18. maj 2021 kommer efterskolernes verdensmålsfestival Fælles Forandring til at løbe af stablen.
Konceptet er blevet gentænkt, så skolerne kan være sammen hver for sig på årets verdensmålsfestival. Sammen om et fælles festivalprogram, på en fælles digital platform, og hver for sig lave aktiviteter ude på skolerne. Det nye digitale format betyder, at i alt 30 efterskoler fra alle regioner kan deltage.
Det er gratis at være med i projektet, og som skole skal I blot stille med lærertimer og nysgerrige elever. Ønsker I at tilmelde jer eller at høre mere om projektet, kan I kontakte projektleder Charlotte Hedevang Nielsen på chn@efterskolerne.dk senest i marts.
I uge 50 afholdes tre digitale informationsmøder. Find begivenhederne på Fælles Forandrings facebookside eller læs mere på faellesforandring.dk. Du kan også høre mere om informationsmøderne i videoen herunder.