7 forslag skal styrke Efterskoleforeningens regioner

Af Louise Grønkjær 

Alle nye ansætte og nye bestyrelsesmedlemmer på efterskolerne skal have en udleveret en regional velkomstfolder. Alle Efterskoleforeningens syv regioner skal have tilknyttet en konsulent fra sekretariatet på Vartov. Og regionernes formænd skal på et årligt møde med Efterskoleforeningens bestyrelse have mulighed for at drøfte Efterskoleforeningens strategi for det kommende år.

Sådan lyder tre af de syv forslag (se forslagene i faktaboksen i bunden af denne artikel), som Efterskoleforeningens bestyrelse vil præsentere og drøfte med medlemmerne på årsmødet. Formålet med forslagene er at styrke regionerne, som har været år blevet afholdt en workshop om regionerne, og i november holdt Efterskoleforeningen medlemsmøder om regionerne tre steder i landet.

Men hvad er det større formål med at styrke regionerne? Magasinet Efterskolerne har spurgt Mogens Jensen, som udover sit daglige virke som forstander på Horne Efterskole sidder i Efterskoleforeningens bestyrelse, hvor han også er formand for indsatsområdet for styrkelse af regionerne.

Hvorfor er det nødvendigt at styrke Efterskoleforeningens regioner?

”Efterskoleforeningen har en ambition om at styrke sammenhængskraften i foreningen. Det maskinrum, som regionerne er, står i dag lidt uudnyttet. Det er en skam. Med regionerne har vi en oplagt mulighed for at bringe foreningen og Vartov tættere på skolerne og det enkelte medlem.”

Hvorfor er det vigtigt?

”Hvis de politiske ambitioner, Efterskoleforeningen har, skal blive til mere end hensigtserklæringer, er det vigtigt, at vi har det lokale led med. Som skoleform står vi stærkere, når vi står sammen og kender hinanden. Der skal være en solidaritet. Det skaber vi ved at aktivere nærdemokratiet. Det er ret banalt: Det er lettere at gøre en forskel sammen, hvis vi kender hinanden.”

Hvad kan man konkret bruge det sammenhold til?

”Lige nu har vi f.eks. en socialdemokratisk regering, som ikke lægger skjul på, at den gerne ser, at de frie skoler i højere grad tager vare på samfundets udsatte. Vi bliver nødt til at få bedre fat i den nedre middelklasse og se en udvikling i elevgrundlaget, hvis vi vil være hele Danmarks efterskole. Vi kan vi bruge det regionale led til at nærme os det mål.”

Det er nok ikke alle medlemmer, der er enige i den målsætning. Er det ikke farligt at hænge regionernes eksistensberettigelse op på en så politisk dagsorden?

”Uanset om man er enig i den dagsorden eller ej, bliver man nødt til at tage bestik af den politiske situation. Jeg vil hellere være på forkant og imødekomme de politiske strømninger, inden politikerne laver den næste finanslov. Når vi står for 60 procent af en 10. klasses årgang, er vi nødt til at vise, at vi selv tager ansvar.”

Der er stor forskel på, hvor aktive regionerne er i dag. Hvordan sikrer I jer, at en styrkelse af regionerne ikke bare bliver en fiks bestyrelsesidé, men rent faktisk giver mening for medlemmerne?

”Vi har valgt et indløb over to år, så vi sikrer os, at alle har muligheden for at orientere og ytre sig i processen. Desuden er det afgørende, at vi aktiverer regionerne med meningsfulde og væsentlige opgaver. Det er netop derfor, vi foreslår, at der skal være et årligt møde, hvor regionernes formænd drøfter foreningens strategi med bestyrelsen. På den måde får de reel indflydelse.”

Hvis man stadig er i tvivl om, hvorfor regionerne er vigtige, hvad vil dit svar så være?

”Vi er en skoleform, der fylder meget på finansloven. Vi skal også gerne være her om 100 år. Derfor skal vi være forstående over for hinanden. Den opgave, vi står over for, er for stor for den enkelte skole. Så der er ingen vej uden om: Vi står stærkest sammen, og der er regionerne en vigtig spiller.