To liter papvin skubbede til fællesskabet

Af Anna Rossman Thejsen

En tur til Netto, to liter papvin, tre mokaier og to efterskoleelevers opkast og tårer blev sidste forår en skelsættende begivenhed på Skovbo Efterskole. Både for de to piger, der drak sig fulde – og for fællesskabet på skolen.

Den ene piges roomie skrev et brev til skoleledelsen om oplevelsen:

”Jeg synes på mange måder, det var forkert. Det er strengt imod skolens regler at indtage alkohol på skolen. På mange skoler ville der ingen tvivl være om, at disse piger burde være smidt ud. De blev ikke bortvist, men kom til en alvorlig samtale hos forstanderen.”

Det var Skovbo Efterskoles forstander Jan Dufke, der opfordrede hende til at skrive om hændelsen fra hendes synspunkt. Han bad også de to piger, der tog på druktur, om selv at reflektere over, hvad der skete. Den ene skrev i sit brev til Jan Dufke og viceforstander Helen Mikkelsen:

”Kære Jan og Helen. Jeg har virkelig aldrig dummet mig så meget i hele mit liv … Lige nu tror jeg ikke rigtig, jeg kan gøre andet end at sige undskyld til dem, jeg har såret.”

For flere af de andre elever var det en ubehagelig oplevelse at se deres venner drikke sig plørefulde, græde og kaste op. Det førte til snakke i fællestimen.

En chance til
Skolens måde at tackle hændelsen på endte med at vende roomiens oplevelse til noget positivt.

”Her på skolen vil vi gerne have, at alle lykkes. De fik en chance til. Jeg tror, chancer er med til at give os mulighed for at tage ansvar for vores handlinger, men også tage ansvar for meget mere,” skrev hun i sit brev.

Selv skrev den ene af regelbryderne efterfølgende: ”Jeg er dybt taknemmelig for at have fået et år på Skovbo.”
Jan Dufke har gemt brevene. Fordi de på så mange måder indkapsler noget af det allervigtigste på Skovbo Efterskole:

”Grænser er ikke for at dømme inde eller ude. Det er relationelle mødesteder, hvor ansvarlige voksne er med til at skabe refleksion og udvikling hos unge. Vi møder de unge med tolerance. Vi har så mange unge, der kommer bagefter og siger: ’Skovbo var et sted, der rummede mig’,” fortæller han.

Ifølge viceforstander Helen Mikkelsen mener nogle, at Skovbo giver eleverne for mange chancer.

”Vi ved godt, at mange vil sige, at man ikke bør tolerere brud på regler om alkohol og rygning. Det gør vi som udgangspunkt heller ikke, men vi tager samtalen med eleven om: Hvad var det, der skete, hvorfor tog du det valg, hvad skal der til for, at du vil tage et andet valg i fremtiden?”

Jan Dufke fremhæver, at skolens regelhåndtering også udspringer af Skovbos kristne værdigrundlag. I fællestimerne bruger de altid tre sætninger som udgangspunkt for bearbejdning af oplevelser om brud: ’Alle mennesker er værdige. Alle mennesker er engagerede. Alle mennesker er relationelle’.

Hovedsigtet udvikler de unge
Hver eneste dag arbejder de ansatte på Skovbo Efterskole med at omsætte efterskolernes hovedsigte – livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse – til undervisning og samvær. Ifølge Jan Dufke rummer de to pigers regelbrud og fællesskabets reaktion på det da også både vigtige elementer af livsoplysning og folkelig oplysning.

”I stedet for at skubbe en elev ud af fællesskabet gav regelbruddet et relationelt mødested, som bragte eleven ind i en refleksion og endte med at få hende til at gå ind i fællesskabet med ny energi: At turde gå tilbage i fællesskabet og være med til at udvikle fællesskabet – og sig selv. Det er vel både en form for folkelig oplysning og livsoplysning at finde ud af, hvad skal der til for at leve et godt liv,” siger Jan Dufke.

I løbet af et skoleår skal eleverne også prøve at deltage i og bidrage til fællesskaber uden for skolen. Nogle år har de været på besøg i kirker i København, delt julegaver ud til enlige forældre, delt mad ud til hjemløse, og sidste år fik Julemærkehjemmene 40.000 kroner, som eleverne havde løbet ind i sponsorpenge til skolernes motionsdag.

Også på skoleskemaet fylder hovedsigtets tre ben meget. F.eks. i kristendom, historie, fællestime og ikke mindst faget Dannelse og Demokrati. Det er et obligatorisk fag for 10. klasse, og her læser og diskuterer eleverne alt fra daglige nyheder til Desmond Tutu og Svend Brinkmann. De lærer om den danske sangskat, teater og sport som dannelse og berører spørgsmål som: Hvor kommer du fra, hvem er du, og hvor er du på vej hen?

Skolen vægter det også højt, at eleverne øver sig i at deltage i et direkte og et repræsentativt demokrati, siger Jan Dufke.
”Kun at have et elevråd, som nogle skoler har, er simpelthen for ringe. Vi har et familieråd her på skolen, vi uddelegerer mange beslutninger og lader for eksempel de unge lede middagsmåltiderne selv. Vi arbejder meget bevidst med alle dele af hovedsigtet, der er som en kulturstrøm her i huset. Vi ser det som vores fornemmeste opgave som efterskole at danne nogle unge mennesker til at blive engagerede borgere.”