”Før havde jeg kun prøvet at gå rundt og samle ind for organisationer, og det var kedeligt. Nu har jeg fået frivillighed som fag, og det er sjovt.”

Sådan siger 15-årige Asger, der er elev på Hjemly Friskole Hjemly Friskole, der ligesom ni andre efterskoler og friskoler er med i Frivillighedsalliancen og derfor har sat frivillighed på skoleskemaet i dette skoleår.

Asger mener ligesom mange andre elever fra deltagerskolerne, at det er sjovest at være frivillig, hvis man selv kan få lov til at opfinde sine frivillighedsindsatser, som man kan, hvis ens skole er med i Frivillighedsalliancen.

Efterskolerne og Friskolerne står sammen bag Frivillighedsalliancen, som blev skudt i gang i dette skoleår og lige nu består af 10 skoler og 22 civilsamfundsorganisationer. En del af formålet med alliancen er at bygge bro mellem skoler og lokalsamfund for at motivere unge til at være frivillige.

Ansøg om at komme med
Vil jeres skole være med? Så ansøg om at blive en af de 20 nye skoler, der kan komme med i skoleåret 2025/26 senest 1. april. Deltagende skoler får 35.000 kr., 160 udviklingstimer og mulighed for at styrke unges frivillige engagement og at skabe relationer til og positive forandringer i lokalsamfundet.

frivillighedsalliancen.dk kan I både læse, hvordan I ansøger om at komme med, og om det onlineinformationsmøde, projektleder Tinna Ølholm Jørgensen holder 6. marts kl. 12.30-13.00 for interesserede efterskoler.

Vil I også være med i Frivillighedsalliancen?