Et år kan give venner for livet

Af Louise Wethke Buch

Er en del af hinandens familier

"Jeg mødte Mille en af de første dage på efterskolen, og vi blev hurtigt vildt gode veninder. Dengang var der corona, og jeg var så heldig at komme i primærgruppe med Mille, fordi hun boede på min gang. Jeg gik i 9. klasse, og hun gik i 10., men det havde ikke nogen betydning for os. Vi blev sendt hjem fra efterskolen i tre måneder, og Mille endte med at bo hos mig og min familie. Mille er det vigtigste menneske i mit liv, og min familie ser hende også som en del af vores familie. Da Mille havde fødselsdag i februar, var hendes familie ikke hjemme, så hun holdt fødselsdag hos os, hvor mine bedsteforældre kom på besøg til brunch. Mine forældre spørger tit, hvornår Mille kommer igen. I dag går vi på hver vores gymnasium, men vi ringer til hinanden, når det hele brænder på, eller vi har brug for hjælp til en aflevering. På gymnasiet kan jeg gemme mig bag en maske, men jeg kan ikke gemme mig for Mille."

- Mathilde Holst Laursen, tidligere elev på Silkeborg Efterskole.

Drømmer om at flytte til Aarhus sammen

"Vores venskab betyder så meget for os, og nogle gange romantiserer vi lidt om vores fremtid sammen. Hvis vi har holdt sammen indtil nu, hvorfor skulle vores venskab så ikke holde resten af vores dage? Efter gymnasiet drømmer vi om at flytte til Aarhus, så vi kan bo sammen og være sammen hele tiden. Vi kender hinanden så godt, og det er de drenge, jeg har lyst til at dele alt med. Vi har boet sammen på efterskolen og været sammen hver dag, og vi vil altid have efterskoleåret som fælles reference. Det var den bedste tid, og jeg tror bare, at når man lærer hinanden at kende ud over skole eller fodbold, så bliver man meget mere autentisk over for hinanden. Vi plejede tit at mødes til en øl, men vi har også snakket om, at det ikke kun skal handle om det. Hvis vi mødes en weekend, må vi kun drikke øl én dag, og den næste dag spiller vi padeltennis, tager i svømmehallen eller spiller brætspil og køber noget mad. Jeg vil vove at påstå, at vi ville kunne lave alt sammen, og det ville være fedt. Det er noget af det, der gør vores venskab stærkt."

- Nikolaj Lehmann, tidligere elev på Flemming Efterskole.

Er blevet hinandens livsvidner

"Vi var ikke en samlet gruppe på efterskolen, men var veninder på kryds og tværs. Da vi stoppede, boede alle bortset fra én på Fyn, så vi aftalte at arrangere en reunion for hele efterskolen. Det var fællesskabet omkring det, der knyttede os sammen som gruppe. I dag er de mine bedste veninder og min anden familie. Vi bor forskellige steder, men vi besøger hinanden, rejser meget sammen eller tager på sommerhusture sammen. Vi er megaforskellige, men vi har også udviklet os sammen. Vi tog alle seks på efterskole, fordi vi gerne ville starte på en frisk og bryde ud af vores roller fra folkeskolen, og på en eller anden måde er vi blevet til noget sammen. Vi er blevet hinandens livsvidner, fordi vi havde en hverdag sammen på efterskolen. Vi kunne jo ikke bare tage hjem, hvis vi var kede af det, så vi var der for hinanden, og det fællesskab har styrket vores venskab i dag. Det er meget specielt at møde hinanden i sådan en sårbar alder. I dag ville jeg aldrig kunne undvære de piger."

- Ida Sønderby Ravnholt, tidligere elev på Nørre Åby Efterskole.

Er roomies I dag

"Jeg ringede til Halfdan og Vang for fire år siden og sagde ’Hva’ så drenge! Jeg flytter til København – vil I ikke flytte med?’ Jeg gav dem en måned til at beslutte sig. Så ringede de tilbage og sagde: ’Vi gør det sgu’!’ Halfdan er fra Sønderborg, Vang er fra Næstved og jeg er fra Kolding, og det har været helt naturligt for os at holde kontakten og besøge hinanden efter efterskolen. Nu bor vi sammen i en lejlighed i Nordvest. På efterskolen møder man hinanden i en udviklingsalder, hvor man er ved at finde sig selv, og det betyder rigtig meget, for det er de venskaber, man holder fast i. Halfdan og Vang er i dag mine bedste venner og min selvvalgte familie, selvom vi er rigtig forskellige. Vang er meget stille, Halfdan er der fuld fart på, og jeg er den person, der samler de to poler. Vi snakker stadig med en del andre fra efterskolen, og de andre ved godt, at inviterer man til noget, så inviterer man os alle tre. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi tre kommer til at holde sammen resten af livet."

- Kasper Munch, tidligere elev på Ryslinge Efterskole.

Støtter stadig hinanden i at være ordblind

"Katrine og jeg snakkede ikke rigtigt sammen i starten af efterskoleåret, men da vi skulle flytte værelser, kom vi til at bo sammen, og så udviklede det sig derfra. Vi gik på en efterskole for ordblinde, og det har betydet helt vildt meget, at vi har kunnet læne os op ad hinanden og støtte hinanden i at være ordblind, også efter efterskolen. Vi gik på forskellige gymnasier efterfølgende, men vi hjalp hinanden, hvis der var noget i skolen, vi havde svært ved, og støttede hinanden i, at vi godt kunne klare det. Nu er vi også blevet en del af hinandens familier og er med på ture eller holder spilaftener sammen. I dag bor Katrine i Odense, og jeg bor i Aalborg, men vi ses så ofte, vi kan komme til det. Vi har jo boet sammen et år på efterskolen og levet i en boble sammen. Det kan være svært for dem derhjemme at forstå, men det gør bare, at vi har noget helt særligt sammen."

- Caroline Riisborg Jørgensen, tidligere elev på Sjørringvold Efterskole.