3 nye efterskolelærere: Det manglede vi på læreruddannelsen
Vi har spurgt tre nyuddannede efterskolelærere, hvad de oplevede som styrker og svagheder ved læreruddannelsen.
Isabella Vigsø var glad for praktikken, men kritisk over for undervisningen på læreruddannelsen. Privatfoto
Kæmpe forskel på uddannelsen og den virkelige verden
- Isabella Vigsø
- Lærer på Koldingegnens Idrætsefterskole
- Uddannet fra Københavns Professionshøjskole i 2018
"I praktikken skulle vi lave videooptagelser og observere hinanden. Det betyder, at jeg i dag har en åbenhed over for, at kolleger og ledere kan komme ind i klasserummet og observere mig. Det har lært mig at turde sætte mig selv i spil og give feedback."
"Men jeg er kritisk over for meget af selve indholdet på læreruddannelsen. Underviserne har alle høj fagfaglighed, men i forhold til at være gode formidlere er der et stykke vej. Vi sidder jo i klasseværelser, så det skal ikke være forelæsninger. De skulle gerne være rollemodeller og vise os, hvad god klasserumsledelse er."
"Vi lavede opgaver på uddannelsen, som vi ingen feedback fik på. Så mister man motivationen. Jeg vil gerne levere et godt stykke arbejde, men når de giver os opgaver, som ingen læser, og som vi ikke aner, hvad vi skal bruge til ude i praksis, bliver det meningsløst."
"Der er kæmpe forskel på det, du lærer på uddannelsen, og den virkelige verden. På uddannelsen fik vi et meget romantisk billede af vores kommende lærerliv, og vi blev forskånet. I praktikken var vi for eksempel altid i grupper med andre studerende. Jeg havde ikke prøvet at stå helt nøgen og alene, før jeg kom ud i mit job på Koldingegnens Efterskole for et år siden."
Læreruddannelsen fokuserer på det forkerte
- Rasmus Raun Østergård
- Lærer på Frijsenborg Efterskole
- Uddannet fra VIA University College, Aarhus i 2018
"Jeg er positivt overrasket over, hvor godt klædt på jeg er pædagogisk og didaktisk. Jeg har lært meget om klasserumsledelse, f.eks. om lav og høj faglig selvopfattelse hos eleverne og om planlægning af undervisning, som både rummer den svage og stærke elev."
"Til gengæld er jeg ikke godt klædt på rent danskfagligt. Da jeg havde eleverne til eksamen, var jeg nødt til selv at terpe, hvordan man analyserer de forskellige genrer, de skulle op i. På den måned lærte jeg mere danskfagligt, end jeg gjorde på seminariet. Det betyder også, at det danskhold, jeg har i år, får væsentlig bedre danskfaglig undervisning, end jeg gav sidste i år."
"Det er ikke, fordi der ikke bliver stillet krav på læreruddannelsen, men man fokuserer på det forkerte. Det, jeg lærte på seminariet, bruger jeg ikke. Vi nørdede for eksempel alt muligt detaljeret om sætningskonstruktioner. Det er dårligt givet ud. Vi skulle hellere bruge mere tid på helsætninger og ledsætninger. Det er jo det, vi underviser i."
Lærte mest i praktikken
- Morten Vester
- Lærer på Galtrup Musik- og Idrætsefterskole
- Uddannet fra Professionshøjskolen UCN i Aalborg i 2018
"Der er ingen tvivl om, at jeg i de fire år, jeg læste til lærer, lærte mest af de 18 uger, jeg var i praktik. Der er mange ting som for eksempel forældrekontakt, som jeg slet ikke var blevet sat ind i på uddannelsen."
"Efter jeg er kommet ud, har jeg stået i situationer, hvor jeg har manglet noget fagfagligt. Det kan være en elev, der spørger, hvorfor der skal være komma her. Jeg har da en grundforståelse, men jeg kan ikke altid forklare mig ud af det. Man analyserer rigtig mange tekster i dansk i udskolingen, men det har vi ikke lært på uddannelsen. Til gengæld har vi lært en masse, som jeg slet ikke kan bruge."
"I år har jeg haft mit eget danskhold til eksamen, og jeg har været censor. Det ville jeg ikke have haft nogen som helst idé om, hvordan jeg skulle gribe an, hvis det ikke havde været for gode kolleger."
"Jeg var i fjerdeårspraktik på en efterskole op til jul, hvilket betød, at der var en masse ting, som lå uden for den almindelige undervisning. Jeg lærte, hvordan man er efterskolelærer, men i forhold til selve undervisningen fik jeg ikke fuldt udbytte. Derfor synes jeg, at praktikken skal være længere."
Tidslinje: Slaget om læreruddannelsen
2012: SRSF-regeringen indgår en politisk aftale med Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om at reformere læreruddannelsen. De bliver bl.a. enige om at skærpe adgangskravene, så man nu skal have et karaktergennemsnit på minimum 7 for at blive optaget.
2013: Reformen af læreruddannelsen træder i kraft, og de første årgange begynder på professionshøjskolerne.
2017: Ifølge aftalen fra 2012 skal læreruddannelsen evalueres, når de første studerende dimitterer. Det gør de i sommeren 2017. Samme år nedsætter daværende forsknings- og undervisningsminister Søren Pind (V) en ekspertgruppe, som skal stå for evalueringen.
Marts 2018: Ekspertgruppens første delevaluering offentliggøres. Her har norske og svenske fageksperter læst og bedømt 92 danske lærerstuderendes bachelorprojekter. De norske og svenske eksperter vurderer 53 af de 92 bachelorprojekter til et lavere niveau end den bedømmelse, som de studerende har fået ved eksamen i Danmark. Det fremgår også, at en tredjedel af de studerende i 2017 ikke skrev bachelorprojekt i et undervisningsfag. Delevalueringen viser tilmed, at der er stor forskel på, hvor meget professionshøjskolerne tilbyder undervisning i faget Almen dannelse/KLM.
August 2018: Ekspertgruppens anden delevaluering offentliggøres. Den viser bl.a., at de lærerstuderende opnår fagdidaktiske kompetencer til at skulle undervise i deres undervisningsfag, men at der er stor forskel på, hvordan underviserne vurderer de studerendes fagfaglige viden og færdigheder. Rapporten viser også, at de studerende er tilfredse med udbyttet af praktikken. Til gengæld peger den på, at de ikke bruger fuld tid på deres studier.
November 2018: Ekspertgruppens tredje delevaluering offentliggøres. Her har man spurgt en række skoleledere og de studerende selv, hvordan de oplever, at de studerende er klædt på, når de kommer ud. De svarer, at læreruddannelsen klæder de studerende godt på rent fagfagligt. Til gengæld oplever de ikke at være godt nok klædt på til at håndtere konflikter blandt eleverne og til at samarbejde med forældrene.
Januar 2019: Den endelige evaluering bliver offentliggjort. Ekspertgruppen giver læreruddannelsen fra 2012 en hård medfart og kritiserer den bl.a. for at stille for få krav til de studerende. Ekspertgruppen roser samtidig professionshøjskolerne for bl.a. at have arbejdet seriøst med at implementere reformen fra 2012, men tilbage står konklusionen om, at ”professionshøjskolerne i flere henseender ikke er lykkedes med at sikre en ambitiøs læringskultur på læreruddannelsen.”
Marts 2019: Daværende forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) nedsætter en kommission, som skal se på fordele og ulemper ved forskellige modeller for fremtidens læreruddannelse. Kommissionen består af formand Simon Calmer Andersen, der er professor på Aarhus Universitet, Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd, Elaine Munthe, professor, dekan, Universitetet i Stavanger, Rani Hørlyck, skoleleder, Søndervangskolen, Jakob Roland Munch, professor, Københavns Universitet og Inaluk Hede Pedersen, lærer, Bagsværd Skole.
Foråret 2020: Den oprindelige plan var, at kommissionens anbefalinger skulle være færdige til offentliggørelse i foråret 2020, men i skrivende stund har den nye minister Ane Halsboe-Jørgensen (S) imidlertid ikke meldt ud, om kommissionen skal fortsætte eller ej.
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet
Artiklen er oprindeligt blevet bragt i Magasinet Efterskolerne.
Læs mere
