Eksperter: Tilbyd stærke alternativer til mobilen
Få to eksperters bud på, hvad der skal til for at skabe et sundt digitalt miljø på efterskolen, som eleverne kan se idéen med.
10. september 2021
Ifølge Imran Rashid er det vigtigt, at de digitale medier kommer på sidstepladsen i efterskoleelevers bevidsthed, særligt i starten af skoleåret. Pressefoto.
Af Katrine Friisberg
Som medarbejder på en efterskole har du sikkert oplevet en situation, hvor aktiviteterne og fællesskabet blandt eleverne er så stærkt, at mobiltelefonerne bliver i lommerne. Selv om reglerne ikke forbyder dem. Men måske har du også oplevet en gnavende irritation, når eleverne igen og igen mentalt forlader fællesskabet til gengæld for et blik dybt begravet i likes og hurtige klip på TikTok og Snapchat.
Efterskoler har en unik mulighed for at skabe flere oplevelser som i det første scenarie. At de gør det, vil betyde alverden til forskel for de unge, som går på efterskolen, understreger læge og forfatter Imran Rashid. I sine tre bøger ’Sluk’, ’Offline’ og ’Mærkbarhed’ undersøger han, hvordan digitale mediers afhængighedsskabende algoritmer påvirker menneskers mentale trivsel, og hvordan likes og overfladiske relationer er med til at skabe et præstationsstyret samfund præget af målbarhed i stedet for alt det, som sætter spor i os. Det, som kan mærkes. Han ser en klar sammenhæng mellem disse mekanismer og det faktum, at flere – især unge – mistrives.
Sundhedsstyrelsens undersøgelse ’Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2017’ viste, at der generelt er en stigning i antallet, der har et dårligt mentalt helbred, og at denne tendens særligt gør sig gældende blandt unge. Ifølge undersøgelsen gælder det næsten hver fjerde unge kvinde fra 16-24 år.
”Jeg tror dels, at efterskoler kan tilbyde de unge en kontrast og dels et alternativ. Hvis du har prøvet at mærke, at der er andre mennesker derude, som ikke bare er figurer på en telefon, men er levende mennesker, du kan interagere med følelsesmæssigt, kan det kickstarte dine sociale færdigheder,” siger Imran Rashid.
Afgørende at eleverne kan se idéen med det
I den sammenhæng er det vigtigt, at de digitale medier kommer på sidstepladsen i nye efterskoleelevers bevidsthed, særligt i begyndelsen af skoleåret. Om det sker ved hjælp af strenge regler eller ad frivillighedens vej, er ikke det centrale, mener Imran Rashid.
”Jeg tror ikke, man kan lave en ’one-size-fits-all’. Det afgørende princip er, at eleverne selv køber ind på præmissen. For hvis de vil bakke op om det og kan se, at det er vigtigt, kommer det til at fungere langt bedre, end hvis det er regler, andre har trukket ned over hovedet på dem,” påpeger Imran Rashid.
Jacob Brøndum er stifter af Center for Digital Dannelse, hvor han som konsulent hjælper skoler og andre institutioner med at skabe rammerne for et sundt forhold til de digitale medier. Han peger på, at der kan være tilfælde, hvor det kan være en god idé at indføre mobilfri skole, men som udgangspunkt, mener han ikke, det er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde.
”Efterskoler skal være med til at give de unge værktøjerne til at klare sig i fremtidens samfund. Jeg ser digitale teknologier som værktøjer i en værktøjskasse, hvor man hele tiden skal kunne håndtere sin mobiltelefon og sin computer på linje med andre redskaber. Efterskolen skal hjælpe eleverne til at blive reflekterede mennesker, og det kan være hårdt arbejde,” erkender han.
Jacob Brøndum opfordrer skolerne til at sætte mobilerne og andre digitale remedier på dagsorden. ”Man skal skabe en naturlighed omkring det med mobiltelefoner og sociale medier på samme måde, som man skal skabe en naturlighed om at snakke om f.eks. seksualitet eller alkohol,” påpeger han.
Som medarbejder på en efterskole har du sikkert oplevet en situation, hvor aktiviteterne og fællesskabet blandt eleverne er så stærkt, at mobiltelefonerne bliver i lommerne. Selv om reglerne ikke forbyder dem. Men måske har du også oplevet en gnavende irritation, når eleverne igen og igen mentalt forlader fællesskabet til gengæld for et blik dybt begravet i likes og hurtige klip på TikTok og Snapchat.
Efterskoler har en unik mulighed for at skabe flere oplevelser som i det første scenarie. At de gør det, vil betyde alverden til forskel for de unge, som går på efterskolen, understreger læge og forfatter Imran Rashid. I sine tre bøger ’Sluk’, ’Offline’ og ’Mærkbarhed’ undersøger han, hvordan digitale mediers afhængighedsskabende algoritmer påvirker menneskers mentale trivsel, og hvordan likes og overfladiske relationer er med til at skabe et præstationsstyret samfund præget af målbarhed i stedet for alt det, som sætter spor i os. Det, som kan mærkes. Han ser en klar sammenhæng mellem disse mekanismer og det faktum, at flere – især unge – mistrives.
Sundhedsstyrelsens undersøgelse ’Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2017’ viste, at der generelt er en stigning i antallet, der har et dårligt mentalt helbred, og at denne tendens særligt gør sig gældende blandt unge. Ifølge undersøgelsen gælder det næsten hver fjerde unge kvinde fra 16-24 år.
”Jeg tror dels, at efterskoler kan tilbyde de unge en kontrast og dels et alternativ. Hvis du har prøvet at mærke, at der er andre mennesker derude, som ikke bare er figurer på en telefon, men er levende mennesker, du kan interagere med følelsesmæssigt, kan det kickstarte dine sociale færdigheder,” siger Imran Rashid.
Afgørende at eleverne kan se idéen med det
I den sammenhæng er det vigtigt, at de digitale medier kommer på sidstepladsen i nye efterskoleelevers bevidsthed, særligt i begyndelsen af skoleåret. Om det sker ved hjælp af strenge regler eller ad frivillighedens vej, er ikke det centrale, mener Imran Rashid.
”Jeg tror ikke, man kan lave en ’one-size-fits-all’. Det afgørende princip er, at eleverne selv køber ind på præmissen. For hvis de vil bakke op om det og kan se, at det er vigtigt, kommer det til at fungere langt bedre, end hvis det er regler, andre har trukket ned over hovedet på dem,” påpeger Imran Rashid.
Jacob Brøndum er stifter af Center for Digital Dannelse, hvor han som konsulent hjælper skoler og andre institutioner med at skabe rammerne for et sundt forhold til de digitale medier. Han peger på, at der kan være tilfælde, hvor det kan være en god idé at indføre mobilfri skole, men som udgangspunkt, mener han ikke, det er den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde.
”Efterskoler skal være med til at give de unge værktøjerne til at klare sig i fremtidens samfund. Jeg ser digitale teknologier som værktøjer i en værktøjskasse, hvor man hele tiden skal kunne håndtere sin mobiltelefon og sin computer på linje med andre redskaber. Efterskolen skal hjælpe eleverne til at blive reflekterede mennesker, og det kan være hårdt arbejde,” erkender han.
Jacob Brøndum opfordrer skolerne til at sætte mobilerne og andre digitale remedier på dagsorden. ”Man skal skabe en naturlighed omkring det med mobiltelefoner og sociale medier på samme måde, som man skal skabe en naturlighed om at snakke om f.eks. seksualitet eller alkohol,” påpeger han.
Læs mere
Kopieret til clipboard