Debat: Drop karakterer i ny 10. klasse

Af Anders Buhl, forstander Hellebjerg Idrætsefterskole

En del af debatten om 10. årgang handler om, hvordan vi kan evaluere elevers læring, når der ikke benyttes prøver og karakterer. Det diskuteres også, om vi kan bevare legitimitet uden for skoleformen, hvis ikke vi giver eleverne et karakterblad med.

Hellebjerg Idrætsefterskole har fra dette skoleår sagt farvel til karakterer. Vi gør det, fordi vi mener, at vi kan give eleverne mere reel læring og nyttige færdigheder ved at omprioritere lærernes opmærksomhed på udvikling ved løbende evalueringer. Elevernes faglige viden fra ni års skolegang skal vi selvfølgelig bygge videre på, men vi vil gøre det med elevernes medindflydelse på indhold og metode, herunder praksisfaglighed, så de oplever læringen meningsfuld, autentisk og motiverende.

Hartmut Rosas tanker om resonans er i dette efterår blevet citeret mange gange. At vi på efterskoler har erfaring med at tænde gnisten i unges øjne, er velkendt. Kostskoleformen og det intense relationelle arbejde er væsentligt i den forbindelse, men efterskoler har også friheden til at slippe læringens støttestok, som Rosa kalder prøverne. En aktiv indsats mod den rastløshed, som Rosa advarer imod i kølvandet på teknologisk og social acceleration, kan være at skabe rum for læring, der faktisk interesserer eleven.

I udviklingen af vores bud på en 10. årgang inviterede vi sidste år fem lokale ungdomsuddannelser til sparring. De fortæller, at det fagfaglige niveau er tilstrækkeligt efter både ni og ti års skolegang, men de efterspørger bedre studie- og samarbejdskompetencer samt vedholdenhed. Vi udviklede derfor to studieretninger, som arbejder med hhv. projektbaseret læring og faglig fordybelse i dansk, engelsk og matematik.

Vi har høje ambitioner for elevernes udvikling og ved, at den skal følges tæt. Evalueringskrydset er udgangspunktet på Hellebjerg. Evalueringskrydset dækker over evalueringens funktion og relation. Der evalueres både af og særligt for læring, samt om eleven modtager evaluering eller selv deltager i evalueringen.

I hver kvadrant findes flere evalueringspraksisser, som hver har deres styrker og svagheder. At vi på Hellebjerg vælger en ’prøvefri’ 10. årgang betyder ikke, at vi ikke vil benytte summative evalueringsformer. Vi ønsker i stedet at komme omkring i hele evalueringskrydset og derved anvende et meget bredt udvalg af evalueringsformer. De forskellige praksisser vælges, så det giver bedst mening på et givent sted i et læringsforløb.

Evalueringen på studieretningen ”Faglig Fordybelse” planlægges efter en lokalt sammensat undervisningsmodel. Ved opstart af et forløb gives feedup, som dels beskriver den kommende opgaves formål, krav og kriterier, dels udpeger forventede tegn på læring.

Når eleverne er i proces, giver enten andre elever eller læreren feedback på elevens måde at håndtere den stillede opgave. Feedback gives i forhold til de kriterier og krav, som blev aftalt i feedup, og det er vigtigt, at feedback- og evalueringsøvelser giver mening og bidrager til forløbet – altså at have øje for mestringen i processen.

En afsluttende evaluering skal kaste lys over selve undervisningen, elevens selvevaluering og lærernes evaluering af elevens indfrielse af opstillede mål. Ved afslutningen af forløbet gives desuden feedforward - en metarefleksion, som har et fremadrettet fokus. Hvilken viden og læring kan eleven bruge i lignende opgaver og derved kvalificere kommende feedups.

Evaluering i skolens projektklasser bruger også feedup/-back/-forward, men er tilpasset syv projektkompetencer.