Sammen med en række andre ændringer vedtog Folketinget den 30. april blandt andet at Frihed og Folkestyrekravet, som vi kender det fra frie grundskoleområde, nu også gælder for efterskoler. Kravet er formuleret således som et § 1 stk. 5 i Efterskoleloven:
»Skolerne skal efter deres formål og hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.«
Forslaget træder i kraft den 1. august, og ude på skolerne skal man fremover holde sig for øje hvordan man lever op til dette krav i sin undervisning og hele sit virke. Vi må forvente, at der kommer en vejledning om emnet, men ellers kan man skele til UVM’s vejledning for grundskoleområdet, som kan læses HER
På denne side står der blandt andet:
En fri grundskole kan, i modsætning til folkeskolen, bygge undervisningen og skolens virke på bestemte religiøse eller andre livsanskuelser eller politiske opfattelser, og på denne måde søge at påvirke eleverne i retning af den enkelte skoles eget holdningsmæssige grundlag. Dette må dog ikke ske på en måde som ødelægger eller skader elevernes demokratiske dannelse. Skolens lovlige holdningspåvirkning af eleverne skal dermed ske på en måde, som bidrager til udviklingen af elevernes demokratiske dannelse. I første omgang må den enkelt skole beskrive hvordan den lever op til kravet i indholdsplanen.
Skærpede krav til nye skoler.
Det vedtagne lovforslag omhandlede som en konsekvens af Frihed og Folkestyrekravet også skærpede krav til oprettelse af en ny skole, idet undervisningsministeren fremover skal påse, om
1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med Frihed og Folkestyrekravet
2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med frihed og folkestyrekravet, og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af kravet
3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el.lign.
4) den nye skole vil kunne opfylde kravet om at den i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af en ansøgning om godkendelse, samt krav til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen, om frister for indsendelse, om personlig underskrift på materialet, om personligt fremmøde ved underskriften og afleveringen af materialet og om offentliggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside senest ved starten af undervisningen.
Indgreb i skolernes mulighed for at modtage donationer blev modificeret.
I lovforslaget, der også handlede om Frihed og Folketyrekravet, blev et forslag om at reducere skolernes mulighed for at modtage donationer lempet til fordel for skolerne.
To ud af tre forslag blev vedtaget:
- Skolerne kan ikke modtage anonyme donationer over kr. 20.000 ex moms
- Skolerne kan i udgangspunktet ikke modtage donationer fra fysiske personer eller organisationer udenfor EU/EØS på over kr. 20.000 + moms. En skole kan dog ansøge om dispensation fra forbuddet, hvis det gøres forud. Dispensationen kan kun gives, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den konkrete donation ikke vil påvirke skolens overholdelse af lovens bestemmelser ’stå mål med’, ’frihed og folkestyre’ og ’uafhængighed’
- Hvis en skole modtager en donation på over 20.000 kr. ex moms, skal den inden 30 dage indsende en skriftlig redegørelse til UVM for, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelsen af donationen opfylder frihed- og folkestyrekravet og uafhængighedskravet.
Et krav om at donators identitet og beløbets størrelse frafaldtes i sidste øjeblik, hvilket er positivt for skolerne, idet de således stadig kan modtage donationer fra enkeltpersoner og fonde, som skolen kender identiteten på, men som ikke har et ønske om offentlig bevågenhed om donationen.
Andre ændringer
Den nye lov medfører blandt andet. at der oprettes en whistleblowerordning, hvor enkeltpersoner anonymt kan rette henvendelse og oplyse om bekymringer for, om skoler opfylder lovens krav, ligesom der nu er givet mulighed for at ministeriet som led i et tilsyn kan lade sig repræsentere ved forældremøder, lærermøder og bestyrelsesmøder.
»Skolerne skal efter deres formål og hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.«
Forslaget træder i kraft den 1. august, og ude på skolerne skal man fremover holde sig for øje hvordan man lever op til dette krav i sin undervisning og hele sit virke. Vi må forvente, at der kommer en vejledning om emnet, men ellers kan man skele til UVM’s vejledning for grundskoleområdet, som kan læses HER
På denne side står der blandt andet:
En fri grundskole kan, i modsætning til folkeskolen, bygge undervisningen og skolens virke på bestemte religiøse eller andre livsanskuelser eller politiske opfattelser, og på denne måde søge at påvirke eleverne i retning af den enkelte skoles eget holdningsmæssige grundlag. Dette må dog ikke ske på en måde som ødelægger eller skader elevernes demokratiske dannelse. Skolens lovlige holdningspåvirkning af eleverne skal dermed ske på en måde, som bidrager til udviklingen af elevernes demokratiske dannelse. I første omgang må den enkelt skole beskrive hvordan den lever op til kravet i indholdsplanen.
Skærpede krav til nye skoler.
Det vedtagne lovforslag omhandlede som en konsekvens af Frihed og Folkestyrekravet også skærpede krav til oprettelse af en ny skole, idet undervisningsministeren fremover skal påse, om
1) den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med Frihed og Folkestyrekravet
2) personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med frihed og folkestyrekravet, og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af kravet
3) der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el.lign.
4) den nye skole vil kunne opfylde kravet om at den i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af en ansøgning om godkendelse, samt krav til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen, om frister for indsendelse, om personlig underskrift på materialet, om personligt fremmøde ved underskriften og afleveringen af materialet og om offentliggørelse af visse dele af materialet på skolens hjemmeside senest ved starten af undervisningen.
Indgreb i skolernes mulighed for at modtage donationer blev modificeret.
I lovforslaget, der også handlede om Frihed og Folketyrekravet, blev et forslag om at reducere skolernes mulighed for at modtage donationer lempet til fordel for skolerne.
To ud af tre forslag blev vedtaget:
- Skolerne kan ikke modtage anonyme donationer over kr. 20.000 ex moms
- Skolerne kan i udgangspunktet ikke modtage donationer fra fysiske personer eller organisationer udenfor EU/EØS på over kr. 20.000 + moms. En skole kan dog ansøge om dispensation fra forbuddet, hvis det gøres forud. Dispensationen kan kun gives, hvis der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den konkrete donation ikke vil påvirke skolens overholdelse af lovens bestemmelser ’stå mål med’, ’frihed og folkestyre’ og ’uafhængighed’
- Hvis en skole modtager en donation på over 20.000 kr. ex moms, skal den inden 30 dage indsende en skriftlig redegørelse til UVM for, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelsen af donationen opfylder frihed- og folkestyrekravet og uafhængighedskravet.
Et krav om at donators identitet og beløbets størrelse frafaldtes i sidste øjeblik, hvilket er positivt for skolerne, idet de således stadig kan modtage donationer fra enkeltpersoner og fonde, som skolen kender identiteten på, men som ikke har et ønske om offentlig bevågenhed om donationen.
Andre ændringer
Den nye lov medfører blandt andet. at der oprettes en whistleblowerordning, hvor enkeltpersoner anonymt kan rette henvendelse og oplyse om bekymringer for, om skoler opfylder lovens krav, ligesom der nu er givet mulighed for at ministeriet som led i et tilsyn kan lade sig repræsentere ved forældremøder, lærermøder og bestyrelsesmøder.
Kopieret til clipboard