolbøll.
Hvert år i begyndelsen af skoleåret sætter Efterskolen for Scenekunst fokus på, hvordan mobiltelefoner og digitale medier i det hele taget påvirker og kan tage fokus væk fra at skabe nye relationer og fællesskaber. I løbet af de første to introuger har skolen næsten en hel dag, hvor de taler om digitale medier. Det er i den forbindelse, at skolen udfordrer eleverne til enten at lade mobiltelefonen ligge på værelset eller at aflevere den på kontoret, før de går i seng. Og det betyder, at eleverne bliver bevidste om, at mobiler og andre gadgets ikke skal fylde for meget. ”Det er ligesom blevet indgraveret i vores hjerner, at vi ikke bruger dem så meget. Sidst på skoleåret kommer det lidt som en selvfølge. Vi har fået et virkelig godt fællesskab, så vi føler ikke rigtig, vi har brug for input fra omverdenen,” forklarer Clara Tolbøll.
Kræver enorm stor bevidsthed
Det er også forstander Heine Boes oplevelse. ”For os handler det meget om at skærpe elevernes fokus og tematisere det i starten af skoleåret,” siger han. For ham virker det unaturligt at tage mobilen fra eleverne, bl.a. fordi skolen i stort omfang bruger digitale medier på forskellige måder. Men lige så meget fordi digitale medier handler om så meget andet end mobiler. Hvis eleverne ikke har dem i undervisningen, kan de f.eks. lige så godt sende beskeder via Messenger på computeren.
”Det er ikke noget, vi kan regelsætte os ud af. Det er noget vi kan opdrage til, med og om. Pointen er, at det kræver en enorm stor bevidsthed for eleverne at lære at træffe beslutninger om, hvordan de vil omgå medier og gadgets, når de er på efterskole,” siger Heine Boe.
Forstander Heine Boe oplever, at eleverne i løbet af skoleåret bliver bedre og bedre til selv at regulere deres brug af mobilen og ikke føler trang til konstant at kigge på den. Foto: Tor Birk Trads.
Heine Boe oplever også, at mange elever i løbet af skoleåret får et helt nyt syn på deres mobil. ”I starten bliver det for nogle lidt en vækkelse at prøve at lægge telefonen fra sig. De oplever og opdager simpelthen noget nyt. Det spreder sig i en periode,” fortæller han. Ofte er det sådan, at det senere på året igen bliver mere almindeligt, at eleverne tager mobilen med sig, men efterskoleforstanderen kan mærke, at de bliver mere opmærksomme på, hvordan de bruger den.
”I løbet af året bliver det noget, vi mindre og mindre bruger kræfter på, fordi eleverne lærer at omgås de her ting på en fornuftig måde,” siger Heine Boe.
Mobilpolitik på Efterskolen for Scenekunst
På Efterskolen for Scenekunst bestemmer eleverne selv, hvor meget og hvor lidt de vil bruge mobiltelefonen og have den med sig rundt på skolen. Dog er mobiltelefoner ikke tilladt til morgensamling, i spisesalen og som udgangspunkt til undervisning.
Kilde: Heine Boe, forstander på Efterskole for Scenekunst.
”I løbet af året bliver det noget, vi mindre og mindre bruger kræfter på, fordi eleverne lærer at omgås de her ting på en fornuftig måde,” siger Heine Boe.
Mobilpolitik på Efterskolen for Scenekunst
På Efterskolen for Scenekunst bestemmer eleverne selv, hvor meget og hvor lidt de vil bruge mobiltelefonen og have den med sig rundt på skolen. Dog er mobiltelefoner ikke tilladt til morgensamling, i spisesalen og som udgangspunkt til undervisning.
Kilde: Heine Boe, forstander på Efterskole for Scenekunst.
Læs mere
Kopieret til clipboard