Integrationskoordinator skaffede 10 stipendier til elever med ikke-vestlig baggrund

Af Mette Dahlgaard

Der er typisk en del forhindringer, der skal overvindes, før børn med flygtninge- og indvandrerbaggrund stempler ind på en efterskole.

Ofte ved familierne ikke, at der er noget, der hedder efterskoler. For andre er skolekonceptet for langt fra familiens kultur og traditioner. Og så er der det økonomiske aspekt: Inden tilskud koster en efterskoleplads i gennemsnit 102.000 kroner årligt, viser beregninger fra Efterskoleforeningen. 

Efterskolelærer og integrationskoordinator Julie Høj Thomsen, der er ansat i Efterskoleforeningens sjællandske region, har sat sig for at bekæmpe sidstnævnte forhindring. Via fonden Østifterne, der oprindeligt har rod i forsikringsbranchen, har hun skaffet penge til i alt 10 stipendier målrettet elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Hvert stipendium er på 28.000 kroner og kan søges i skoleåret 2021/22.

“En del familier med flygtninge- og indvandrerbaggrund har ikke det økonomiske overskud til at sende et barn på efterskole. Det er den barriere, jeg er startet med at tage fat i,” siger Julie Høj Thomsen, der til dagligt arbejder på Flakkebjerg Efterskole.

Fondsansøgninger kræver ihærdighed
Som integrationskoordinator mærker Julie Høj Thomsen, at der er mere rift om de tilbageværende 65 stipendier. Pladserne bliver ofte reserveret allerede i det tidlige efterår, året inden eleverne skal begynde på efterskole.

Derfor opstod Julie Høj Thomsens ide med at gå til fondene. Et arbejde, der har krævet meget research, mange telefonopkald og en stor portion ihærdighed.

“Til sidst sad jeg med fem fonde, som alle fik en ansøgning, og kun Østifterne svarede positivt tilbage. Jeg er bestemt glad for, at jeg fik 10 stipendier, men jeg troede faktisk, at det ville være nemmere. Jeg troede, at flere kunne se meningen med at støtte den her gruppe,” siger Julie Høj Thomsen og peger på et dilemma, hun løb ind i:

“Mange fonde svarede, at de anser det som en offentlig opgave at få elever med indvandrerbaggrund ind på skolerne. Samtidig er der jo ikke politisk vilje til at hjælpe målgruppen lige nu.”

Stort integrationspotentiale på efterskoler
Det giver ellers god mening at lette adgangen for elever med ikke-vestlig baggrund, hvis det højere formål altså er integration.

En undersøgelse, som Als Research foretog for Efterskoleforeningen i 2018, viste, at elever med ikke-vestlig baggrund, der har gået på efterskole, opnår markante fremskridt både socialt og fagligt. Samtidig knytter elever sig mere til det danske samfund og dets traditioner, lyder det i rapporten, der konkluderer:

“Der er bred enighed om, at efterskolen er et oplagt sted at kickstarte de unges integration i Danmark.”

Men gruppen af elever er underrepræsenteret på skolerne i forhold til befolkningssammensætningen i øvrigt. I det netop begyndte skoleår er der cirka 240 elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund, oplyser Efterskoleforeningen.

Efterskoler må også selv tage ansvar for mere integration
Spørger man integrationskoordinator Julie Høj Thomsen, har efterskolerne også selv et ansvar for at hjælpe den underrepræsenterede elevgruppe ind på skolerne.

Hun peger blandt andet på, at efterskoler årligt får individuel supplerende støtte fra statskassen, som er tiltænkt familier, der er dårligt stillet økonomisk.

Efter Julie Høj Thomsens overbevisning burde familier med flygtninge- og indvandrerbaggrund være selvskrevet til den individuelle supplerende støtte:

“Med de her elever bliver vi nødt til at bruge flere forskellige strategier. Vi skal presse på hos stat og kommuner, vi skal finde privat finansiering, men vi bliver også nødt til at bruge nogle af de midler, vi har, som skoler.”

Oplever du, at alle efterskoler er gode nok til at bruge den individuelle supplerende støtte i forhold til elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund?

“Jeg oplever, at nogle skoler er rigtig gode til det. Jeg oplever også, at den individuelle supplerende støtte kan være det, der gør den store forskel, og som måske får kommuner til at finde de sidste penge. Det bliver altså det sidste skub, der gør det muligt for den her gruppe at komme afsted,” siger Julie Høj Thomsen.

Integrationskoordinator Julie Høj Thomsen fem bedste råd, hvis du vil søge fonde om penge til stipendier

1. Forberedelse er vigtig
Der findes mange fonde, og de støtter hver især særlige mærkesager. Sæt dig derfor grundigt ind i deres formål. Ofte giver det mening at få en forhåndstilkendegivelse, inden du bruger krudt på en ansøgning. Så ring eller skriv først. 

2. Skriv en overordnet projektansøgning
Skriv en gennemarbejdet og overordnet projektansøgning. Har du først en god grundskitse, kan du nemt omformulere fra fond til fond. Du vil opdage, at du kan genbruge meget i de næste ansøgninger. 

3. Formulér en bæredygtig strategi i din ansøgning
Fonde vil gerne se deres penge brugt til mere end at støtte en enkelt elev. Derfor kan det være en fordel at skrive en overordnet bæredygtig strategi ind i sin ansøgning. Det kan eksempelvis være, at elever, der får stipendier, vil være en slags ambassadører, der inspirerer andre børn og unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund til at søge ind på efterskoler. Dermed tager man hul på en anden barriere for målgruppen, nemlig det manglende kendskab til efterskoler som en mulighed.

4. Medtag egenfinansiering i dit budget
Eksempelvis var Julie Høj Thomsens løn som integrationskoordinator skrevet ind i det budget, hun sendte til fondene. På den måde kunne fondene se, at efterskolerne var villige til selv at investere i projektet. Det er med til at overbevise fonden om, at projektet vil lykkes, mener Julie Høj Thomsen.

5. Giv ikke op, selvom du får afslag
Nogle gange skal der mange ansøgninger afsted, før det giver et positivt afkast. Men det har en kæmpe betydning for målgruppen, så det er alt arbejdet værd.

Du kan finde information om optagelse på efterskoler målrettet familier med flygtninge- og indvandrerbaggrund her.