3 deltagere fra international konference: Sådan arbejder vi med global dannelse

Hvorfor er du kommet?

”Alle lærerne fra skolen er taget afsted sammen, fordi vi synes, det er vigtigt, vi ikke sidder fast i vores opfattelse af, hvad det vil sige at være en international efterskole. Vi får nye impulser, bliver præsenteret for ny viden og forskning og mødes med andre skoler, der arbejder med det samme som os. Ved at være til stede en dag som i dag får vi den indsigt, der skal til for at kunne gå fra at give eleverne interkulturelle kompetencer til også at bruge de kompetencer i arbejdet med global dannelse.”

Hvordan arbejder I med demokratisk dannelse i et globalt perspektiv på jeres skole?

”På vores udvekslingsrejser møder eleverne andre kulturer i en ’en til en’-relation, når vores partnerskoler besøger os på skolen, og vi rejser ud til dem. På den måde forholder eleverne sig ikke kun til den kultur, de møder, men også til vores egen kultur, så de ikke bare konstaterer, men de reflekterer. Det er en del af dannelsesprocessen. Vi kan ikke sige, vi er demokratisk eller globalt dannende uden at sætte eleverne i en situation, hvor de kan bruge den teoretiske viden i praksis.”

Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på emnet?

”Vi gør det ud fra en tro på, at når vi bor i et lille land, vil vi altid komme til at interagere med kulturer, der er forskellige fra vores. Vi tror, vores elever får en større ’succesrate’ i livet, når de får en forståelse for, at den måde, de ser verden på, ikke er den eneste fortælling, der findes. At give eleverne mangfoldighedsforståelse er også en måde at se vores eget samfund på, for vi møder også en pluralisme i Danmark.”

Hvad vil du tage med hjem fra konferencen?

”Jeg var meget optaget af både Gert Biestas og Michael Byrams oplæg om demokrati og undervisning i en international kontekst. Et af efterskolernes formål er at uddanne demokratisk dannede mennesker, og det, tror jeg, skal forstås bredere, end bare at lære de unge, hvad demokrati er. Gert Biesta havde den tanke, at demokrati ikke bare er en styreform, men det er en konstruktion – så hvad betyder demokrati egentlig i forhold til at arbejde med unge mennesker? Det, synes jeg, var meget interessant, og jeg er slet ikke færdig med at tænke over det. Det handler også om noget interpersonelt og at lære de unge, hvordan de møder verden. Jeg har fået noget teori og nogle øvelser, som jeg kan tage med hjem til vores elever, og jeg tror, det bliver en rigtig god refleksionsøvelse at arbejde med åbne spørgsmål som: ’Hvad gør dig til dansker?’ ’Hvem har bestemt, at du var dansker?’”

Hvad er dit bedste råd til andre skoler, der vil sætte mere fokus på global dannelse?

”Er man internationalist, bare fordi man snakker engelsk? Det mener jeg ikke, man er. Det bliver man ved at blive en del af et større fællesskab. Det er derfor rigtig vigtigt, at skolerne finder partnere at samarbejde med ude i verden, så de unge kan mødes med samtalen i centrum og ikke bare komme ud og se, men også spørge nysgerrigt ind til andre mennesker.”

Hvorfor er du kommet?

”Det er spændende at arbejde med interkulturel dannelse på det her niveau og høre spændende oplæg, høre hvad andre tænker og gør på deres skoler og blive klogere på, hvad der sker i forskningsverdenen på området. Jeg har også taget vores nye internationale koordinator, Helene Ai Eriksen, med for at introducere hende til miljøet.”

Hvordan arbejder I med demokratisk dannelse i et globalt perspektiv på jeres skole?

”Vores skole har en international profil, og vi er den eneste friskole, der er blevet forhåndsgodkendt til Erasmus+ de næste syv år. Vi tager på studieture ud i verden, og på skolen har vi et valgfag for 4.-9. klasse, der hedder ’Internationalt udsyn’, hvor eleverne samarbejder med skoler fra udlandet og arbejder med internationale aktiviteter. Vi kalder det også ’Ekstra engelsk’, fordi eleverne bl.a. skal forberede engelske fremlæggelser eller præsentationsfilm. To gange om ugen har vi faget ’TV Avisen’ for 6.-9. klasse, hvor de i stedet for morgensamlinger ser gårsdagens 18.30-nyheder. Børnene er selv med til at vælge et emne fra TV Avisen, som de debatterer i klassen. På den måde ved de lidt mere, end at der er en, der hedder Putin. Det er dannelse. Vi har også fokus på det i vores sociale klausuler, når vi har praktikanter fra kommunen. Vi sørger f.eks. for, at vores pedel- eller pædagogpraktikanter ikke snakker dansk og måske har en mørkere hudfarve, så vi også har et interkulturelt perspektiv i dagligdagen på skolen.

Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på emnet?

”Vi er en lille friskole langt ude på landet på Fyn, så det er nødvendigt at sætte fokus på, hvordan børnenes liv kan se ud efter grundskolen. Ved at arbejde tæt sammen med folk fra andre lande og andre kulturer, giver det dem en forståelse for andre mennesker, som ikke ligner dem selv. Hos os vokser de op i et trygt fællesskab, hvor alle kender hinanden, og jeg tror, de får et stærkt, etisk kompas, når de også skuer ud mod den store verden. De forskelle, der kan være mellem dem selv og klassekammeraterne bliver pudselig mindre, når de kommer til at bo hos Mohammed i Tyrkiet, og de opdager samtidig, at der faktisk også er ligheder mellem dem og f.eks. Mohammed. Det er i mødet med andre, de lærer, hvem de selv er, og det er et rigtig godt udgangspunkt at gå ud af grundskolen med. Når de bor hjemme hos en udenlandsk familie lærer de samtidig vigtigheden af at kunne snakke et fremmedsprog.”

Hvad vil du tage med hjem fra konferencen?

”Det vigtigste mål med i dag var at få en god oplevelse sammen, og det har vi fået. Oplæggene med Gert Biesta og Michael Byram var virkelig interessante, og jeg blev provokeret af teorien om, at man enten står ved sig selv og ødelægger noget i verden, ellers tager man verden ind og ødelægger noget i sig selv. Det provokerede mig, at tilgangen var så negativ, men jeg vil dykke mere ned i det, når jeg kommer hjem, for jeg synes også, det er spændende at blive provokeret.”

Hvad er dit bedste råd til andre skoler, der vil sætte mere fokus på global dannelse?

”Det vigtigste er at organisere det, og det kræver først og fremmest en skoleleder, der interesserer sig for det, en international koordinator og en sekretær, der kan holde styr på det hele, for det kan være en overvældende opgave. Man skal smide en god portion timer efter det det første halve år. Vi vil meget gerne komme ud og dele ud af vores erfaringer. Det er også en del af vores opgave – at sprede det gode budskab, så flere børn kan få glæde af EU-puljerne. De skal bare søges, så man kan komme afsted, for det er omkostningsfrit for forældrene.”

Hvorfor er du kommet?

”Jeg er kommet for at høre, hvad der rører sig i forhold til fællesskab på tværs af kulturer og internationale samarbejder mellem skoler og for at få et netværk til kolleger, der arbejder med samme internationale tema som os.”

Hvordan arbejder I med demokratisk dannelse i et globalt perspektiv på jeres skole?

Vi er over 25 forskellige nationaliteter på Ranum, så vi er ikke en nationalistisk efterskole, men en skole i verden, der forbereder de unge på at begå sig i verden. Vores skole er formet ud fra et elev- og lærerstyret fællesskab. Elever og lærere kommer med forslag til valgfag og stemmer om, hvilke fag der skal udbydes, når vi har kvalificeret dem. I stedet for konventionelle linjefag, hvor læreren er eksperten, bliver eleven og læreren de udforskende. Hvert fag munder ud i, at man rejser ud i verden, så det, de har lært, bliver til alvor, når de skal bruge det i praksis ude i verden. Det giver eleverne ejerskab.”

Hvorfor er det vigtigt at sætte fokus på emnet?

”’Global learning’ giver eleverne en forståelse for, hvordan andre lærer i resten af verden. Det er en stærk side ved de frie skoler, så eleverne lærer mere end det, de ’skal’, så de får fyldt værktøjskassen helt op.”

Hvad vil du tage med hjem fra konferencen?

”Der har været nogle gode, konkrete værktøjer til, hvordan man kan arbejde med interkulturalitet som identitet, så barrieren mellem forskellige kulturer forsvinder, og man både kan sige ’hvordan er jeg?’ og bygge broer til noget fælles togetherness.”

Hvad er dit bedste råd til andre skoler, der vil sætte mere fokus på global dannelse?

”Der er en tendens til, at efterskoler rekrutterer meget homogene elevgrupper, og det kan skabe en begrænsning i forhold til mangfoldigheden på skolen og især den kulturelle mangfoldighed. Man skal give de unge det tilbud at lade dem se på deres liv i forhold til, hvordan man lever andre steder i verden. De skal se deres liv i et spejl af regnbuer – ikke i sort og hvid. Det lyder provokerende, og det er det også.”

Se glimt fra konferencen her: