Forstander: "Efterskoler har både hjerterum og husrum til at huse ukrainske flygtninge"

Af Louise Wethke Buch

Faaborgegnens Efterskole har siden 30. marts huset fire ukrainske flygtninge – fire piger, som siden starten af marts har været indlogeret på Korinth Kro på Sydfyn og efterfølgende på et kollegie i Odense. Da forstander Simon Voetmann blev spurgt, om han kunne finde pladser til de ukrainske piger, var det vigtigt for ham, at hele skolen sagde ja til opgaven. Han spurgte derfor både skolens elever og ansatte.

"Det skulle være et fælles ansvar, for hvis man ikke gider, synes jeg ikke, vi kan gøre det ordentligt," siger Simon Voetmann.

Både elever og ansatte sagde ja til opgaven, og de ukrainske piger flyttede efterfølgende ind på to tomme værelser på Faaborgegnens Efterskole. Til at starte med var aftalen, at de skulle prøve det af indtil påskeferien for at blive klogere på, hvad det krævede at have eleverne på skolen og finde ud af, om de nye elever kunne falde til på efterskolen.

"Man skal godt nok ville det her for, at det kører. Det er ikke 'bare' at huse fire ekstra elever, for hvordan forklarer man nogle, der ikke taler engelsk, hvorfor man skal stå udenfor i to rækker til en brandøvelse? Når det er sagt, giver det bare virkelig god mening. Det vil det sandsynligvis gøre på alle efterskoler, fordi vi som skoleform både har hjerterum og husrum til at huse ukrainske flygtninge," siger Simon Voetmann.

Har fået liv i øjnene
De ukrainske piger deltog i de to første uger i fællestimer, engelsk, idræt og linjefag og fik derudover lov til at deltage i de fag, de havde lyst til. Der blev arrangeret 'buddy-ordninger' med andre elever, og de måtte kommunikere med hinanden ved hjælp af Google Translate på telefonerne. Kun en af de fire piger kan tale og forstå engelsk.

Det kan være svært og bøvlet, men det er samtidig meningsfuldt, mener Simon Voetmann, som påpeger, at man heller ikke skal gøre opgaven mere kompliceret, end den er.

"Vi behøver ikke at male alle mulige skræmmebilleder af, at det kræver en hel masse, fordi de ikke kan sproget eller er flygtet fra krig. Det er ikke raketvidenskab. De er teenagere på lige fod med vores andre elever, som fniser, når de går forbi en gruppe drenge og i bund og grund har savnet at have et teenageliv. Det mindste, vi som efterskole kan gøre, er at smide et par ekstra kyllingelår i ovnen og rede nogle senge op," siger han.

For Simon Voetmann har det især været bøvlet værd, når han så, at de ukrainske piger blendede ind på skolen og glædede sig til at komme tilbage efter weekenden.

"De har fået liv i øjnene og går helt afslappet rundt på skolen på lige fod med de andre elever, og det giver så meget mening – også for os som efterskole. Det er en tilføjelse til vores fællesskab, og jeg bilder mig ind, at det gør fællesskabet stærkere," siger han.

Alle efterskoler ville kunne gøre det samme
De ukrainske piger tog afsked med de andre elever og de ansatte til skolens gallafest inden påskeferien. For Simon Voetmann har det været vigtigt at lave tydelige aftaler med de ukrainske piger og deres kontaktperson og finde ud af, om de som efterskole kunne rumme opgaven. De blev sammen enige om, at de ukrainske piger skulle tilbage på Faaborgegnens Efterskole efter påske og være der fra tirsdag til onsdag hver uge indtil sommerferien.

"Vi havde brug for at sætte os ned og sige: Hvordan syntes vi, det gik, og hvad gør vi herfra? Vi blev enige om, at det var en opgave, vi som efterskole godt kunne overskue, især når man ser, hvor meget det har betydet for pigerne at være her. Det mener jeg også, efterskoler skal kunne rumme. De er flygtet fra noget frygteligt, og så kan vi ikke stille os på bagbenene, fordi det ikke lige passer med en lejrtur. Det ville føles helt forkert," siger han.

De ukrainske piger havde svært ved at være med i de fleste boglige fag, så derfor aftalte de, at de skulle være på skolen, når eleverne har linjefagene 'kunst & design' og 'natur & friluftsliv', så de kan være med i undervisningen på lige fod med de andre elever. Selvom de ukrainske piger ikke er på efterskolen hele ugen, får de noget adspredelse i hverdagen og bliver en del af et ungdomsliv, mener Simon Voetmann. Han mener, det er vigtigt, at efterskoler hjælper de ukrainske unge, der er kommet eller kommer til Danmark den kommende tid og byder sig til med de resurser, man har.

"Jeg synes, det kunne være stort, hvis vi som efterskoler stillede os frem og sagde: 'Vi tager vores del af opgaven'. Jeg tror, vi ville være gode til det, og jeg tror, at alle efterskoler ville kunne gøre det, vi har gjort. Det kan godt være, alle efterskoler ikke kan tage fire ukrainske flygtninge ind, men man ville måske kunne tage et par stykker," siger han.