Undervisningsminister vil ændre elevstøtten

Af Anna Rossman Thejsen

Pernille Rosenkrantz-Theil havde ikke været børne- og undervisningsminister længe, før hun talte åbent om at skære i tilskuddet til friskolerne og om, at friskoler i hendes øjne ikke løfter et stort nok socialt ansvar.

Hidtil har det dog været uvist, hvad regeringen vil på efterskoleområdet. Det løfter ministeren nu sløret for i et interview til Efterskolerne.dk.

”Hovedfokus for mig lige nu er, at vi får set på elevstøtten til unge, der kommer fra familier med indkomster fra omkring 230.000 kroner og op til 500.000 kroner. Ifølge ministeriets tal er der for mange af dem, der ikke kommer på efterskole. Vi skal sikre, at de får bedre mulighed for at få økonomisk støtte,” siger hun.

Med andre ord ønsker børne- og undervisningsministeren en ændring af den såkaldte elevstøtteskala, som er differentieret i forhold til husstandsindkomst, så der skrues op for støtten til unge fra den nedre middelklasse.

Dyrere at gå på efterskole
Pernille Rosenkrantz-Theil henviser til, at det er blevet markant dyrere at gå på efterskole. Fra 2008-2018 er gennemsnitsprisen for et efterskoleophold ifølge tal fra Efterskoleforeningen steget med 23 procent opgjort i faste priser, det vil sige renset for pris- og lønudvikling. Elevstøtten følger statens pris- og lønregulering og er dermed meget stabil. Det betyder, at familierne i dag samlet set finansierer en langt større andel af efterskoleopholdet selv, end de gjorde for ti år siden.

Ministeren fremhæver, at især mange familier fra den nedre middelklasse er ramt, fordi de på den ene side tjener for lidt til at have råd til at sende deres børn på efterskole og på den anden side for meget til at komme i betragtning til støtte, som ordningen er i dag. Det vil hun gerne ændre på. Hvornår og præcist hvordan har hun dog ikke svar på endnu. 

Har du planer om at justere elevstøtten til efterskoler i din ministertid?

”Det har jeg absolut, men jeg ved ikke, om jeg kan få flertal for det.”

Men kan efterskolerne forvente, at du i din ministertid kommer med et konkret forslag til, hvordan elevstøtten skal ændres?

”Det gør jeg, når jeg har fundet ud af, om de andre partier overhovedet er til at snakke med. Men mon ikke, vi kommer med et udspil på et eller andet tidspunkt.”

Hvordan vil du konkret ændre elevstøtten, hvis du kan få flertal for det?

”Hvilken konkret model, det skal være, vil jeg ikke komme ind på nu.” 

Minister: Efterskoler skal være for alle
Efterskoleforeningen vedtog allerede på årsmødet i 2018 et forslag om at justere elevstøtteskalaen for at øge støtten til de laveste indkomster. Forslaget går på at øge støtten til dem med laveste indkomster og tilsvarende at sænke elevstøtten for dem med de højeste indkomster. Konkret går forslaget på, at den eksisterende elevstøtteskala udvides i bunden, så støtten øges til de laveste indkomster fra 345.000 ned til 245.000 kroner. Justeringen finansieres ved at nedsætte elevstøtten tilsvarende for indkomster fra 895.000 kroner og op. Efterskoleforeningens bestyrelse har i september 2019 forelagt forslaget for Pernille Rosenkrantz-Theil.

Direkte adspurgt, om ministeren vil gå videre med Efterskoleforeningens forslag, svarer hun:

”Om det skal være den konkrete model, vil jeg ikke komme ind på nu. Men sigtet er det samme. Jeg synes jo, at det vigtige er at tage fat i, at ligegyldigt hvilken forældrebaggrund man har, skal det være muligt at komme på efterskole. Og noget tyder på, at det er blevet for dyrt for nogle. Så jeg synes da, at vi skal få set på, hvordan vi kan få ændret det, så de også kan komme på efterskole."

Pernille Rosenkrantz-Theil hilser det også velkomment, at efterskolerne allerede selv er i gang med en mere generel debat om, hvordan landets 240 efterskoler løfter deres sociale ansvar, noget der blandt andet skal diskuteres på Efterskoleforeningens årsmøde i den kommende weekend.

Ministeren fremhæver, at efterskolerne på flere områder allerede gør en stor indsats.

”Jeg mener, at efterskolerne tager et rigtig stort socialt ansvar. Tag for eksempel børn af alkoholikere. Her er der tale om børn, som ikke har så udsat en social hjemmesituation, at de skal anbringes uden for hjemmet, men hvor mange i ungdomsårene vil have godt af at komme på efterskole,” siger hun.

Derudover understreger Pernille Rosenkrantz-Theil, at det at tage socialt ansvar som efterskole i hendes øjne ikke kun handler om at sikre, at unge fra familier med lavindkomster får mulighed for at komme på efterskole. For som hun siger, kan man sagtens være socialt udsat, selvom man kommer fra et økonomisk bedrestillet hjem.

”Store andele af de børn og unge, man kan kalde udsatte, bliver tit blandet sammen med dem, der kommer fra familier med lavindkomster. Men nogle former for social udsathed går i den grad på tværs af sociale skel – man kan for eksempel være barn af en alkoholiker på tværs af alle samfundslag. Social udsathed hænger ikke altid sammen med økonomi.”

Flere flygtninge skal på efterskole
Ministeren mener med andre ord, at efterskoler allerede i dag løfter et stort socialt ansvar for nogle grupper af udsatte unge på tværs af samfundet. Der er dog også grupper, hvor hun forventer, at efterskolerne fremover tager et større ansvar.

”Jeg hører, at efterskolerne gerne vil tage en større andel af ansvaret for at tage imod flere af de nytilkomne unge flygtninge, der kommer til Danmark. Det ved jeg ikke, om jeg synes, vi er kommet i mål med endnu. Men det synes jeg, at vi skal hjælpe hinanden med at løse,” siger hun.

Den tidligere regering afskaffede jo tilskuddet til efterskoleophold for flygtninge og indvandrere. Vil du genindføre det?

”Ikke den konkrete ordning. Jeg synes, der var problemer med den måde, den ordning var udformet på. Jeg synes ikke, at den puljeform var særlig hensigtsmæssig.”

Men du vil som minister se på, hvordan man kan blive bedre til at få flere flygtninge og indvandrere på efterskole?

”Ja, det er helt oplagt. Vi ved, at efterskoler kan tilbyde et børne- og ungdomsfællesskab, hvor man på en helt anden måde får den danske kultur op under neglene, hvis man kommer fra et andet land. Så det, synes jeg, er oplagt, at vi understøtter bedre.”