Vejledere: Flere elever er vurderet ikke-uddannelsesparate end normalt

Af Louise Wethke Buch 

Ikke-uddannelsesparat. Den vurdering har nogle efterskoler måtte give flere elever i år i uddannelsesparathedsvurderingen, UPV, hvor eleverne skal vurderes personligt, socialt og på baggrund af deres karaktergennemsnit. Adspurgt i en facebookgruppe for efterskolevejledere svarer 18 ud af 22 vejledere, at flere elever er blevet vurderet ikke-uddannelsesparate på deres skole eller har store karakterfald i forhold til sidste skoleår.

En af de skoler er Brejning Efterskole, hvor cirka dobbelt så mange elever i 9. klasse er blevet erklæret ikke-uddannelsesparate i forhold til normalt. For elever i 10. klasse er det cirka 10 procent flere end normalt. Det overrasker viceforstander og vejleder Henrik Vejsig.

”Det er voldsomt mange, og det påfaldende er, at en del elever, der faktisk blev vurderet uddannelsesparate sidste år, ikke er blevet det i år. Det plejer at være den omvendte oplevelse hos os, fordi et efterskoleår giver eleverne en anden faglig indgangsvinkel,” siger han.

Henrik Vejsig oplever, at det for elever i 9. klasse især handler om dalende karakterer, og at mange elever mangler kompetencer i de naturvidenskabelige og mere praktisk orienterede fag, som har haft svære kår online. Elever i både 9. og 10. klasse er også udfordrede, når de skal vurderes personligt og socialt. De vurderinger tager f.eks. udgangspunkt i, om eleverne kan møde til tiden, deltage aktivt i undervisningen eller indgå i gruppearbejde. Han peger på halvandet år med corona og længere perioder med fjernundervisning som en stor del af forklaringen.

”Vi har en generation, som virkelig gerne vil, men som er trætte og mættede. Det er helt tydeligt, at de ikke er vant til at være omkring så mange mennesker, som de er lige nu. De har været væk fra fællesskabet i flere måneder i løbet af de sidste to år, og der er bare en anden intensitet i et klasselokale, som koster dem rigtig mange kræfter,” siger han.

Eleverne har manglet nære relationer
På Vejstrup Efterskole, som i år kun har elever i 10. klasse, har de også oplevet en stigning på næsten dobbelt så mange som normalt, som er blevet vurderet ikke-uddannelsesparate både personligt og fagligt. Søren Kramer, som er vejleder på Vejstrup Efterskole, mener også, det handler om den politiske beslutning om, at elevernes afgangseksamen fra 9. klasse nu er gældende i to år.

”Min vurdering er, at eleverne i 10. klasse føler, de kan læne sig lidt mere tilbage i år. Vi ser også, at der er givet meget høje karakterer sidste skoleår, hvor det kan have været svært at vurdere eleverne, fordi de har siddet meget bag en skærm, og man derfor har været lidt mere ’coronagavmild’ med karaktererne,” siger han.

På Musikefterskolen i Humble er der dobbelt så mange, der er vurderet ikke-uddannelsesparate som normalt. Viceforstander og vejleder Mette Hansen oplever dog ikke, at det halter med det faglige – det er den personlige og sociale vurdering, der bonner ud.

”Jeg har meget, meget svært ved at se, at man kan adskille det, vi ser lige nu, fra corona og hjemmeundervisning. Eleverne har ikke haft de nære samarbejdsrelationer eller personlige relationer, som de normalt ville have haft,” siger hun.

Hun understreger, at det ikke er tydeligt ved hele årgangen, men at det især er de elever, der i forvejen har været sårbare, der har store udfordringer i år.

”Der er en gruppe unge, der har sværere ved at tage initiativ og byde ind både fagligt og socialt. Det ser vi også i andre sammenhænge i elevernes fritid,” siger hun.

Skoler skal være mere fleksible
Noemi Katznelson, professor og centerleder ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet, er ikke overrasket over den tendens, flere skoler oplever. Hun mener, det handler om, at de unge har manglet en stabilitet og struktur i hverdagen, som de ikke har haft i snart to år.

”Unge oplever normalt mange flere skift, end vi andre gør. Men de sidste to år har de også skiftet flere gange mellem skole og fjernundervisning, og en efterskole er igen et helt nyt forløb. Den stabilitet, som bl.a. er med til at generere et fagligt overskud, har de manglet,” siger hun.

Noemi Katznelson mener, at skoler og uddannelsesinstitutioner skal være bedre til at rumme de unge med mere fleksibilitet og ved at fjerne mængden af pres, tempo og acceleration, så det ikke bliver de unge, der kommer til at bære konsekvenserne for pandemien.

”Det giver ikke mening at anvende de samme kriterier, som vi plejer. Det duer ikke, hvis de unge bliver fældet af uddannelsessystemet, fordi der er nogle forventninger til dem, som de ikke har haft realistiske forudsætninger for at leve op til,” siger hun.

Kræver handling fra både grundskoler og ungdomsuddannelser
På både Vejstrup Efterskole, Brejning Efterskole og Musikefterskolen i Humble er de allerede i gang med at lave handleplaner for, hvordan de bedst muligt kan hjælpe eleverne med at få en bedre uddannelsesparathedsvurdering til foråret, hvor skolerne igen skal vurdere eleverne 22. maj 2022.

På Musikefterskolen i Humble vil de bl.a. afsætte mentortimer til at vejlede og støtte eleverne og have en klasse med to ekstra støttelærere. Brejning Efterskole vil bl.a. lægge flere pauser ind i undervisningen og tage individuelle hensyn til eleverne, så en elev f.eks. kan tage en kvart dag fri, hvis man vurderer, eleven har brug for det.

Viceforstander og vejleder på Brejning Efterskole, Henrik Vejsig, er dog bekymret for, om specielt de gymnasiale uddannelser er gearede til at modtage eleverne efter sommerferien.

”Vi skal ikke bare gøre, som vi plejer. Som fri skoleform har vi heldigvis mulighed for at flytte rundt på midler og tilrettelægge undervisningen, så vi kan støtte eleverne bedst muligt. Men jeg kan godt blive bekymret for, om hele uddannelsessystemet også er gearet til at træde et halvt skridt tilbage. Det er systemets skyld, at nogle elever er fagligt og socialt bagud, og jeg kan godt være bange for, om systemet så også er klar til at være blød i kanterne,” siger Henrik Vejsig.

Ifølge Noemi Katznelson er det netop vigtigt, at efterskoler og grundskoler er i dialog med ungdomsuddannelser, så de unge ikke kommer i klemme, når de skal videre på en ungdomsuddannelse.

”Der skal være en fælles forståelse for, at eleverne har haft nogle særlige år. Det kalder på en samlet kurs, så der er elastik i alle vores skole- og uddannelsessystemer,” siger hun.

Om vurdering af uddannelsesparathed - UPV

• Alle kommunale, private og frie grundskoler og herunder efterskoler skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger. Det er for at vurdere, om eleven er parat til at starte på en ungdomsuddannelse. Alle tre forudsætninger skal være opfyldt for, at eleven vurderes uddannelsesparat.
• Elever vurderes fra 8. klasse, og vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate bliver støttet i tide med en skole- og vejledningsindsats frem mod slutningen af 9. eller 10. klasse.
• Eleverne bliver vurderet fagligt på baggrund af karaktergennemsnit, personligt ud fra selvstændighed, motivation, ansvarlighed mødestabilitet og valgparathed – og socialt ud fra samarbejdsevne, respekt og tolerance. Eleverne bliver også vurderet praksisfagligt, men den praksisfaglige vurdering kan ikke påvirke uddannelsesparatheden negativt.
• I dette skoleår var fristen for første UPV 1. december 2021 for 8. 9. og 10. klasse. Derefter laves en ny UPV hen mod skoleafslutningen 22. maj 2022 for elever i 9. og 10. klasse og 15. juni 2022 for elever i 8. klasse. UPV’en fra december kan derfor nå at ændres i slutningen af skoleåret 2022.
• Læs mere her.

KILDE: Børne- og Undervisningsministeriet