Af Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efterskole og medlem af bæredygtighedsnetværket
Efterskoleforeningens oplæg til debat om 10. klasse er et udtryk for rettidig omhu, da der ikke er nogen tvivl om, at vi står ved en skillevej. Vi står ufatteligt stærkt som skoleform og foreningens arbejde for skoleformens frie idégrundlag og for at skabe gode vilkår for skoleformens udvikling er en bragende succes. Måske er succesen så stor, at vi er ved at bygge vores eget babelstårn.
Hvis friheden står i vejen for, at vi som skoleform i fællesskab bidrager til løsningen af de vigtigste udfordringer i vores samfunds fremtid, kan vi ende som et overflødigt appendix i uddannelsessektoren.
Men hvad er da de vigtigste udfordringer, vi skal bidrage til løsningen på?
FN, statsledere, NGO'er, ungdommen og endda et overvældende flertal på Efterskoleforeningens årsmøde 2023 er ikke tvivl. Hvis menneskeheden ikke finder en vej til en bæredygtig udvikling, står vores klima og biodiversitet over for et apokalyptisk kollaps, som ingen kan overskue konsekvenserne af. Vi er den første generation til at erkende krisens omfang og den sidste, der kan gøre noget ved det. Ingen kan undslå sig at yde sit bedste for at skabe den forandring, der vender kursen mod en bæredygtig udvikling.
Efterskolerne er først og fremmest dannelsesinstitutioner. Det er med livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse, vi kan bidrage til, at også fremtidige generationer kan få et liv, der er mindst lige så godt og rigt, som det liv vi selv har mulighed for at leve. Dermed er vi ved kilden til hele miseren.
Efterskoleforeningens oplæg til debat om 10. klasse er et udtryk for rettidig omhu, da der ikke er nogen tvivl om, at vi står ved en skillevej. Vi står ufatteligt stærkt som skoleform og foreningens arbejde for skoleformens frie idégrundlag og for at skabe gode vilkår for skoleformens udvikling er en bragende succes. Måske er succesen så stor, at vi er ved at bygge vores eget babelstårn.
Hvis friheden står i vejen for, at vi som skoleform i fællesskab bidrager til løsningen af de vigtigste udfordringer i vores samfunds fremtid, kan vi ende som et overflødigt appendix i uddannelsessektoren.
Men hvad er da de vigtigste udfordringer, vi skal bidrage til løsningen på?
FN, statsledere, NGO'er, ungdommen og endda et overvældende flertal på Efterskoleforeningens årsmøde 2023 er ikke tvivl. Hvis menneskeheden ikke finder en vej til en bæredygtig udvikling, står vores klima og biodiversitet over for et apokalyptisk kollaps, som ingen kan overskue konsekvenserne af. Vi er den første generation til at erkende krisens omfang og den sidste, der kan gøre noget ved det. Ingen kan undslå sig at yde sit bedste for at skabe den forandring, der vender kursen mod en bæredygtig udvikling.
Efterskolerne er først og fremmest dannelsesinstitutioner. Det er med livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse, vi kan bidrage til, at også fremtidige generationer kan få et liv, der er mindst lige så godt og rigt, som det liv vi selv har mulighed for at leve. Dermed er vi ved kilden til hele miseren.
"På skoleformens vegne lider jeg af klimaskam"
– Jan Coermann, forstander på Flakkebjerg Efterskole
Mere end 500 års dannelseshistorie med mennesket i centrum og naturen som en uudtømmelig ressource har ført os hertil. Vi skal genopfinde mennesket som natur og bevæge os fra et antropocentrisk til et økocentrisk syn på vores forhold til verden. Den etiske fordring omfatter ikke blot mennesket, men alt levende på vor jord.
Det er lidt af en mundfuld. Hvor skal vi starte og slutte? Svaret er, at intet er for småt. Forandringen er altomfattende og det største er præsenteret i det mindste. I vores forhold til mad, forbrug, naturen og hinanden. Og vi skal tale om det. Vi begriber verden med begreber. Hvad er vores opgave ift. den bæredygtige dannelse og hvordan udfolder vi det i vores drift, pædagogik og organisation?
På en nylig afholdt UBU.NU konference hørte jeg første gang om WSA (Whole school approach). Absolut en spændende tænkning for en bæredygtig skoleudvikling.
Men hvor er alt dette i Efterskoleforeningens udspil til fremtidens 10. klasse?
Bæredygtighed er nævnt i en bisætning dybt nede i teksten. På skoleformens vegne lider jeg af klimaskam. Stort set alle andre uddannelsesniveuer og skoleformer er langt foran efterskolerne. Flere har fået skrevet bæredygtighed ind i deres formål. Højskolerne har i årevis haft en fuldtidskonsulent på opgaven og har profileret skoleformen på sin bæredygtighedsindsats.
Kære bestyrelse og sekretariat, I gør det fantastisk. Men løft blikket ud mod verden og kom ind i kampen for klimaet. For vores egen og fremtidige generationers skyld.
Det er lidt af en mundfuld. Hvor skal vi starte og slutte? Svaret er, at intet er for småt. Forandringen er altomfattende og det største er præsenteret i det mindste. I vores forhold til mad, forbrug, naturen og hinanden. Og vi skal tale om det. Vi begriber verden med begreber. Hvad er vores opgave ift. den bæredygtige dannelse og hvordan udfolder vi det i vores drift, pædagogik og organisation?
På en nylig afholdt UBU.NU konference hørte jeg første gang om WSA (Whole school approach). Absolut en spændende tænkning for en bæredygtig skoleudvikling.
Men hvor er alt dette i Efterskoleforeningens udspil til fremtidens 10. klasse?
Bæredygtighed er nævnt i en bisætning dybt nede i teksten. På skoleformens vegne lider jeg af klimaskam. Stort set alle andre uddannelsesniveuer og skoleformer er langt foran efterskolerne. Flere har fået skrevet bæredygtighed ind i deres formål. Højskolerne har i årevis haft en fuldtidskonsulent på opgaven og har profileret skoleformen på sin bæredygtighedsindsats.
Kære bestyrelse og sekretariat, I gør det fantastisk. Men løft blikket ud mod verden og kom ind i kampen for klimaet. For vores egen og fremtidige generationers skyld.
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.