To forstandere: Det prioriterer vi, når vi må åbne igen

Kommer I til at køre efterskole, som I havde planlagt, den sidste tid, eller laver I helt om på programmet?

”Vi kommer ikke tilbage til den hverdag, vi kender. Vi kommer tilbage til en disrupted virkelighed. Men vi vil forsøge at fastholde den struktur, vi kender. Så vi holder pauser og frokost, som vi plejer – det gør vi allerede virtuelt. Formmæssigt ligner det en tro kopi af den hverdag, vi kender, men indholdet kommer til at være noget andet, end vi havde planlagt, når eleverne kommer tilbage.”

Hvad kommer I til at prioritere den sidste tid? 

”Vi er gået glip af nogle af de vigtigste sociale og almen dannende aktiviteter, f.eks. vores planlagte korturné og vores verdensmålsuge. Den slags kommer vi til at skulle indhente.”

”Vi har til gengæld nået meget af den almindelig boglige undervisning – den har levet rigtig godt virtuelt. Derfor har jeg ikke dårlig samvittighed over at prioritere vores linjefag, når de kommer tilbage. Det eneste linjefag, der har fungeret optimalt digitalt, er forfatterlinjen. De andre linjefag, som f.eks. håndværk, ridning, friluftsliv og drama, har nærmest været umulige at køre tilfredsstillende på afstand. De har virkelig brug for et boost. Linjefag er ikke en badebillet. De har et stort fagligt indhold. Så det ikke er ikke, fordi vi ikke kommer til at have et fagligt fokus den sidste halvanden måned. Men vi kommer til at prioritere linjefag og projektarbejde om verdensmål frem for at terpe tysk grammatik – også selv om jeg selv er tysklærer og synes, det er vigtigt at kunne sin grammatik.”

”Vi kommer i stedet til at terpe, hvordan man kan være gode venner uden at falde hinanden om halsen. At komme tilbage på en skole, som skal fungere i coronaens skygge, er et svært menneskeligt pensum og mega vigtig læring.”

”Det er vigtigt for os at inddrage eleverne endnu mere i bestemmelsen af undervisningens indhold, når de kommer tilbage. Allerede nu kan jeg se, at de efterspørger andet end sjov og ballade – de vil også gerne have tysk og matematik-workshops. Men måske på en anden måde, end vi plejer.”

Holder I en slags eksamen for eleverne?

”Vi afholder ikke nogen erstatningseksamen, blandt andet fordi vi kun har 10.-klasseselever. Vi har diskuteret, om eleverne skulle kunne nå at forbedre deres årskarakterer, hvis de havde brug for det. Men det er en lille håndfuld elever, for hvem det betyder noget. Dem tager vi en separat snak med og tilbyder evt. særlige forløb.”

”Jeg glæder mig til den sidste måned, blandt andet fordi det er en kærkommen lejlighed til at afprøve anderledes undervisningsformer. Dels fordi jeg ikke skal sende lærerne ud som censorer, som jeg plejer. Dels fordi vi ikke selv skal afholde prøver. Folkeskolens afgangsprøve kan godt være en klods om benet i forhold til alternativ undervisning. Vi har nogle helt nye muligheder i år. Lærerne er sat fri til at eksperimentere. Det ser jeg frem til.” 

Hvilken sløjfe håber du at kunne binde på elevernes efterskoleår i løbet af den sidste halvanden måned?

”De har alle mulige ting, der skal afsluttes – både fagligt, menneskeligt og socialt. Alle de ting, der betyder noget i et menneskeliv, er blevet afbrudt. Det er ekstremt vigtigt, at de får sagt ordentligt farvel til hinanden og den identitet, som er forbundet med at være efterskoleelev. Det må vi ikke underkende. Det er ikke en luksusting. Det er vigtigt, at vi respekterer, hvor meget det betyder for eleverne.”

Kommer I til at køre efterskole, som I havde planlagt, den sidste tid, eller laver I helt om på programmet?

”Det er meget enkelt: Vi genoptager den plan, vi havde lagt, og kommer i store træk til at følge en helt almindelig årskalender – så længe vi selvfølgelig ikke overskrider myndighedernes regler om, hvor mange man må forsamles.”

Hvad kommer I til at prioritere den sidste tid?

”Da vi lukkede ned, blev vi hurtigt klar over, at vi skulle holde højt niveau i den digitale undervisning. Det synes jeg, vi er lykkes med. Vi kører fagdage og linjefag, og det fortsætter vi med, når de kommer tilbage.”

Holder I en slags eksamen for eleverne?

”De 55 9.-klasseselever, vi har, må ikke miste muligheden for at træne at gå til mundtlig prøve. Vi skylder dem, at de møder i gymnasiet med en fornemmelse af, hvad det vil sige. Derfor kommer vi til at afholde årsprøve i samtlige fag med interne censorer. De karakterer kommer vi til at bruge som vejledende for elevernes årskarakterer, men vi skeler selvfølgelig også til resten af året.”

Er du bekymret for, om svage elever kan komme i klemme, når de pludselig skal til prøve efter at have været væk fra skolen længe?

”Vi har jo de briller på, som situationen byder os. Vi tager selvfølgelig højde for, at de har fået anderledes undervisning, end de plejer den seneste tid, og vi ser eleven i det perspektiv, han eller hun står i. Vi er på efterskolerne kendt for at være i stand til at forholde os til hele mennesket – det gør vi også i denne situation.”

Hvorfor er det vigtigt at bruge tiden på prøver, nu hvor eleverne har fået taget så stor en bid af deres efterskoleår?

”Efterskolens styrke er efter min mening en vekselvirkning mellem undervisning og øvrige aktiviteter. Vi kan ikke lave lejrbål hele dagen. Når vi nu skal bygge en dag op sammen, vil vi gerne arbejde hen imod noget. ”

Hvilken sløjfe håber du at kunne binde på elevernes efterskoleår i løbet af den sidste halvanden måned?

”Normalt er vores elever tre dage på outro-tur i juni. Vi håber at kunne veksle det med en lejrskole et sted i Danmark, som varer fem dage i stedet. Vores studieture, som blev aflyst, ligger i marts, så eleverne kan få glæde af dem resten af skoleåret. Vi håber på at kunne skabe noget af det i den sidste tid alligevel.”

”Vi har haft et fantastisk elevhold, som er gået sammen med os hele vejen. Det gør, at vi har rigtig meget lyst til at møde dem til en afslutning på et skoleår.”