Undervisningsministeren: ”Jeg har ikke tænkt mig at lave fikumdik med 10. klasse”
Det ekspertudvalg, som skal se på, hvordan man kan erhvervsrette 10. klasse, har været lagt på is, siden den nuværende regering tiltrådte. ”Slagretningen i det arbejde, der er sat i gang, er efter min mening forkert,” lyder det fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
2. september 2020
"Alt i mig stritter. Jeg har simpelthen været socialordfører for længe til at synes, at det er en god idé, at familier, der i forvejen har det svært på økonomien, skal optage gæld," siger undervisningsministeren om SF's forslag om, at familier skal kunne låne penge af staten til et efterskoleophold. Foto: Les Kaner/Undervisningsministeriet
Af Louise Grønkjær
Omdiskuteret. Det kan man roligt kalde 10. klasse.
I 2015 ytrede Dansk Industri f.eks., at 10. klasse på efterskole var spild af statens penge. Og i 2018 nedsatte et bredt flertal i Folketinget et udvalg, som skulle undersøge, hvordan 10. klasse kunne erhvervsrettes yderligere.
"For mig at se har vi ikke behov for, at de unge mennesker skynder sig mere igennem uddannelsessystemet"
- Pernille Rosenkrantz-Theil, børne- og undervisningsminister (S)
Men børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lægger ikke op til at vende op og ned på – eller ligefrem skrotte – klassetrinet.
”For mig at se har vi ikke behov for, at de unge mennesker skynder sig mere igennem uddannelsessystemet – det ønske har været grundlaget for rigtig mange af de ting, man har lavet hen over de seneste par årtier, men det ønske har regeringen ikke. Og det, tror jeg, giver en meget god idé om, at jeg altså ikke har tænkt mig at gå ind og lave fikumdik med 10. klasse,” sagde hun på et digitalt pressemøde med en række fagmedier i sidste uge.
Ministeren understregede samtidig, at hun ikke kan garantere, at der slet ikke bliver justeret ved 10. klasse under den nuværende regering.
”Når jeg siger det med 10. klasse, betyder det ikke, at der ikke kommer forandringer. Det betyder bare, at slagretningen i det arbejde, der er sat i gang, efter min mening er forkert.”
Hele overbygningen skal være mere ’virkelighedsnær’
Ekspertudvalget for erhvervsretning af 10. klasse har været lagt på is, siden den nuværende S-regering tiltrådte sidste sommer.
Undervisningsministeren lægger ikke skjul på, at hun ikke mener, at det giver mening alene at erhvervsrette 10. klasse. Hun mener til gengæld, at det bør være en ambition for alle grundskolens ældste klasser at blive mere ”virkelighedsnære”, og at man med fordel kan kigge på fagrækken i udskolingen.
”Der er god mening i at tænke i, hvordan vi kan erhvervsrette hele overbygningen og gøre den mere virkelighedsnær. Vi har en folkeskole, som lægger op til, at man har brede almendannende fag, uden at man lærer noget af det, man skal bruge efterfølgende på ungdomsuddannelserne. Det er et kæmpemæssigt problem. Derfor synes jeg ikke, man går til makronerne på den rigtige måde, når man kigger på en erhvervsretning af 10. klasse,” lød det fra ministeren.
Bakker ikke op om SF-forslag om låneordning
På det digitale pressemøde berørte ministeren også specifikt efterskolerne. Hun sagde blandt andet, at hun ikke umiddelbart bakker op om SF’s forslag om, at forældre skal have mulighed for at låne penge af staten til et efterskoleophold.
”Alt i mig stritter. Jeg har simpelthen været socialordfører for længe til at synes, at det er en god idé, at familier, der i forvejen har det svært på økonomien, skal optage gæld. Det er en ond spiral, man kommer ind i med gældsstiftelse.”
”Det er derfor, jeg har forsøgt at lave en model, hvor vi får omfordelt, så de familier, der har rigeligt med penge, i højere grad selv skal betale, mens de familier, der ikke har så mange penge, kan få noget mere støtte. Det, ville jeg synes, var en rimelig vej,” siger hun med henvisning til, at hun tidligere har ytret ønske om at ændre på elevstøtteskalaen, men ikke kunne samle politisk flertal for det.
”Det har jeg simpelthen ikke 90 mandater til. Det fik jeg konstateret sidste efterår. Der blev jeg hældt fuldstændig ned ad brættet af de andre partier på at forandre på den fordeling. Det er rigtig ærgerligt. Der er en stor gruppe, som man kunne få på efterskole, hvis tilskuddet var højere.”
Ministeren er nu gået i tænkeboks for at se, om hun kan finde fælles fodslag med de andre partier om en anden model.
”I forhold til den der store omkalfatring, jeg var ude i, at vi skulle lave, bliver jeg nødt til at tænke mig ordentligt om igen og prøve at se, om jeg kan finde en anden model, som kan være farbar i forhold til at få 90 mandater.”
”For mig at se har vi ikke behov for, at de unge mennesker skynder sig mere igennem uddannelsessystemet – det ønske har været grundlaget for rigtig mange af de ting, man har lavet hen over de seneste par årtier, men det ønske har regeringen ikke. Og det, tror jeg, giver en meget god idé om, at jeg altså ikke har tænkt mig at gå ind og lave fikumdik med 10. klasse,” sagde hun på et digitalt pressemøde med en række fagmedier i sidste uge.
Ministeren understregede samtidig, at hun ikke kan garantere, at der slet ikke bliver justeret ved 10. klasse under den nuværende regering.
”Når jeg siger det med 10. klasse, betyder det ikke, at der ikke kommer forandringer. Det betyder bare, at slagretningen i det arbejde, der er sat i gang, efter min mening er forkert.”
Hele overbygningen skal være mere ’virkelighedsnær’
Ekspertudvalget for erhvervsretning af 10. klasse har været lagt på is, siden den nuværende S-regering tiltrådte sidste sommer.
Undervisningsministeren lægger ikke skjul på, at hun ikke mener, at det giver mening alene at erhvervsrette 10. klasse. Hun mener til gengæld, at det bør være en ambition for alle grundskolens ældste klasser at blive mere ”virkelighedsnære”, og at man med fordel kan kigge på fagrækken i udskolingen.
”Der er god mening i at tænke i, hvordan vi kan erhvervsrette hele overbygningen og gøre den mere virkelighedsnær. Vi har en folkeskole, som lægger op til, at man har brede almendannende fag, uden at man lærer noget af det, man skal bruge efterfølgende på ungdomsuddannelserne. Det er et kæmpemæssigt problem. Derfor synes jeg ikke, man går til makronerne på den rigtige måde, når man kigger på en erhvervsretning af 10. klasse,” lød det fra ministeren.
Bakker ikke op om SF-forslag om låneordning
På det digitale pressemøde berørte ministeren også specifikt efterskolerne. Hun sagde blandt andet, at hun ikke umiddelbart bakker op om SF’s forslag om, at forældre skal have mulighed for at låne penge af staten til et efterskoleophold.
”Alt i mig stritter. Jeg har simpelthen været socialordfører for længe til at synes, at det er en god idé, at familier, der i forvejen har det svært på økonomien, skal optage gæld. Det er en ond spiral, man kommer ind i med gældsstiftelse.”
”Det er derfor, jeg har forsøgt at lave en model, hvor vi får omfordelt, så de familier, der har rigeligt med penge, i højere grad selv skal betale, mens de familier, der ikke har så mange penge, kan få noget mere støtte. Det, ville jeg synes, var en rimelig vej,” siger hun med henvisning til, at hun tidligere har ytret ønske om at ændre på elevstøtteskalaen, men ikke kunne samle politisk flertal for det.
”Det har jeg simpelthen ikke 90 mandater til. Det fik jeg konstateret sidste efterår. Der blev jeg hældt fuldstændig ned ad brættet af de andre partier på at forandre på den fordeling. Det er rigtig ærgerligt. Der er en stor gruppe, som man kunne få på efterskole, hvis tilskuddet var højere.”
Ministeren er nu gået i tænkeboks for at se, om hun kan finde fælles fodslag med de andre partier om en anden model.
”I forhold til den der store omkalfatring, jeg var ude i, at vi skulle lave, bliver jeg nødt til at tænke mig ordentligt om igen og prøve at se, om jeg kan finde en anden model, som kan være farbar i forhold til at få 90 mandater.”
Læs mere
Kopieret til clipboard