Venstre: Efterskoler skal modernisere 10. klasse

Af Anna Rossman Thejsen

I Stenderup-Krogager bor der knap 700 mennesker. Men er der noget, der ikke er knapt på i byen tæt på Grindsted, er det frivillige kræfter og et livligt foreningsliv.

En af dem er Anni Matthiesen, der gennem årene har taget fra som både gymnastikleder for børne- og voksenhold, været formand for det lokale tennis- og badmintonudvalg og volleyballtræner for herrer-seniorerne.

For mange år siden var hun også med til at oprette den lokale volleyballafdeling. Noget, der stadig glæder hende, hver gang hun ser en flok unge på vej til træning i det lokale fritids- og kulturhus, som hun i sin tid også var involveret i tilblivelsen af.

”Jeg er selv vokset op omgivet af frivillige, så for mig har det været helt naturligt selv at blive det. Der er blevet en tendens til, at man kan købe sig til alt, men glæden ved at give kan du ikke betale dig til,” indleder den folkevalgte politiker med at fortælle, da Magasinet Efterskolerne møder hende i Samtaleværelset på Christiansborg.

Sit frivillige engagement har Anni Matthiesen holdt ved, selvom hun siden 2011 har brugt store dele af sin tid på Christiansborg, hvor hun i dag er gruppenæstformand og børne- og undervisningsordfører i regeringspartiet Venstre.

Som børne- og undervisningsordfører besøger hun mange efterskoler, og her ser hun gang på gang paralleller til det fællesskab, hun selv har fundet i foreningslivet.

”Glæden ved at give og at være en del af et større fællesskab er noget af det, efterskoler kan, og det er det, skolerne giver videre til de unge, når de er allerbedst,” mener hun.

Som mor har Anni Matthiesen set det hos to af sine egne drenge, der har gået i 10. klasse på efterskole.

”Begge gange sendte vi et ungt menneske afsted, som var usikker på sin fremtid og på, hvad han var god til, og vi fik et mere afklaret og styrket menneske hjem. Et menneske, som både kunne markere sig og tage ansvar for andre end sig selv. Det er dannelsesaspektet i efterskolen, og det skal vi værne om som politikerne,” siger hun og understreger, at det også var derfor, at hun var meget klar i sin afvisning, da formanden for Reformkommissionen, økonomiprofessor Nina Smith, 3. maj sidste år anbefalede at nedlægge 10. klasse på efterskolerne.

”Vi skal ikke spolere noget, der fungerer så godt og gavner så mange. Det, efterskolerne giver unge mennesker, kan jeg ikke se, man kan give dem andre steder. Vi har altid værnet om efterskolerne i Venstre, og det gør vi fortsat,” siger Anni Matthiesen og henviser til, at Troels Lund Poulsen i november 2023 i sin første tale som nyvalgt venstreformand på partiets landsmøde fremhævede, at Venstre ’kommer til at stå vagt’ om efterskolerne.

Efterskoler skal selv udvikle 10. klasse
Når Venstretoppen mener, at der er brug for at stå vagt om efterskolerne, er det ikke mindst fordi, Reformkommissionens anbefalinger – også dem om at nedlægge 10. klasse – så langt fra er taget af bordet. Selvom politikere fra store dele af Folketinget i dagene efter 3. maj talte imod kommissionsforslaget om at nedlægge 10. klasse og især imod at ændre ved unges mulighed for at tage 10. klasse på efterskole, er forslaget langt fra lagt i graven.

I dette folketingsår og som en del af forhandlingerne om folkeskolen vil der også komme diskussioner af, om og hvordan 10. klasse skal bevares.

Det lægger ingen skjul på. Heller ikke Anni Matthiesen, der trods af sin store opbakning til efterskoler også har en kraftig opfordring til, at efterskolerne selv viser, at de kan og vil forny 10. klasse.

Hun håber, at både 10. klasse og efterskolernes samfundsansvar i det hele taget vil være blandt de emner, som ansatte og bestyrelsesmedlemmer på efterskoler vil diskutere, når de i starten af marts samles til Efterskolernes årsmøde.

For i en tid med stor politisk bevågenhed på unges trivsel og uddannelsesveje skylder efterskolerne at vise, at de kan tage endnu mere samfundsansvar, end de gør i dag, mener venstrekvinden, der understreger, at med frihed følger også ansvar.

”Når vi fra staten sender så mange penge med de mange elever, der vælger at gå efterskole, er vi også forpligtet på at vurdere, om vi får nok for pengene. Efterskolerne er en så toneangivende institution i samfundet i dag, at det forpligter dem på at vise, at de tager samfundsansvar,” siger Anni Matthiesen.

Hun peger på tre områder, hvor skoleformen bør gøre mere end i dag: Efterskolerne bør gøre 10. klasse mere samfundsrelevant. De må sikre, at flere får råd til at gå på efterskole, og de bør bestræbe sig på at sende flere unge i andre retninger end gymnasiet.

”Som politikere holder vi jo øje med tallene, og hvor mange af unge der vælger STX, og hvor mange der vælger en erhvervsuddannelse. Det bekymrer mig, at STX er steget og steget, og der synes jeg, at efterskolerne skal se på, om de bruger kræfter nok på at vejlede eleverne,” siger Anni Matthiesen.

Børne- og undervisningsordføreren er godt klar over, at tendensen til, at unge vælger gymnasievejen, ikke er særlig for efterskoleelever. Hun mener dog, at efterskoler har særlige muligheder for at flytte de unge.

”De har dem hele døgnet og kommer ret tæt på de unge mennesker. Samtidig er skolerne en del af et lokalsamfund, hvor de har mulighed for at skabe kontakt mellem de unge og erhvervslivet. Jeg håber, at efterskolerne vil se på, hvordan de kan få et større samarbejde med lokale virksomheder og på den måde vise de unge, at erhvervsvejen kan noget,” siger hun.

Giv prisen et kritisk eftersyn
Elevsammensætningen trænger også til et kritisk eftersyn, mener hun.

”Efterskolerne har et efterslæb i forhold til at sikre, at unge fra socialt svage hjem kommer på efterskole. Det er efterskolerne og ikke politikerne, der skal sikre, at flere får råd til at komme på efterskole,” lyder den kontante opfordring fra Anni Matthiesen.

Hun foreslår, at Efterskoleforeningen skruer op for muligheden for at få stipendier, og at hver eneste efterskole ser på, hvordan lige netop den kan gøre det nemmere for socialt eller økonomisk udsatte unge at komme på efterskole.

”Jeg siger altid, at det er en gave at give sit barn et år eller to på efterskole. Men jeg har stor forståelse for, at den gave er alt for dyr for nogen. Tænk, hvis efterskolerne kunne hjælpe nogle af dem, der ikke har råd ved f.eks. at tilbyde at betale halvdelen af opholdet,” siger hun.

Sådanne tiltag kunne gøre en kæmpe forskel i nogle unge menneskers liv, mener hun.

”For nogle unge kan det næsten være en redning at komme på efterskole. De har brug for at opdage, hvad de er gode til, at få tid til at dyrke det og prøve at være en del af et større fællesskab,” siger hun.

Skulle der være nogen, som mener, at det er politikernes opgave at sikre, at flere udsatte unge kommer på efterskole, tøver hun ikke med at sende regningen tilbage til efterskolerne.

”Et godt råd fra mig vil være, at I aldrig giver køb på jeres værdier som efterskoler. Husk også jeres sociale samfundsansvar og at sikre, at flere kan få råd til at komme på efterskole. I stedet for at konkurrere om at købe flere springgrave og bygge store flotte idrætshaller kunne efterskolerne måske bruge flere penge og kræfter på at sikre, at flere unge kan få råd til at komme der” siger hun.

Selvom Anni Matthiesen ikke lægger skjul på, at hun er stor fortaler for både efterskoler og 10. klasse på efterskole, har hun også en opfordring, hvad det angår. Hun erkender, at man fra politisk hold reelt ikke har ændret noget i lovgivningen om 10. klasse siden 1975, men opfordrer alligevel efterskolerne til ikke at vente på politikerne.

”Efterskoleforeningen og alle medlemsskolerne skal selv se på, hvad de kan gøre bedre. Det skal komme nedefra. Efterskolerne skal lade sig inspirere af hinanden og udfordre hinanden i forsøget på at skabe en 10. klasse, som er relevant i 2024,” siger hun.

Derfor ser hun også meget positivt på, at Efterskoleforeningen for nylig meldte ud, at den har igangsat et stort projekt, der skal udvikle rammerne og indholdet i 10. klasse med henblik på at skabe en bedre balance mellem boglighed, praksisfaglighed og medborgerskab.

Det glæder hende, at praksisfaglighed også er på efterskolernes radar, og hun håber, at udviklingsprojektet vil skele til de tiltag, der er på vej i folkeskolen på netop det område.

Den frivillige gymnastikleder og volleyballtræner i hende er også begejstret for fokusset på medborgerskab. Selvom hun oplever, at mange efterskoler allerede er meget bevidste om at arbejde med demokratisk dannelse og medborgerskab, ser hun et stort behov for at give unge mere af den slags ballast med ud i livet.

”Hvis efterskolerne i 10. klasse kan være med til at give flere unge en oplevelse af, at det betyder noget at yde noget for andre eller at blande sig i debatter, og at de på den måde kan være med til at flytte ting i samfundet, så viser efterskolerne, at de kan og vil tage samfundsansvar.”