”Jeg kan føle mig utilstrækkelig, selv om jeg gør mit bedste”

Af Katrine Friisberg

’Altid allerede elsket.’ Ordene er musiker og forfatter Peter Bastians og titlen på hans bog fra 2017. De er også ordene, som teaterlærer på Skovbo Efterskole Oliver Ohlsen sendte eleverne på scenen med til sidste skoleårs teaterkoncert ’Nok! Nok?’

Skovbo har en lang tradition for at sætte egne teaterproduktioner med elevernes tekster og sange op. Op til tidligere års teaterproduktioner har teaterlæreren altid givet eleverne nogle motiverende ord som ’Giv den gas,’ eller ’Gør det til jeres eget.’

”I virkeligheden talte jeg lidt ind i et præstationspres,” erkender Oliver Ohlsen, og det er netop arbejdet med skolens teaterkoncert ’Nok! Nok?’, som har gjort ham opmærksom på det.

Elever og lærere har sammen lavet forestillingen ud fra emnet utilstrækkelighed, som de har læst om i bogen ’Utilstrækkelig’ af højskolelærer Christian Hjortkjær. Arbejdet med den utilstrækkelighed, som mange føler som følge af præstationskulturen, har åbnet både elever og læreres øjne for, hvordan de selv spiller ind i og ligger under for præstationskulturen.

Det fik Oliver Ohlsen til at erstatte de motiverende fraser med tre ord, som skulle minde eleverne om, at deres værdi ikke afhænger af, hvordan de præsterer på scenen.
”Som skole har vi generelt fået mere fokus på, hvordan retorikken er både mellem lærer og elev, men også internt mellem lærerne. Vi forsøger at skabe de oaser af godt nok; man kan ikke altid gøre tingene bedre. Du er menneske, så du er god nok. Herfra kan vi lægge på. Ikke for din værdis skyld, men fordi det er sjovt. Vi er blevet meget bevidste om at prøve at være modkultur til det præstationspres,” siger Oliver Ohlsen.

Drop eksamensforberedelse
Selv skaber han den modkultur ved bl.a. at opfordre nogle af de dygtige elever til at vælge en eksamen, som de ikke forbereder sig til. De kan nemlig sagtens klare en eksamen uden at forberede sig og stadig få syv, ti eller 12 i karakter. Alligevel bruger de både meget tid og mange kræfter på at forberede sig – uden at de nødvendigvis alligevel synes, at de har forberedt sig godt nok.

”Selvfølgelig er det vigtigt, at man lærer at gå til eksamen og lærer at forberede sig. Men vi har mange elever, der allerede kan det, fordi de har fokuseret på det de seneste fire-fem år. For dem er det vigtigere, at der er så meget andet her i livet og at lære at prioritere, hvad der er vigtigt for dem,” mener Oliver Ohlsen.

For Filippa Bastholm og Tobias Sprotte Klausen, som var elever på Skovbo Efterskole sidste år, har arbejdet med teaterkoncerten været med til at gøre følelsen af utilstrækkelighed mere håndgribelig.

De oplever begge jævnligt følelsen.

”Jeg kan føle mig utilstrækkelig, selv om jeg gør mit bedste. Selv om jeg godt ved, at jeg ikke kan nå alting altid, har jeg det personligt svært med det, fordi jeg gerne vil gøre alle glade. Hvis jeg vælger at tage en slap-af-dag, kan det være svært rent faktisk at få slappet af, fordi jeg hele tiden har det i baghovedet, om der er nogle andre, som er ude at lave noget, eller at jeg burde få lavet lektier,” siger Filippa Bastholm.

Også i forbindelse med deres efterskoleophold har begge de unge følt sig utilstrækkelige.

”Man får at vide, at det bliver et år, man aldrig glemmer,” siger Tobias Sprotte Klausen.

Tobias Sprotte Klausen tog derfor på efterskole med en forventning om, at alt ville være helt fantastisk. Han var også meget glad for sit år på efterskole, men af og til kunne han føle, at der var noget galt, når det hele ikke bare spillede.

”Du er stadig den samme person. Det kan du ikke ændre, og meget af tiden bruger du på at kede dig, fordi du går i skole. Det er ikke kun fantastisk at gå på efterskole,” siger han.

For Filippa Bastholm var det især frygten for at gå glip af noget, der somme tider fik hende til at føle sig utilstrækkelig.

”Jeg var virkelig dårlig til at gå op på mit værelse og tage en slapper. Det var ret stressende,” siger hun.

Vigtigt med fælles sprog
Lærer Oliver Ohlsen oplever, at arbejdet med teaterkoncerten har været med til at åbne for et emne og nogle følelser, som mange unge ofte går rundt alene med.

”Det åbner op for det at sætte ord på sin egen utilstrækkelighed, når der kommer en generalisering og samfundsanalyser, som tager den meget personlige følelse væk fra en selv. Vi fik åbnet op for noget, som de fleste forsøgte at skjule,” fortæller Oliver Ohlsen.

Det kan Filippa Bastholm godt genkende.

”Det har givet mig en bedre forståelse for, hvorfor man får den følelse, og at den ikke er forkert. Nu har jeg en tanke om, at den utilstrækkelighedsfølelse er noget, alle har. Det er ikke min skyld, at jeg får den følelse, men mere den måde samfundet er bygget op på og de forventninger om, at der er så mange ting man bør gøre,” siger hun.

Det mener hun, at alle unge ville have godt af at finde ud af. Selv om alle efterskoler ikke kan lave en teaterkoncert om emnet, synes hun derfor, at det vil være en god idé at arbejde med emnet på en eller anden måde.

”Der er mange idealer i forhold til alt muligt. I forhold til skolegang, i forhold til ens venner, ens sociale liv osv. Efter jeg har læst bogen ’Utilstrækkelig’ og talt med andre om det, har jeg fundet ud af, at idealer ikke er noget, du kan opnå. Hvis du bliver ved med at stræbe efter at opnå et ideal, ender du bare i en dum cirkel, fordi det ikke er muligt at opnå det ideal, siger hun og fortsætter:

”Det er okay, hvis man vil ændre noget, men man skal have det godt med sig selv, som man er nu. Det er nok bare at være sig selv. Det har jeg helt klart fundet ud af, og det har hjulpet mig meget i forhold til mit eget syn på mig selv,” siger hun.

5 gode råd til at lave teater om utilstrækkelighed

Lærer Oliver Ohlsen fra Skovbo Efterskole giver sine bedste råd til at arbejde med temaet utilstrækkelighed med udgangspunkt i højskolelærer Christian Hjortkærs bog ’Utilstrækkelig’.

Af Katrine Friisberg

1. Lad bogen sive på skolen
Et af temaerne i bogen ’Utilstrækkelig’ er de mange påbud, som unge bliver mødt af fra alle sider. Derfor ville lærerne på Skovbo Efterskole ikke kræve, at eleverne læste Christian Hjortkærs bog om emnet. Skolen købte ti eksemplarer af bogen, som gik fra elev til elev. Men det var ikke alle elever, som læste bogen fra ende til anden.

2. Bevæg jer forsigtigt ind på emnet
For mange kan det være svært at tale om at føle sig utilstrækkelig. Derfor kan det være en fordel at bevæge sig lidt sidelæns ind i emnet. I begyndelsen talte de på Skovbo Efterskole om emnet ud fra ordet ’nok.’ Hvornår er man god nok? Hvornår er man succesfuld nok osv. Derfra begyndte eleverne at åbne sig, og efterhånden blev det mere almindeligt at tale om følelsen af utilstrækkelighed.

3. Giv eleverne maksimal indflydelse
Oliver Ohlsen har skrottet scener og monologer, som han selv syntes godt om, fordi han fik mange input fra eleverne, der gik i en anden retning, også selv om han ikke selv kunne se, hvor de ville bevæge sig hen. Det er vigtigt, at det ikke bliver et stykke, som voksne har skrevet om unges følelse af utilstrækkelighed, men at scener og monologer kommer direkte fra de unge selv.

4. Giv ordet til alle elever
Skab rammer for, at alle elever får mulighed for at byde ind. På Skovbo Efterskole havde de en fællesmappe, hvor alle kunne lægge tekster ind. Omkring 35 elever delte monologer, sangtekster, uddrag af dagbøger og tanker.

5. Drop præstationspresset
Undgå at lægge for meget pres på den enkelte elev. På Skovbo Efterskole lod de flere elever spille den samme rolle, så andre kunne tage over, og alle følte et ejerskab for alle scener og roller. Gør det tydeligt, at I ikke har tårnhøje forventninger til den enkelte elev, men til skolen som et fællesskab.