Færøerne har fået sine første to efterskoler

Føroya Eftirskúli er for unge fra hele rigsfællesskabet

Af Anna Rossman Thejsen

På Føroya Eftirskúli lærer eleverne om natur og kultur og besøger dele af Færøerne, som de færreste færinger får set i løbet af et helt liv. Skolen er for unge fra hele rigsfællesskabet.

Færøerne består af i alt 18 øer. På Suðuroy ligger Føroya Eftirskúli. Omtrent så langt væk, som man kan sejle sydpå og stadig befinde sig inden for landets grænser. Den lidt afsidesliggende beliggenhed til trods er skolens særkende netop at binde Færøerne sammen for skolens elever med Færølinjen, eller Føroyabreyt som de kalder den. Linjen er obligatorisk og går ud på at besøge alle landets øer.

”Det er ret sejt, at man som elev på skolen kommer rundt på alle 18 øer. Ingen i min familie har været rundt på alle øer,” siger Hildigunn Poulsen, som var elev på Føroya Eftirskúli i skoleåret 2021/22, skolens andet leveår.

De færreste færinger når i løbet af deres liv at besøge alle øer, bl.a. fordi nogle af dem er private, og fordi nogle kan være svære at komme rundt på uden guide og klatreudstyr.

Ifølge forstander på Føroya Eftirskúli, Pól Arni Holm, er Færølinjen også tænkt som en dannelseslinje.

”Efter et år på skolen har de unge et ret godt indblik i livet og traditionerne på de forskellige øer. De lærer om den færøske kulturarv, ved at de ude på øerne får lov til at tage del i alt fra fåreklipning til slagtning, prøver at spise færøsk mad som f.eks. fermenteret fisk og kommer ud at besøge lokale kulturpersoner,” fortæller han og fremhæver også, at skolen integrerer naturen i undervisningen og det pædagogiske samvær.

”Naturen er Færøernes flagskib, og det er helt naturligt, at vi som efterskole her i landet skal trække på den,” siger han.
I løbet af året vandrer eleverne længere, end de nogensinde har gjort før. De klatrer, springer fra klipper ned i havet, rider på heste og sejler en masse. Og de gør det året rundt, selv når regnen pisker ned.

”Vi ved, hvor godt det er for deres mentale helbred ikke kun at opholde sig i firkantede rum. Naturen bor dybt i os mennesker; vi skal ud at have nogle kilometer i benene hver uge. Selvom eleverne ikke altid synes, det er den bedste idé, får de nogle oplevelser, som sidder i dem længe, og som er med til at give dem et tættere forhold til naturen,” siger han.

Også byen Tvøroyri, som skolen ligger i, og det omkringliggende samfund, bliver eleverne præsenteret for. Skolen bakker op om, at de går til alt fra judo til fodbold og færøsk sprog i de lokale foreninger, ligesom de har hjulpet flere elever til job i den lokale tømrerhandel og på Café Mormor længere nede ad vejen.

”De skal selvfølgelig ikke arbejde mere end, at de stadig kan passe deres skole, men det er vigtigt, at Føroya Eftirskúli er med til at skabe dynamik i byen og bliver en del af lokalsamfundet,” siger Pól Arni Holm.

Lige nu ligger efterskolens ’skolehjem’, hvor eleverne bor og opholder sig i deres fritid, ti minutters gang fra de undervisningslokaler, skolen råder over i den anden ende af byen. Her bliver eleverne undervist i efterskolens linjefag, hvoraf nogle også er åbne for unge fra området. Tæt på ligger den lokale folkeskole, hvor efterskoleeleverne bliver undervist i de boglige fag færøsk og matematik sammen med de lokale elever.

Også for danske og grønlandske unge
Drømmen er ifølge Pól Arni Holm at få samlet efterskolen under ét tag, gerne i en helt nybygget Føroya Eftirskúli, men det kræver, at man kan tiltrække endnu flere elever. I skolens første to år har hver årgang været på mellem 12 og 16 elever.

Pól Arni Holm understreger, at elevtallet meget gerne skal op, men at det også skal ses i forhold til, at der hvert år går mere end 30.000 unge på efterskole i Danmark. Lige under 100 af dem er typisk færinger, og en hel ungdomsårgang på Færøerne består af omkring 600-700 unge.

Så målet er ikke at lave efterskole efter danske målestok, men det er ikke urealistisk, at Føroya Eftirskúli på længere sigt hvert år vil kunne tiltrække 40-50 elever, mener Pól Arni Holm. For ham er det også vigtigt at signalere, at Føroya Eftirskúli ikke kun er for færinger, men for unge fra hele rigsfællesskabet. I 2020/21 var skolens elever både færinger bosat på Færøerne og i Danmark og et par elever fra Danmark og Grønland. Da de fleste færinger taler dansk, og skolens hidtidige udenlandske elever har kastet sig over færøsk undervisning om aftenen, har de ikke oplevet nogen sprogbarriere, fortæller han.

”Vi vil meget gerne have flere elever fra både Danmark og Grønland, ligesom vi meget gerne vil have fat i børnene til de omkring 20.000 med færøske rødder, som bor i Danmark. Flere af vores elever med færøske rødder har oplevet at få forbindelse til kulturen og naturen og deres rødder her og at få familierelationer styrket. Vi tror på, at vi har noget særligt at tilbyde med vores fokus på dannelse, unges udvikling og færøsk natur og kultur. Men efterskole er jo meget nyt på Færøerne, så vi skal arbejde os ind i sindene på folk,” siger Pól Arni Holm.

Eftirskúlin Brúgvin vil ruste unge til livet

Eftirskúlin Brúgvin vil gøre færøske unge mere bevidste om det samfund, de kommer fra, og styrke elevernes trivsel. Samtidig ønsker skolen at opbygge et stærkt alternativ til danske efterskoler.

Af Anna Rossman Thejsen

Idéen til Eftirskúlin Brúgvin var skolens grundlægger og bestyrelsesformand Hjørdis Háberg Petersens. Gennem livet har hun sammen med sin mand arbejdet meget med unge og kunne se behovet for en efterskole på Færøerne, som kunne være med til at styrke unges trivsel og udvikling. Parret havde selv oplevet, hvordan et år på Mariager Efterskole i Danmark havde gjort en stor forskel for et af deres egne børn, som fik et fantastisk efterskoleår, der både udviklede hende socialt og fagligt, fortæller Hjørdis Háberg Petersen.

Eftirskúlin Brúgvin blev efter længere tids forberedelse til virkelighed i 2020, og skolen bygger ligesom Mariager Efterskole på kristne værdier. Derudover har skolen stort fokus på at styrke de unges samfundsbevidsthed, fortæller forstander Erika Winther.

”Vi arbejder meget med elevernes sociale og samfundsmæssige bevidsthed og med at åbne deres øjne for, hvordan mennesker og organisationer kan påvirke et samfund, og hvordan man kan gøre en forskel for andre,” siger hun.

Det gør skolen f.eks. ved at besøge retsinstanser, kirker, erhvervsliv og sociale instanser samt ved at arrangere Støt Ukraine-koncerter og ved, at eleverne tager ud og hjælper folk i lokalsamfundet og inviterer dem inden for på skolen til events og ungemøder.

Stort fokus på trivsel
Elevernes trivsel er et andet vigtigt omdrejningspunkt på skolen.”Mit hjerte banker, ligesom vores bestyrelsesformand Hjørdis, for, at unge mennesker skal lykkes og trives,” siger Erika Winther.

I løbet af året er der derfor fokus på både elevernes mentale og fysiske sundhed. Det indbefatter bl.a., at eleverne hver morgen starter dagen med at gå en lille tur på en kilometer, at der hver uge er afsat tid til, at de i små̊ grupper kan tale med lærerne, og at der hver dag er en stilletime i løbet af dagen, hvor der skal være ro i hele huset. Samtidig er der et særligt rum til introverte elever.

”Vi har også introverte elever, som lige skal vænne sig til at bo på en efterskole sammen med andre. Derfor har vi oprettet et stillerum, hvor eleverne kan skrive sig op til at være en time ad gangen.

Både de og vi oplever, at det giver dem større ro og overskud,” siger Erika Winther.

Eftirskúlin Brúgvin ligger på Sandoy ved bygden Skálavík med udsigt til både hav og fjelde. Derfor – og ikke mindst fordi de ved, at det styrker elevernes mentale og fysiske sundhed – har skolen også mange aktiviteter i naturen, de sejler meget i kajak, havbader, og eleverne kan bl.a. vælge valgfaget ’Wild Life’.

Alternativ til dansk efterskole
Skolen har de første par år primært haft færøske elever, og der har været mellem 16 og 31 på de første årgange. Eftirskúlin Brúgvin har dog med sine store grå bygninger, som tidligere husede et hotel og et konferencecenter, plads til i hvert fald 50. Skolen arbejder derfor også på at få flere unge overbevist om, at et efterskoldeophold her er noget for dem, ligesom de i dette efterår også vil gøre en indsats for at tiltrække bl.a. unge i Danmark med færøske aner.

Ifølge Erika Winther er tanken også, at Eftirskúlin Brúgvin kan være med til at styrke det færøske samfund.

”Her på efterskolen flytter de unge lidt hjemmefra i trygge rammer og får et større netværk fra hele landet, som de får glæde af resten af livet. Samtidig lærer de at tage ansvar for både fællesskabet og sig selv,” siger hun.

Forstanderen fremhæver, at skolens målsætning er at udruste unge mennesker til livet igennem fællesskab, sport, undervisning og det daglige efterskoleliv.

”Vi håber, det kan give nogle ansvarsbevidste unge mennesker, som kommer til at bidrage til at styrke det færøske samfund,” siger hun.

Ligesom mange andre færinger har Erika Winther selv både taget sin uddannelse og arbejdet i Danmark, men hun ser efterskoletilbud på Færøerne som en mulighed for at få flere unge til at blive i landet og få venner og oplevelser for livet her.

”For det færøske samfund er det gavnligt, at vi kan tilbyde et efterskoleophold her i landet. Der er ingen grund til, at vi outsourcer vores ungdom til Danmark,” siger hun, og bestyrelsesformand Hjørdis Háberg Petersen er meget enig.

”Der ligger et vigtigt arbejde foran os i at skabe en kultur om at tage på efterskole på Færøerne. Vi skal overbevise forældrene og de unge om, at det ikke kun kan ske i Danmark,” siger hun.