Debat: Sæt bæredygtig dannelse i front i udviklingen af 10. klasse

Af Ulrik Goos Iversen, forstander på Baunehøj Efterskole

Bestyrelsen har fremlagt et forslag, der opererer med tre kategorier af undervisning, som den mener, skal udgøre rygraden i fremtidens 10. årgang på efterskole. For rygraden i 10. klasse smuldrer med relevansen af Folkeskolens afgangsprøve FP10. På Baunehøj Efterskole bakker vi op om, at vi internt i skoleformen skal tale om, hvad det er, vi tilbyder i stedet for FP10, og hvad der kvalificerer som god og relevant undervisning til tiden. Vi bakker også op om, at det er vigtigt at imødegå omverdenens, herunder elevers og forældres forestilling om efterskoleåret som et slapt slapperår, eller et år hvor man primært dyrker sine fritidsinteresser og får nye venner. 

Men vi er ikke så begejstrede for de tre kategorier: Boglig undervisning, praksisfaglig undervisning og undervisning i medborgerskab. Begreberne fremstår sært tørre i sammenligning med vores hovedsigte: Folkelig oplysning, livsoplysning og demokratisk dannelse. Jeg er meget mere nysgerrig på at drøfte indholdet af disse begreber med gode efterskolefolk i hele landet. Og hvorfor egentlig ikke gøre dem – og meget gerne bæredygtig dannelse – til de begreber, som vi forpligter os på at udfolde og konkretisere i en evt. fælles beskrivelse af vores 10. årgang, som alle skoler forpligter sig på?

På Baunehøj Efterskole, hvor vi har afskaffet karakterer og eksamener, er vi overbevist om, at vores nye tilbud i fagene dansk, engelsk og matematik, som vi kalder EksperimenTiende, er både mere motiverende og bedre forberedende til såvel livet som ungdomsuddannelse, end da vi gav karakterer og førte eleverne til eksamen. Vi udvikler vores egne prøver og tilpasser dem til undervisningen og vi evaluerer eleverne flere gange i løbet af skoleåret, så de og vi, i modsætning til en evaluering i slutningen af skoleåret, har mulighed for rent faktisk at bruge evalueringen til noget konstruktivt. 

Vi har desuden medborgerskabsundervisning og masser af praktisk undervisning, da alle elever har 2½ times jordtilbord-undervisning om ugen. Vi ville derfor kunne leve op til de tre kategorier i bestyrelsens forslag, der for en overfladisk betragtning passer med vores dannelsesidealer om håndens, åndens og hjertets dannelse.

Men ”boglig undervisning” er et knastørt begreb ude af trit med virkeligheden. Vi bruger bøger. Ind i mellem. Men boglig undervisning hverken er eller bliver et bærende element i vores EksperimenTiende, og den tilgang deler vi nok med de fleste eksamensfri tilbud. Det samme gælder miskonstruktet ”praksisfaglig undervisning”, som lugter af et bureaukratisk nysprog, der ville få Grundtvig til at vende sig i graven.

Jeg synes til gengæld, at Torben Vind Rasmussen var ude med nogle interessante tanker om Medborgerskab og Samfundsfag for nylig, hvor han foreslog at ”skrue op for praksisdelen af faget, det vil sige for undervisning i demokratisk aktivisme og frivillighed, så faget i højere grad kommer til at tage afsæt i de unges virkelighed som samfundsborgere i 2023”.

Forslaget er ikke alene spændende i sig selv (lad os tale om DET!), men peger også på det tredje ben i vores hovedsigte, den demokratiske dannelse. Og så peger Torbens udtalelse i retning af det højaktuelle spørgsmål om bæredygtig dannelse. Højaktuel fordi et stort flertal på generalforsamlingen i marts 2023 tilkendegav støtte til at øge fokus på bæredygtig dannelse i foreningen og i skoleformen. Og fordi bæredygtighed er den vigtigste samfundsmæssige dagsorden lige nu lokalt og globalt. Der findes et uddannelsesnetværk, Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU.NU), som går på tværs af alle uddannelser i Danmark og som Efterskoleforeningen også er med i – indtil videre vist mest på sidelinjen. Her defineres bæredygtig dannelse foreløbigt som en tilgang, der handler om:
 

• At skabe forandringskompetence
• At kunne navigere i en kompleks og ligefrem kaotisk verden
• Dannelse til dialog for at modvirke ufred og kaos
• Livskundskab: udvikling af attraktive bæredygtige levemåder

Det er forfriskende, at bestyrelsen sætter gang i et undersøgelsesarbejde, som skal belyse mulighederne for at vi kan skabe fælles rammer og indhold for vores 10. årgang på tværs af skoleformen. Selv uden at ændre så meget i det forslag, ville bæredygtig dannelse kunne blive en central del af forsøget. Så ville det i højere grad tage afsæt i de unges virkelighed som samfundsborgere i 2023.