3 tidligere elever: Det har efterskolen betydet for mig

Af Claus Georg Kjær

Celine Güven Grud, 17 år
Gik i 10. klasse på ISI Idrætsefterskole
Går på Horsens Gymnasium & HF


Mit år lærte mig at være mere åben

Inden jeg startede …
… var jeg meget spændt og nervøs. Jeg kom i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet passede ind på en efterskole. Det var slet ikke planen, at jeg skulle på efterskole, jeg skulle have været direkte i gymnasiet. Men i sommerferien året inden var på jeg en superfed håndboldcamp på Sportsefterskolen SINE, hvor jeg kom virkelig tæt på de andre, og vi havde et fantastisk fællesskab. Derfor besluttede jeg at tage på efterskole alligevel og ville gerne udfordre mig selv ved at tage et sted hen, hvor jeg slet ikke kendte nogen i forvejen. Det ramte mig lidt, inden jeg startede. Skulle jeg bare have taget det sikre valg?

Den første tid …
… skulle det hele lige falde på plads. Jeg er i udgangspunktet lidt genert og ikke den type, der råber højt, så det var lidt overvældende med introtur, familiegruppe og mange nye mennesker. Jeg skulle vænne mig til en helt ny hverdag, hvor mine forældre ikke lige var der, når jeg havde brug for dem. Efter to til tre uger begyndte det at blive lettere, og jeg kunne mærke, at der var et godt fællesskab.

Det bedste …
… var den helt utrolige følelse af fællesskab. Vi havde nogle sange, der bandt os sammen i løbet af året, bl.a. ’Hurtige hænder’ af The Minds of 99. Den sang vi sammen på den sidste dag af opholdet. Det var meget rørende. Noget af det bedste var også, at jeg boede på et tomandsværelse, hvor vi passede så godt sammen. Vi delte alt med hinanden. Nogle gange tænkte jeg, at jeg lige ville rydde op, fordi min roomie ville blive glad for det. Vi tog hensyn til hinanden og var bare et perfekt match. I det store fællesskab var det så fedt at være blandt andre, der havde samme motivation og ambition for deres håndbold. Alle gav sig max og ville bare præstere deres bedste.

Det sværeste …
… var ikke at have sine forældre tæt på. Jeg er vant til at tale med dem, hvis jeg har nogle problemer. Jeg er nok ikke den letteste at afkode, for jeg kan godt smile og være helt normal og samtidig være ked af det indeni. Men efter et stykke tid synes jeg, at det hjalp at tale med min familielærer på skolen, hvis der var noget, og mine andre lærere var også gode til at aflæse mig og vide, hvad jeg havde brug for.

Jeg overvandt mig selv …
... og blev mindre optaget af, hvad andre tænker om mig. Det fyldte meget for mig tidligere, ligesom det fyldte for mig, at jeg havde svært ved at finde ud af, hvad jeg skulle sige, når jeg talte med nogen. Det er jeg kommet over og kan nu mærke, at jeg har mere lyst til at være en del af en samtale. For nylig var jeg til en konfirmation, hvor jeg sad med nogle, som jeg ikke kendte, men der kunne jeg sagtens tale med.

Efterskolen har lært mig …
…at man skal være åben for nye udfordringer og blive ved med at tro på sig selv, også når det ser mest sort ud.

Det vigtigste, jeg tager med mig …
… er min personlige udvikling og nye venskaber, som er blevet venner for livet. På efterskolen var de rigtigt gode til at blande os, så vi fik mange forskellige venskaber over hele året. Det er det bedste år i mit liv, og jeg ville ønske, at jeg kunne få det igen.

Jeg vil altid huske …
… at min veninde og jeg blev udtaget til en talentsamling sammen. Vi havde kæmpet så meget for det og lavet ekstra styrketræning. Jeg kan huske, at vi efter en eksamen skyndte os ned på vores værelse og tjekkede en besked, vi havde fået fra Dansk Håndboldforbund. Der stod, at vi var udtaget til en sommerlejr. Vi hoppede bare op og ned af glæde og vidste slet ikke, hvad vi skulle gøre af os selv.

Celines bedste råd til nye elever:
Du skal bare kaste dig ud i at tale og åbne op for dig selv. Det er egentlig lidt ligegyldigt, hvad du taler om til at starte med. Det er en god måde at skabe relationer på.

Victoria Lindstrøm, 15 år
Gik i 9. klasse på Nislevgård Efterskole
Går i 10. klasse på Agerskov Ungdomsskole


Mit år løftede mig meget fagligt

Inden jeg startede …
… var jeg ret nervøs, men også fuld af forventninger. Jeg havde været på en rundvisning på efterskolen, inden jeg skulle starte, hvor nogle elever solgte skolen, som er en fin gammel herregård, ret godt. Jeg vidste, at der var nogle, som jeg havde gået i skole med, der også skulle starte, og jeg var lidt nervøs over, hvordan det ville være at gå på efterskole med dem. Det var jo nogle andre rammer end i folkeskolen, og jeg spekulerede på, om de mon ville se på mig med andre øjne der. Jeg tænkte også meget over, om jeg ville være glad for at gå på efterskole.

Den første tid …
… var det svært at komme ind i fællesskabet. Jeg havde lang tid i forvejen planlagt en ferie i august måned med min familie, hvilket medførte, at jeg først startede to uger efter de andre på efterskolen. Der var allerede etableret nogle grupper efter den første uge, så jeg sprang lidt mellem forskellige grupper og tænkte meget over, hvor jeg passede ind henne. Det var ret hårdt. I starten var jeg ikke så god til at blive ved med at opsøge det sociale. Det tærede på kræfterne.

Det bedste …
… er, at jeg har lært meget om mig selv. Jeg er blevet meget bedre til at blive i fællesskabet, hvor jeg tidligere ville have trukket mig og stillet mig lidt i baggrunden. Jeg har også løftet mig meget fagligt, og i forhold til min ordblindhed har jeg fået god hjælp. Jeg har altid været en, der virkelig ville skolen, så allerede inden, jeg startede på efterskolen, havde jeg besluttet mig for at give den en ordentlig skalle med det faglige. Derfor har jeg egentlig fokuseret mere på skolen end på at finde venskaber for livet, og det har fungeret godt for mig.

Det sværeste …
… var at være mig selv og ikke den person, som andre forventede, at jeg skulle være. Og så det med at kaste sig ud i det sociale rum, selvom jeg ikke altid havde lyst til det. Men jeg gjorde det, og det er noget af det vigtigste, jeg har lært.

Jeg overvandt mig selv …
… ved at åbne mig op over for nogle mennesker, som jeg valgte at stole på. Jeg har aldrig haft hjemve, men jeg har været vant til at tale med mine forældre, hvis noget var svært eller pinligt. Jeg kunne selvfølgelig gemme noget, til jeg kom hjem i en weekend, men hvis der var noget, som jeg akut havde brug for at tale om, var det godt at have nogle fortrolige på skolen.

Efterskolen har lært mig …
… at det ikke er det vigtigste at være en del af den populære gruppe, hvis du kan finde din bedste ven eller veninde. Jeg har også lært at være mere åben overfor andre – også typer, som jeg ikke på forhånd troede, jeg ville klikke med.

Jeg vil altid huske …
… den skitur vi var på. Det var så fedt at stå på ski og bo i hytter. Der var god stemning på busturen, vi flettede hår på hinanden og havde nogle virkelig hyggelige snakke. Jeg husker også vores juleuge, hvor vi lavede skuespil, dans, spring og en julebutik, hvor vi solgte de ting, vi havde lavet. Jeg var på springholdet og blev desværre skadet, men det var en virkelig hyggelig uge.

Victorias bedste råd til nye elever:
Alting tager tid. Prøv at holde ud. Det kan være svært i den første uge at være sammen med så mange nye mennesker, men når du først er igennem det første stykke tid, bliver det lettere.

Elias Bendix, 31 år
Gik i 10. klasse på Ollerup Efterskole
Bor med sin kone og sit barn i Etiopien, hvor han laver musik

Mit år åbnede musikkens verden

Inden jeg startede …
… havde jeg lave forventninger og var ret demotiveret. Jeg havde gået på kostskole på Herlufsholm, hvor jeg følte mig som outsider. Jeg havde boet hele mit liv i Italien og Frankrig og var interesseret i musik. Det var der ikke så mange andre, der var. Et eller andet sted havde jeg en forventning om, at alt andet ville være bedre end kostskole. Jeg håbede også, at man boede sammen og kunne skabe relationer på efterskolen. Jeg havde besøgt mange efterskoler inden, men forstanderen på Ollerup Efterskole gjorde et godt indtryk, og jeg følte, at det var et sted, hvor jeg måske kunne passe ind.

Den første tid …
… skulle jeg vænne mig til at starte på en frisk. Resten af min familie boede i Italien, så jeg skulle acceptere en ny minifamilie bestående af de tre andre, som jeg boede på værelse med. Det var nok lidt lettere for mig at bo tæt sammen med andre, da jeg var vant til det fra kostskolen.

Det bedste …
… var koret på Ollerup. Det var en vild og åbenbarende oplevelse. Det var obligatorisk at være med i koret, og det var et fællesskab, hvor man blev bragt sammen med andre, som man ikke nødvendigvis havde noget til fælles med. Jeg kunne godt døje lidt med at være alene på efterskolen, men koret bragte os tæt sammen. Ti år efter, jeg gik på efterskolen, tog jeg tilbage og hørte koret. De sang nogle af de samme sange, vi sang dengang, bl.a. Queens ’Bohemian Rhapsody’. Lige der føler jeg en helt unik forbindelse til stedet.

Det sværeste …
… var at blive sendt til Danmark og være væk fra min familie. Det var et stort ansvar for efterskolen både at være min vejleder og min sorggruppe, men det løftede de på forbilledlig vis. Jeg har aldrig mødt så engagerede lærere. De havde meget fokus på trivsel og det sociale, og de var gode til at tackle mange elever på samme tid.

Jeg overvandt mig selv …
… da jeg gav slip på følelsen af at være outsider. Jeg følte mig ikke længere anderledes, da jeg gik på efterskole. Der var en passion og en coolness ved at interessere sig for musik. Vi så anderledes ud og havde noget andet tøj på, men der var ikke en følelse af, at man skulle passe ind, man skulle bare være sig selv.

Efterskolen har lært mig …
… hvor inspirerende og motiverende det er at være sammen med mennesker, der har den samme interesse. Da jeg startede på efterskolen, spillede jeg guitar og var meget optaget af rock og heavy metal. Jeg havde en meget begrænset genreopfattelse, men der var mange, der syntes, at jazz var fedt, og det åbnede min musikalske horisont. Vi delte hele tiden musik med hinanden, og det har præget hele mit liv efterfølgende. Jeg gik fra min egen lille boble til at blive en del af noget fælles. Det var også på efterskolen, at jeg fik de sociale færdigheder, det kræver at spille sammen og være en del af et band.

Jeg vil altid huske …
… en trio, der kom og spillede på efterskolen. De sagde til os: ’Hvis I kunne tænke jer at være musikere, så lad være. Det er ikke en levevej. Man skal ikke gøre det for at gøre karriere, men fordi man ikke kan lade være.’ Det har jeg virkelig taget til mig. Jeg har fundet et tilflugtssted i musikken. Jeg kan ikke lade være. Jeg har lige udgivet et nummer med titlen ’Fluid’, som har ligget i skuffen, siden jeg gik på efterskole.

Elias’ bedste råd til nye elever:
Tag på efterskole, hvis du er nysgerrig og har en passion. Det indfrier behovet for at folde sig ud menneskeligt og fagligt. Et luksusparadisår.