Er hovedsigtet under pres?
Et stigende fokus på individer frem for fællesskaber sætter efterskolernes hovedsigte under pres, mener flere.
Efterskoleloven forpligter skolerne til at tilbyde undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Foto: Trine Bukh
Af Anna Rossman Thejsen
Alle efterskoler er forpligtet til at tilbyde undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Det står i efterskoleloven fra 2016.
Problemet er bare, at ikke alle efterskoler lever lige godt op til den forpligtelse. Det mener formanden for Efterskolerne Torben Vind Rasmussen:
”Glidningen begyndte allerede med individualiseringen i samfundet i 1990’erne, hvor individet og måske også den enkelte skole blev sat mere fri. Men hvis vi bare bliver 240 øer, der sejler rundt derude med hver sin forstander med hver sin idé, mister vi vores legitimitet som efterskoler.”
"Folkeskolen er blevet god til mange af de ting, vi bryster os af. Hvis vi skal kunne blive ved med at sige, at vi kan noget særligt på efterskoler, skal vi have en diskussion i gang om, hvad vi vil med hovedsigtet”
- Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne
Forstander på Skovbo Efterskole Jan Dufke er enig.
”Hovedsigtet afspejler efterskolernes værdier og kan være med til at skabe en modkultur til individualismen,” siger han.
De får begge opbakning af Alexander von Oettingen, prorektor på UCC Syd og forfatter til flere bøger om dannelse.
”Efterskolernes succes skyldes, at de har et normativt afsæt. Det kan simpelthen ikke fremhæves for meget, hvilket trykseksten i dannelse enormt mange efterskoler leverer. Det er fantastisk. Men nogle skoler kunne godt være mere selvkritiske i forhold til, om de har taget hovedsigtet nok til sig,” siger Alexander von Oettingen.
Brug for debat om hovedsigtet
For Torben Vind Rasmussen er den selvkritik helt afgørende. Han opfordrer til en debat om, hvad efterskolerne vil med hovedsigtet anno 2019.
”Dannelsesforpligtelsen er kernen i hovedsigtet og i efterskoleformen, men folkeskolen er blevet god til mange af de ting, vi bryster os af. Hvis vi skal kunne blive ved med at sige, at vi kan noget særligt på efterskoler, skal vi have en diskussion i gang om, hvad vi vil med hovedsigtet.”
Formanden understreger, at den enkelte skole selvfølgelig har friheden til at definere, hvordan den vil arbejde med hovedsigtet. Og at der er masser af inspiration at hente i efterskolelandskabet. Hver eneste dag lærer efterskoleelever om demokratisk dannelse, folkelig oplysning og livsoplysning i samfundsfag, valgfag, fællessamlinger, familiegrupper, elevråd og i det fælles ansvar for rengøring og køkkenarbejde på skolerne landet rundt.
Alligevel ser han et behov for at klæde nye ansatte bedre på til at forstå og arbejde med hovedsigtet.
”Som nyansat mener jeg, at man bør være forpligtet på at læse op på, hvad hovedsigtet er. Rigtig mange af os har taget for givet, at de nye ved det. Men det tror jeg ikke,” siger han.
Han vil derfor sikre, at foreningen leverer materiale, som efterskolerne kan bruge, f.eks. i form af en pixiudgave af hovedsigtet, som skolerne kan give ansatte på første arbejdsdag.
Husk den folkelige oplysning
Skal Torben Vind Rasmussen komme med et bud på, hvor det halter mest med at føre forpligtelserne i hovedsigtet ud i livet, er det folkelig oplysning. Efterskoler bør forankre sig mere i det omkringliggende samfund, end tilfældet er i dag, mener han.
”Det er jo ikke det samme som, at alle skal prøve at spise kartofler sammen med den lokale bondemand. Det handler om, at man som elev i løbet af sin skoletid skal opleve, hvad det vil sige at være en del af og tage del i et større fællesskab.”
Han slår til lyd for en debat om, hvad folkelig oplysning anno 2019 vil sige.
”Jeg mener ikke, at man kan sige, at nu har vi fire timer om folkeoplysning i dag, og så er det nok. Hvis ikke man sætter den folkelige oplysning i spil i civilsamfundet, synes jeg, man fejler som skole. Efterskolerne er og skal blive ved med at være forankret i det folkelige Danmark.”
Markedskræfterne må ikke vinde
For Torben Vind Rasmussen handler det langt fra kun om at leve op til lovens ord.
”Hovedsigtet er med til at sikre, at efterskoler tjener en vigtig samfundsmæssig funktion, der ikke kun handler om at løfte eleverne fagligt, men også om at skabe sammenhængskraft og tillid i samfundet. Men hvis vi mister hovedsigtet af syne, stopper samfundets respekt for, at der er brug for efterskoler som andet end et markedsinstrument,” siger Torben Vind Rasmussen.
"Det er idéen om efterskolen, hver skole sælger, og den forpligter. Den forpligtelse kan efterskolerne løfte bedre”
- Alexander von Oettingen, prorektor på UC Syd
Alexander von Oettingen mener, at balancen for nogle skoler allerede er tippet over mod markedet:
”Det er jo en skoleform, der også er underlagt markedsprincipper, men det handler om balancen i det. En efterskole er også ansvarlig for hele efterskoleidéen. Det er vigtigt, at de enkelte forstandere italesætter og tager ansvar for fællesskabet, ellers falder idéen med skoleformen fra hinanden. Det er idéen om efterskolen, hver skole sælger, og den forpligter. Den forpligtelse kan efterskolerne løfte bedre.”
Bagom hovedsigtet
- Efterskoleloven forpligter skolerne til at tilbyde undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse.
- Livsoplysning handler om livets store spørgsmål og om menneskets etiske og universelle eksistens. Eleverne lærer f.eks. om livsoplysning via undervisning i etik, religion, eksistens- og livsfilosofi. Gennem undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær lærer eleven at give udtryk for, afprøve, eksperimentere, udvikle og formgive egne eksistentielle sammenhænge og fælles menneskelige vilkår. Dannelsesformålet er at give eleven mulighed for at reflektere over sin egen eksistens.
- Folkelig oplysning fokuserer på, at mennesket lever i en konkret historisk og kulturel overlevering og tradition. Mennesket forstår også sit liv i lyset af det fælles liv. Folkelig oplysning fokuserer på menneskets historiske og kulturelle praksis og kan bl.a. læres gennem idéhistorie, politik, musik, kunst, pædagogik mv. Eleven tilegner sig folkelig oplysning ved at lære at forstå, videreudvikle og deltage i store og mindre meningsskabende fællesskaber på skolen såvel som uden for skolen.
- Demokratisk dannelse fokuserer på, at mennesket lever i politiske og demokratiske fællesskaber. Demokrati skal forstås både som livsform og som styreform. Det læres bl.a. gennem undervisning i politik, sociologi og medborgerskab. Eleven lærer, hvad det vil sige at erkende, handle og deltage i demokratiske processer. Det er efterskolernes opgave at danne sine elever til engagerede medborgere med lyst og evne til at være aktive i et demokratisk samfund.
Kilder: ’Indholdsplaner i de frie kostskoler’, Efterskoleforeningen m.fl., juni 2008, retsinformation.dk, Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler
Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne
Læs mere
