Klimakrisen udfordrer efterskolers arbejde med global dannelse

Af Katrine Friisberg

Verden er blevet global, og mange efterskoler har taget på sig at ruste deres elever til at møde og forstå mennesker fra andre kulturer. En af de populære veje til global dannelse har de senere år været flyrejser til destinationer som USA og Japan og Sydafrika. For bare 25 år siden stod den slags rejser sjældent på efterskolernes skoleskema, men lave flypriser har gjort det muligt at tage ud i verden, invitere den ind og ruste de unge til en global fremtid.

Ifølge lektor og ph.d. i interkulturel kommunikation ved Aalborg Universitet, Iben Jensen, tager efterskolerne en betydningsfuld rolle på sig, når de er med til at danne de unge til en global verden. ”Det er vigtigt, at vi uddanner næste generation til at forstå, hvordan relationer mellem mennesker ser ud lokalt og globalt. Det er et vigtigt skridt for at kunne fungere og tage et globalt ansvar. Det handler om at se sig selv som en handlekraftig borger, der kan gøre noget,” siger hun.

Iben Jensen står bag bogen ’Global Dannelse – praksis og potentialer på danske efterskoler’, som udkom sidste år og er skrevet på baggrund af et forskningsprojekt, hun har lavet for Efterskoleforeningen. I et år fulgte Iben Jensen efterskolers arbejde med global dannelse og undersøgte, hvordan efterskoler bidrager til at udvikle verdensborgere, og hvordan de kan kvalificere deres arbejde med verdensborgerskab. Hun mener, at efterskoler har en enestående position til at skabe globalt dannede unge mennesker. 

”Allerede idet, de unge er begyndt på efterskolen, har de mødt mennesker, som gør tingene på en anden måde, end de selv er vant til. De unge er åbne og nysgerrige over for verden,” siger hun. 

Er rejser stadig vejen frem?
Ifølge Iben Jensen behøver skolerne dog ikke at rejse til den anden side af jorden for at klæde eleverne på til global dannelse. Hun kan se mange fordele ved ikke at rejse så langt. ”Jeg tror, mange elever vil være tryggere og derfor være bedre i stand til at tage mere af oplevelsen ind. Og de kan blive begejstrede over, at noget, der er så tæt på, faktisk er så forskelligt,” siger Iben Jensen. Projektleder for den uafhængige grønne tænketank Concitos Klimaambassade, Stefan Bruse thor Straten, mener også, at det er på tide, at efterskoler begynder at sætte flere spørgsmålstegn ved, om rejser til destinationer langt væk er nødvendige.

Det er svært at komme udenom, at verden lige nu står på kanten af et klimasammenbrud. Klimarapporter fra FN's klimapanel fastslog i 2018, at vi skal omlægge CO2-udledningen drastisk bare for at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grader. Danmark har det syvende største CO2-fodaftryk pr. indbygger i verden, og studieture fylder i klimaregnskabet, når både efterskoler, gymnasier og højskoler rejser jorden rundt. Derfor mener Stefan Bruse thor Straten, at efterskolerne bør tænke mere over klimabelastningen ved skolerejserne. ”Det efterlader et stort klimaaftryk, når en skole tager ud at rejse. Ofte sker det med fly, og vi har også en tendens til at have stort forbrug, når vi rejser,” siger Stefan Bruse thor Straten, som påpeger, at begge dele øger CO2-udledningen.

Rejser langt væk rykker eleverne
En af de efterskoler, der holder fast i at rejse langt væk med eleverne, er Skovlund Efterskole. Ud over at skolens internationale klasse tager på to ture i Europa om året, tager hele skolen på én tur langt væk hvert år. I dette skoleår skulle skolen have været til Louisiana i USA, hvis ikke det var for coronapandemien. I de foregående år har eleverne været i Sydafrika som et led i skolens arbejde med et andet af tidens vigtige emner, nemlig racisme, fortæller forstander på Skovlund Efterskole Hanne Gonzalez. 

Når rejsen går til Sydafrika, møder eleverne bl.a. lokale i et slumområde og taler med dem om deres liv og drømme for fremtiden. Desuden oplever de, hvordan mange er truede af vandmangel i det område, de besøger. ”Det danner dem utrolig meget,” siger Hanne Gonzalez, som bl.a. kan mærke det på, at eleverne bliver bedre til at spare på vandet, når de kommer hjem. Det er dog ikke uden betænkeligheder, at skolen rejser så langt, fortæller hun. 

”Det er noget, vi tager op, næsten hver gang vi skal planlægge vores rejse,” siger hun. Skolen har dog bevidst valgt Sydafrika og USA på grund af muligheden for at arbejde med sort-hvid-problematikker, og ifølge Hanne Gonzalez er det svært at finde tilsvarende lande tættere på Danmark. Desuden kan hun se, hvor meget rejserne rykker eleverne. ”Det giver dem ufatteligt meget. De opdager, at der større ting i livet end det, der fylder i deres egen hverdag. Den kulturelle oplevelse og forståelse vil vi ikke kunne give dem andre steder,” siger hun. 

Samtænk bæredygtig og global dannelse
Rejsby Europæiske Efterskole rejser også med deres elever, men kun til destinationer i Europa. Forstander Karsten Friis kan godt forstå de skoler, som har et fagligt eller dannelsesmæssigt formål med at rejse langt væk, men han mener også, der er en tendens til, at nogle skoler tager til eksotiske rejsemål for at tiltrække elever på trods af, at det konflikter med mål om bæredygtighed. I hans optik kan global dannelse i lige så høj grad foregå tættere på Danmark. 

”Det er min overbevisning, at hvis man har med unge mennesker på 14-17 år at gøre, er der mange muligheder tættere på for, at man kan flytte deres perspektiv på verden,” siger han. 
Rejsby Europæiske Efterskole rejser hvert år til Bruxelles eller Strasbourg for at lære om EU, eleverne tager en tur med deres profilfag til Berlin, og derudover er alle elever på en udvekslingsrejse i Europa. ”Vores elever har det samme tøj og telefoner og hører det samme musik som italienske elever. Men når de kommer hjem til hinanden, oplever de, at mange traditioner og familiestrukturer er forskellige. En af vores pointer er, at når det foregår inden for Europa, sker det på et niveau, hvor de kan spejle sig i det, fordi der er masser af ligheder med deres egen hverdag – men der er også mange forskelle. Det er i det møde, man også som et ungt menneske bliver klogere på sig selv og andre. Det er en kæmpe øjenåbner for dem,” siger Karsten Friis. 

Projektleder for Efterskolernes verdensmålsfestival Fælles Forandring Charlotte Hedevang Nielsen har i sit arbejde fokus på at styrke efterskoleelevers bæredygtige dannelse sammen med eleverne. ”Bæredygtig dannelse er at klæde de unge på til at kunne sætte fodspor i verden uden at tære mere på jordens ressourcer, end den selv kan gendanne,” siger hun. Hun opfordrer derfor efterskolerne til at tage eleverne med i overvejelserne omkring skolerejserne og dykke ned i, hvordan de og skolen sammen kan kompensere for det CO2-aftryk, som de afsætter, når de rejser. Det afgørende er, at eleverne bliver klædt på til at tage de valg, der følger med, så bæredygtig dannelse og global dannelse kan gå hånd i hånd, understreger Charlotte Hedevang Nielsen. 

Bagom global dannelse
Global dannelse indbefatter at klæde eleverne på til at:

• forstå, at mennesker er lige
• møde mennesker fra andre kulturer ligeværdigt og med respekt
• forstå, at andre handler anderledes end en selv, og at deres måde at handle på er lige så gyldig som ens egen (selv om man kan være uenige)
• forstå, at alle – også en selv – er verdensborgere og har ansvar og muligheder for at handle i forhold til både lokale og globale processer
• have interesse i at handle ansvarligt i sociale fællesskaber