Skab modpres til præstationskulturen

Af Katrine Friisberg

Verden ligger for de unges fødder. De har grænseløse muligheder og kan alt, hvis de gør sig umage. Det er dog op til dem selv at realisere de muligheder. De skal helst have succes, og succes betyder, at de skal klare sig godt i skolen, have et flot liv på Instagram og masser af venner.

Unge i dag vokser op i en kultur, hvor de konstant føler et pres i forhold til at skulle præstere. Det viser en undersøgelse, som postdoc i sociologi ved Aalborg Universitet, Søren Christian Krogh, har gennemført i forbindelse med sin ph.d.-afhandling ’Unges mentale helbred i præstationssamfundet’, som han afleverede i foråret.

”Præstationskultur er uden tvivl en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor grupper af unge mennesker, som ikke før led under mentale sundhedsproblemer, gør det nu,” siger Søren Christian Krogh og henviser til, at mange unge i middelklassen, som ellers kommer med gode forudsætninger, i dag også lider af stress, angst og depression.

Den seneste nationale sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen viser, at trivslen blandt de unge 16-24-årige endnu engang har taget et dyk. Hvor undersøgelsen i 2017 viste, at 18,3 procent af de adspurgte i aldersgruppen havde lav mental trivsel, var det sidste år mere end hver fjerde af de unge, nemlig 27,8 procent.

Søren Christian Krogh har interviewet 80 elever i folkeskolens udskoling på fire skoler som en del af sin ph.d.-afhandling. Undersøgelsen har desuden dannet grundlag for bogen ’Præstationskultur’, som han har skrevet sammen med sin kollega, nyligt afdøde lektor i sociologi ved Aalborg Universitet Anders Petersen.

Pres på hele livet
Interviewene afslører, at de unge føler et forventningspres, som de mener, at de sjældent eller aldrig kan leve op til, selv om de gør alt det rigtige.

”Min undersøgelse viser, at det i særdeleshed for unge i mere ressourcestærke områder vil have en tendens til at sprede sig til mange områder af deres liv. Så handler det ikke kun om skolen, men også om sociale medier, fritidsliv og sociale sammenhænge. Det bliver et pres, der spreder sig ud over mange dele af deres liv og ikke kun handler om at få høje karakterer,” forklarer Søren Christian Krogh.

Præstationskulturen er opstået fra asken af disciplinærkulturen, som de unges oldeforældre levede under i deres yngre dage, skriver forfatterne i bogen ’Præstationskultur’. Dengang var forventningerne klare, og ofte var et barns livsbane bestemt fra fødslen. Næste generation gjorde i 1970’erne oprør mod de stivnede konventioner og banede vejen for frie valg og mange muligheder. Dengang var det samfundets skyld, når noget var galt, og TV2’s sang ’Samfundets skyld’ fra 1994 vidner om, at den holdning prægede samfundet i mange år derefter.

I dag skyder unge ikke skylden på samfundet. De vender bebrejdelserne indad, når noget ikke lykkes.

Psykolog Elli Kappelgaard har gennem årene hjulpet mange unge klienter. Hun oplever de unge, som kommer hos hende for at få hjælp, som meget samvittighedsfulde.

”En del af de unge bekymrer sig for hinanden, for samfundet og klimaet og er meget socialt bevidste, men de bærer også på mange byrder, tænker jeg tit. Før skød man skylden på samfundet. Nu siger de, det er deres egen skyld,” fortæller hun.

Ofte er det også fra dem selv, at præstationspresset kommer, mener psykologen.

”De unge skal ikke bare have gode karakterer i skolen, de skal også være gode venner, have overskud og være glade hele tiden. Ellers er der noget galt. Når jeg taler med dem, er det tydeligt, at de har høje krav til sig selv. Det er ikke ret tit, de kommer fra forældrene. De unge kan godt være bange for at skuffe forældrene, men de største krav kommer fra dem selv,” understreger Elli Kappelgaard.

Konkurrencebetonet skolemiljø
Det skyldes, at de unge har internaliseret præstationskulturen, forklarer Søren Christian Krogh. Der er ingen eksplicitte krav, som de unge skal leve op til i samfundet. Men der er en række strukturer, som lægger vægt på præstationer. I skolen gælder det f.eks. nationale tests, fokus på karakterer og eksamener, og han nævner et eksempel fra tredje klasse, hvor læreren måler elevernes læsehastighed. Det resulterer i, at nogle elever læser den samme bog om og om igen, for at læse hurtigere.

”Det bliver en voldsomt instrumentel tilgang til, hvad undervisning og læring er. Eleverne går ikke ind i faget, fordi det er spændende, men fordi de tænker det som et sted, hvor de skal præstere. Så bliver skolen meget præstationstung,” understreger Søren Christian Krogh.

Det er da også i høj grad i skolen, at de unge i hans undersøgelse føler præstationskravet.

”Tankerne om at få en dårlig karakter i folkeskolen kan nogle gange næsten opleves som om, at det fremtidige gode liv forsvinder mellem hænderne på dem,” siger Søren Christian Krogh.

Det bliver forstærket af, at de oplever et konkurrencebetonet skolemiljø både i forhold til at konkurrere med hinanden og i forhold til, at de ser det som en indre konkurrence om hele tiden at forbedre sig og efterstræbe at blive den bedste udgave af sig selv.

”Hvis man samtidig oplever ikke at have plads til at have en dårlig dag, så bliver skolen primært et sted, hvor man skal præstere og ikke nødvendigvis lære noget,” siger Søren Christian Krogh.

Præstationspresset flytter med på efterskole
Nogle af de unge, som Søren Christian Krogh har interviewet til sin undersøgelse, skulle på efterskole efter folkeskolen og fortalte om deres grunde til at vælge et år på efterskole. Selv om mange lagde vægt på, at det f.eks. var muligheden for at få et sjovt år, hvor de kunne fordybe sig i deres interesse, var det ifølge forskeren også tydeligt, at præstationskulturen smitter af på de unges ønske om at gå på efterskole.

”Der er mange unge, som også har en instrumentel tilgang til at tage på efterskole. For mange er det selvoptimerende ved at gå på efterskole en væsentlig motivationsfaktor,” siger Søren Christian Krogh.

Han nævner, at de unge f.eks. tager på efterskole for at blive mere modne, så de opnår en konkurrencemæssig fordel i gymnasiet, og flere taler i undersøgelsen om, at de ved at tage på efterskole højner deres sociale kompetencer.

Psykolog Elli Kappelgaard fremhæver også, at præstationskulturen for en del unge flytter med ind på efterskolen. Hun møder især to grupper af unge, som oplever et præstationspres i forbindelse med deres år på efterskole. Den ene gruppe er nogle, som hun møder et eller to år efter efterskolen. De har haft et godt efterskoleår, men bliver efterfølgende ramt hårdt af præstationskravet på ungdomsuddannelserne. Den anden gruppe får brug for hjælp allerede på efterskolen. Oplevelsen fremkalder nogle af de problemer, som de hidtil har været i stand til at kompensere for. Det skyldes, at det for de unge, som i forvejen stræber efter at leve op til sociale normer og være vellidte, kan være svært at tage en pause fra de sociale og faglige krav.

”For nogle bliver det afsløret, hvor meget de kæmper med. Det med at skulle være social hele tiden bliver en kilde til byrde, fordi det bliver noget, de skal præstere – som f.eks. at være en god nok ven hele tiden og være den bedste udgave af sig selv hele tiden,” siger Elli Kappelgaard.

En kultur kommer både oppefra som en del af samfundet og er noget, mennesker gør, når de er sammen. Derfor kan man ikke skabe en skole fuldstændig uden præstationskultur, understreger både Elli Kappelgaard og Søren Christian Krogh.

Hvis skolens ledelse og ansatte er bevidste om præstationskulturen og sammen arbejder med og reflekterer over, hvordan de voksne på skolen taler om præstationer, og hvilke rammer skolen stiller op for eleverne, kan skolen være med til at lette præstationspresset.

Ifølge de to eksperter rummer efterskoler endda særligt gode muligheder for at tilbyde et alternativ til præstationskulturen, hvor der er mulighed for at fokusere på alt muligt, som ikke er nyttigt og skal bruges til at opnå noget som f.eks. fællesskab og at lære bare for at lære.

”Efterskolen er en fantastisk mulighed som en modkultur til det præstationssamfund, vi har skabt i dag,” siger Elli Kappelgaard.