Debat: Burde ’en tænker’ ikke erstattes af ’efterskoletjeneste’?

Af Therese Zillmer, mor til et efterskolebarn

Allerede inden min søn begyndte på efterskole, henvendte jeg mig og spurgte, om skolen havde erfaringer med at støtte op om unge med ADHD. Min søn har nemlig ADHD og kan trods et højt funktionsniveau og pæne karakterer af og til have svært ved f.eks. at møde til tiden, komme i gang med og afslutte aktiviteter og svært ved at gennemskue konsekvenserne ved sine til tider noget impulsive handlinger.

Min søns efterskole bekendtgjorde, at de ville være behjælpelige, hvis det blev nødvendigt med en form for mentorstøtte. Da jeg efterfølgende spurgte til evt. mentorstøtte, var konklusionen, at min søn nok ikke behøvede mentorstøtte fra starten – men hvis han gjorde, ville vi som forældre få besked. Det var noget, de ville have i baghovedet fra skolens side, fik vi at vide.

Men vi fik ikke noget at vide om, at de syntes, der var behov for mentorstøtte. Vores søn blev derimod sendt på en – komplet formålsløs og faktisk også hjerteløs – ’tænker’. Tak for ’støtten’.

Grunden var, at han havde siddet på et værelse og hyggesnakket med et par efterskolevenner lørdag aften et kvarter efter sengetid. Desværre havde han gjort noget tilsvarende tre måneder tidligere, så skolen mente, at der var tale om en ’gentagen handling’. Det var åbenbart også en handling, som der ikke kunne tales om eller læres af på stedet.

Når pædagogikken opgives
Som forælder står jeg tilbage og tænker, hvordan i alverden flere efterskoler dog kan finde på at vælge den nemme løsning at hjemsende for mindre overskridelser af nogle i mange henseender ellers glimrende husregler? Et efterskoleophold skal vel erstatte 9. eller 10. klasse og er dermed være et alternativ til folkeskolen?

Men i folkeskolen sender man jo ikke elever hjem på ’en tænker’ – medmindre der er tale om lovovertrædelser, vold eller lignende? Hvorfor så denne tåbelige anordning på landets efterskoler? En anordning, der stiller mange elever og familier i en dum situation. Det giver ingen mening.

Når min søns efterskole og mig bekendt også andre efterskoler ofte tyr til ’hjem på en tænker’ for handlinger, der ikke giver straf uden for efterskolerne, er der for mig at se tale om en komplet pædagogisk opgivenhed.

Når dét er sagt, forstår jeg udmærket, hvorfor der bør og skal være konsekvenser for de unge, hvis de overtræder efterskolernes regler. Disse konsekvenser bør dog kunne udmønte sig i ’lektioner’, som kommer efterskolen, eleven, forældrene og i sidste ende samfundet til gavn.

Hvorfor erstatter I ikke ’hjem på en tænker’ med ’bliv på efterskolen til efterskoletjeneste’? Måske det faktisk ville være til gavn for alle. Køkkenerne, badeværelserne og de øvrige fællesarealer på landets efterskoler ville komme til at skinne – ligesom eleverne efter endt efterskoleophold ikke ville være til at vælte, hvis de faktisk har lært, at de ikke bare bliver udelukket fra fællesskabet, hvis de begår fejl, og at det giver selvværd og øget sammenhold, når de bidrager positivt til et fællesskab.

Bland dig i debatten
Vi ønsker at skabe et stærkere debatunivers om efterskoler i Efterskolernes medier. Alle er velkomne til at blande sig i debatten ved at sende et indlæg til redaktion@efterskolerne.dk, som kan bringes i enten nyhedsbrevet Efterskolelandskabet eller i Magasinet Efterskolerne. Debatindlægget må maks. være 3000 tegn inkl. alt i magasinet og 6000 tegn inkl. alt i nyhedsbrevet Efterskolelandskabet. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Teksten forelægges debattøren til godkendelse, før indlægget offentliggøres. Synspunkter fremført i debatindlæg er debattørens egne og deles ikke nødvendigvis af udgiver.