Efterskolernes formand: Uddan lærere til at være bedre klasseledere

Af Louise Grønkjær

I slutningen af februar, da Torben Vind Rasmussen stadig var forstander på Ryslinge Efterskole, faldt han i snak med en af skolens vikarer. Vikaren gik på sidste år på læreruddannelsen. Ved siden af var han vikar på to skoler, hvoraf den ene var Ryslinge. Det var ikke svært at presse de to vikartjanser ind i studielivet. For siden nytår havde han kun haft tre skoledage.

Da man reformerede læreruddannelsen i 2012, var en af ambitionerne ellers, at den skulle være et fuldtidsstudie. Ifølge Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen viser eksemplet med vikaren, at det langt fra altid er tilfældet.

”Jeg kunne godt lide, at man med reformen tydeligt sagde, at læreruddannelsen var et fuldtidsstudie. Virkeligheden står desværre ikke mål med den vision,” siger Torben Vind Rasmussen.
Noget tyder på, at vikaren ikke er den eneste lærerstuderende, som har haft den oplevelse. I starten af året gav en længe ventet evaluering læreruddannelsen en hård medfart.

”Læreruddannelsen er ikke generelt karakteriseret ved en læringskultur, hvor de studerende bliver mødt af høje forventninger,” stod der i evalueringen, som også slog fast, at ”der er for mange studerende, der slipper gennem læreruddannelsen med en for ringe studieindsats.”

Danmarks mest omdiskuterede uddannelse
Evalueringen satte fornyet fut i debatten om Danmarks måske mest omdiskuterede uddannelse. For hvordan skaber man en mere ambitiøs læreruddannelse? Daværende forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) nedsatte på den baggrund i marts i år en kommission, som skulle se på fordele og ulemper ved forskellige modeller for fremtidens læreruddannelse. Den oprindelige plan var, at kommissionens anbefalinger skulle være  færdige til offentliggørelse i foråret 2020, men i skrivende stund har den nye minister Ane Halsboe-Jørgensen (S) imidlertid ikke meldt ud, om kommissionen skal fortsætte eller ej.

I mellemtiden diskuteres der løs landet over, hvad der skal til for at løfte lærernes uddannelse. Nogle mener, at løsningen er at gøre læreruddannelsen femårig og flytte den ind på universiteterne. Andre insisterer på, at lærergerningen er et håndværk, og at uddannelsen hører hjemme på professionshøjskolerne. Torben Vind Rasmussen hører til den sidste gruppe.

”Professionshøjskolerne har i forvejen svært ved at gøre læreruddannelsen praksisnær. Hvis man smider den ind på universitetet, bliver begrebet praksis endnu fjernere. Hvis jeg var minister, skulle læreruddannelsen blive på professionshøjskolerne,” siger han.

Han understreger, at han her kommer med sit personlige perspektiv på fremtidens læreruddannelse, da Efterskolernes bestyrelse endnu ikke har fastlagt en politik på området.

Praktikken skal ligne lærerlivet
Efterskolernes formand håber, at læreruddannelsen reelt bliver et fuldtidsstudie. Han ser gerne, at uddannelsen bliver længere, så de studerende både kunne få mere undervisning og være mere i praktik. Men han understreger, at man ikke løser læreruddannelsens udfordringer ved blot at skrue op for timeantallet og mere af det samme eller ved at sprede det nuværende antal timer ud over en femårig periode.

”Man skal ikke tro, at løsningen bare er fem år. Løsningen er en indholdsløsning,” siger Torben Vind Rasmussen.

Han mener bl.a., at det er nødvendigt at justere indholdet af praktikken, som i dag primært foregår i grupper. Det betyder, at mange nyuddannede lærere ikke har prøvet at stå alene i klasselokalet. Det et er et stort problem.

”Det er helt oplagt, at de studerende skal have mere alene-lignende praktik. De skal ud og mærke det, som det er,” siger Torben Vind Rasmussen.

Selv er han uddannet fra Den frie Lærerskole, hvor han også har siddet i bestyrelsen. I sin praktik prøvede han at være alene i klasseværelset. Det burde professionshøjskolerne lade sig inspirere af.

Ifølge Torben Vind Rasmussen er det heller ikke optimalt, at de studerende i dag kun underviser ganske få timer om ugen, når de er i praktik.

”Hvis de underviser få timer, kan de bruge de resterende 33 timer på forberedelse. Jeg kan godt forstå, praksischokket er så stort, når de får så meget tid til at forberede så lidt. For de får et urealistisk billede af lærerjobbet.”

Hvad halter mest?
Et centralt stridspunkt i debatten om læreruddannelsen er, hvad der halter mest – fagfaglighed eller selve lærerrollen.

I forbindelse med evalueringen af læreruddannelsen spurgte man skoleledere og studerende, hvad de mente om det spørgsmål. De svarede, at læreruddannelsen ruster de studerende godt rent fagfagligt. Til gengæld oplever de studerende ikke at være godt nok klædt på til at håndtere konflikter blandt eleverne og samarbejde med forældrene.

På den baggrund har Danske Professionshøjskolers næstformand, Camilla Wang, argumenteret for, at det er mest presserende at sætte ind med mere undervisning i klasserumsledelse, konflikthåndtering og forældresamarbejde på læreruddannelsen.

Alexander von Oettingen, som er prorektor på UC Syd, har til gengæld sat spørgsmålstegn ved, om de studerende og skolelederne er de rette til at vurdere det fagfaglige niveau. Han er ikke overbevist om, at det reelt er så højt, som de vurderer.

”Hvis de studerende var fagligt dygtige, som undersøgelsen påstår, ville de heller ikke være så dårlige til klasserumsledelse,« har han udtalt til Politiken Skoleliv.

Lærerrollen halter
Spørger man Torben Vind Rasmussen, er det især selve lærerrollen, der skal styrkes på professionshøjskolerne. Han mener, det er misforstået at tro, at alle konflikter kan løses med fagfaglighed.

”Jeg er fuldstændig enig i, at lærerne skal kere sig om deres fag. Det synes jeg også, de gør. De kommer ud og kan løse opgaven fagligt. Men faglig respekt er ikke nok. Eleverne bliver nødt til at have det godt for at blive oplyst. Der er tyskfaglighed ikke altid nok.”

Ifølge Torben Vind Rasmussen kan efterskolerne bidrage med en særlig indsigt i debatten om læreruddannelsen. Det skyldes, at det relationelle – herunder forældresamarbejde, konflikthåndtering osv. – er helt centrale elementer af efterskolelivet, hvor man er sammen med eleverne 24 timer i døgnet.

”Efterskolerne er en slags forstørrelsesglas. Hvor man måske ville have nemmere ved at komme ud på en folkeskole uden at være klædt på til det relationelle, så bliver det meget tydeligt hos os, hvis den del halter,” siger han.

Da han var forstander på Ryslinge, og nye lærere fra professionshøjskolerne kom til ham med problemer, handlede det sjældent om det faglige.

”Det var stort set altid, fordi undervisningen ikke fungerede, og de ikke kunne trænge igennem til eleverne,” siger han.

Allerede når han havde dem til jobsamtale, oplevede han, at de baksede med selve lærerrollen.

”De havde meget svært ved at sætte ord på, hvad forældresamarbejdet, relationerne og fællesskabet betyder på en efterskole. Når de fik afslag på jobbet, blev de frustrerede, fordi de jo havde gode karakterer og uden tvivl var fagligt dygtige,” siger Torben Vind Rasmussen og fortsætter:

”I min optik er en lærer en faglig underviser. Dem, der kommer ud fra professionshøjskolerne, er mere faglige, end de er undervisere. De har stor viden om, hvilke faglige mål eleverne skal nå. Men de er ikke klædt godt nok på til at løfte den opgave, det er at lede klasseværelset.”