Hvad skal vi med regionerne?

Af Louise Grønkjær

Hvordan styrker vi regionerne? Det var et af de emner, der var på dagsordenen, da Efterskoleforeningen i sidste uge afholdt medlemsmøder på Vesterdal Efterskole, Hestlund Efterskole og Høng Efterskole. Vi har spurgt tre af de fremmødte, hvad de bruger deres region til, og hvilke ambitioner de har for regionerne i fremtiden.

Hvad bruger du din region til i dag?

”Jeg er med i et ledernetværk, der er organiseret under regionen. Og så sidder jeg i det lille udvalg, der tager sig af regionens socialt charter-indsats. Det har vi hyret en fælles deltidsansat til at stå for. Vi deltager som skole også i det fynske fællesmøde, som afholdes en gang om året. Og så tager mine ansatte på regionens fagkurser.”

Hvad kunne du godt ønske dig af regionen i fremtiden?

”I efterskoleverdenen har vi de seneste år snakket rigtig meget om tilskudssystem, struktur og rammer. Men i vores forsøg på at være gode venner alle sammen kan vi godt blive lidt berøringsangst for at snakke om, hvad god efterskole egentlig er. Vi har brug for at have fokus på, at vi er en værdibåren skoleform, som ikke bare er sat i verden for at uddanne og tjene penge. Jeg kunne godt tænke mig, at regionerne fik en rolle i at sikre, at ingen når at være efterskolelærer et år, uden at de ved, at de er en del af en bevægelse med en lang historie. I min verden burde der være fokus på det i alle dele af vores forening, men jeg tror, at regionerne kan spille en vigtig rolle, fordi det rent lavpraktisk kan være svært at sende en lærer på et tredagskursus et andet sted i landet. Ligesom pædagogikum burde man efter min mening have et efterskolepædagogisk grundkursus. Jeg synes, det er vigtigt, at regionen ikke bare tilbyder fagkurser.”

Synes du, der skal være minimumskrav til mødeaktivitet i regionerne?

”Nej. Man skal passe på med at sige, at alle regioner skal være det samme. Det er vigtigt, at foreningen ikke får lavet et stort system, som kun giver mening i nogle regioner. Det skal være indholdet og behovet, der styrer, hvor meget man mødes og ses i den enkelte region.”

”Efter min bedste overbevisning fungerer det demokratiske system i Efterskoleforeningen faktisk ret godt, så jeg ser heller ingen grund til at lave strukturændringer, hvor regionerne får et politisk mandat i foreningen.”

Hvad bruger du din region til i dag?

 ”Jeg har selv siddet i regionsbestyrelsen, hvor vi havde fem årlige møder. Regionen afholder også to årlige arrangementer for alle medarbejdergrupper og bestyrelser. Det har været med til at skabe et uformelt netværk skolerne imellem i vores region. Det skaber også en bro til Vartov. Der er langt fra Mors til Vartov, men regionerne styrker medlemsdemokratiet og følelsen af, at foreningen er tæt på.”

Hvad kunne du godt ønske dig af regionerne i fremtiden?

”Jeg er faktisk meget tilfreds med den struktur, der er nu. Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt der skulle være færre regioner, men jeg synes, vi har en naturlig geografisk sammenhæng, som giver god mening – i hvert fald i Nordjylland.”

Synes du, der skal være minimumskrav til mødeaktivitet i regionerne?

”Hvis regionerne skal bruges til tovejskommunikation mellem Vartov og foreningens medlemmer, ville det være smart med en fælles ramme.”

Hvad bruger du din region til i dag?

”Vores bestyrelse deltog i et par enkelte bestyrelsesarrangementer for ti-tolv år siden, hvor vi blandt andet selv lagde hus til et weekendarrangement. Men siden har vi ikke brugt dem. Mig bekendt blev der ikke taget initiativ til mere.”

Hvad kunne du godt ønske dig af regionerne i fremtiden?

”Jeg kan sagtens se en fordel i at mødes med bestyrelsesmedlemmer fra andre skoler og videndele og udveksle erfaringer. Vi kunne f.eks. sparre om investeringer og strategier om dilemmaer om at ansætte og afskedige ledere. Men det behøver ikke nødvendigvis at være i en regionskontekst. Det kunne lige så godt være i Efterskoleforeningens regi.”

”Jeg har det lidt ambivalent med regionerne. Det kan godt være, vi skal have dem, men det kan også bare være, at Efterskoleforeningen skal spille en større rolle. Der skal i hvert fald være nogle klare skillelinjer om, hvem der gør hvad. Hvis foreningen udbyder bestyrelsesarrangementer, så er det måske en overvejelse værd, om det også giver mening at gøre det regionalt. Jeg snakker da lige så godt med et bestyrelsesmedlem fra en efterskole i Jylland, som jeg snakker med en fra Sjælland. Jeg er vant til store afstande i mit civile job, og jeg har ikke noget imod at køre langt efter det.”

”Jeg synes, at Efterskoleforeningens bestyrelse skal være mere skarp på, hvad vi skal bruge regionerne til. Hvad vil man med dem ud over at skabe sammenhængskraft? Hvorfor skal vi have en forening i foreningen? Hvorfor skal man opkræve selvstændigt kontingent, samtidig med at man også betaler til Efterskoleforeningen? Det virker lidt bøvlet.”

Synes du, der skal være minimumskrav til mødeaktivitet i regionerne?

”Når vi bestyrelsesmedlemmer er ulønnede, synes jeg ikke, man skal sætte minimumskrav om det.”

"Vi skal arbejde for at styrke fællesskabet i regionen"

• Christian Høegh-Andersen
• Bestyrelsesformand på Gunslevholm Idrætsefterskole
• Sjællandske Region

Hvad bruger du din region til i dag?

”Jeg har ikke rigtig brugt den til noget, må jeg erkende. Men jeg synes, vi skal arbejde for at få styrket fællesskabet i regionen. For mig at se er der ingen tvivl om, at det styrker skolerne, at foreningen er forankret lokalt. Regionerne er et vigtigt led, for der kan godt blive langt til Vartov.”

Hvad kunne du godt ønske dig af regionen i fremtiden?

”Jeg synes, det er vigtigt, at vi lokalt har et beredskab af forstandere eller bestyrelsesformænd, som er klar, hvis regeringen for eksempel går til angreb på 10. klasse eller efterskolernes økonomi. Det skal være en slags lokalt pressekorps, der er uddannet i at stå foran et kamera, så det ikke kun er Torben Vind Rasmussen, der står med den opgave. Det styrker skoleformen, hvis omverdenen kan se, at det er et bredt udsnit af befolkningen, der f.eks. mener, at 10. klasse er vigtig. Jo flere der siger det, jo større pres lægger vi på politikerne.”

”Jeg synes også, at regionerne skal være mere synlige over for kommunalbestyrelserne. For det bagland, der sidder i kommunalbestyrelserne, præger jo landspolitikerne. Hvis de kan se et større formål i at drive efterskole, så hjælper det os, når Christiansborg f.eks. begynder at drøfte 10. klasse.”

”Jeg kunne også godt tænke mig, at regionerne havde en økonomisk task force med garvede bestyrelsesmedlemmer fra efterskoler i regionen, som kunne rykke ud og hjælpe andre skoler, der er i økonomiske vanskeligheder. Det kunne godt være, at nye øjne kunne gøre en forskel.”

”Endelig kunne jeg godt tænke mig, at regionerne gav skolernes bestyrelsesmedlemmer strategiske redskaber. Det kunne være interessant at tale med bestyrelsesmedlemmer fra andre skoler om, hvilke strategier de har lagt for deres skoler, og hvordan de fører dem ud i livet. I sådan et forum kunne det også være relevant at drøfte værdidebatter, f.eks. om udsmidning.”

Synes du, der skal være minimumskrav til mødeaktivitet i regionerne?

”Jeg synes ikke, man skal have krav om et vist antal møder. Det bliver lidt påtaget. Der skal max være to møder om året, mere tid har vi ikke. Men hvis der er kvalitet i programmet, kommer vi gerne.”