For eller imod totalforbud mod tobak?

Af Katrine Friisberg

”Tolererer vi rygning, får flere lyst til at ryge”

Maria Vinding Perera

• Har været forstander på Femmøller Efterskole i nærheden af Aarhus i otte år.
• På Femmmøller Efterskole er tobak forbudt. Elever, som er afhængige ved skolestart, kan få lov at bruge nikotintyggegummi eller -plaster og indgå en nedtrapningsaftale med skolen. Enkelte elever har fået lov til at bruge en e-cigaret på et område, som efterskolen udpeger. Skolen har stort set ikke problemer med snus, men kan have problemer med rygning.

Hvorfor forbyder I al brug af tobak på Femmøller Efterskole?

"Femmøller Efterskole skal ikke være et sted, hvor de unge kan fortsætte eller begynde med at være forbrugere af nikotin i nogen form. Derfor bør det være sådan.
Praksis er noget andet, og det skal vi forholde os til. Jeg har elever, som siger, at de gerne vil stoppe med at ryge for at komme på efterskole. Nogle gør det nogle uger før, de skal begynde, og andre i bilen på vej op til efterskolen."

"Der er en gruppe af elever, hvor forældrene ved, at de ryger og støtter dem i deres rygestop. Jeg oplever forældre, som ryger, men som også stopper, når den unge er hjemme. Så er der også nogen, der siger: Du skal stoppe med at ryge. Her har du en pakke nikotintyggegummi, og i øvrigt må du ryge til fester. Så er eleverne i virkeligheden i rygestop al den tid, de går på efterskole."

Udelukker et totalforbud mod tobak ikke nogen elever?

"Nej. Det udelukker dem, der har besluttet, at de vil være rygere og dermed ikke kommer hos os. Men det er ikke anderledes end, at du ikke må slå andre. Du kan ikke gå her, hvis du er voldelig og overfalder andre. Der er nogen, der udelukker sig selv. Det er dem, som ikke kan følge de regler, der er. De må ikke ryge i folkeskolen og de må ikke ryge der. Her gælder det 24 timer i døgnet."

Er et forbud ikke med til at gøre det mere spændende?

"Der ligger det i dit spørgsmål, at alt, hvad vi laver forbud imod, bliver mere spændende. Du må heller ikke gå rundt ude på motorvejen, men det får ikke eleverne til at gøre det."

"I generationer er rygning blevet brugt som noget, man gør, når man er sammen og skal hygge sig. I mange år var det sådan, at når voksne skulle være sammen om noget hyggeligt inkluderede det tit en cigaret, indtil der kom stor fokus på, at det er skadeligt. De unge bærer stadig den kultur med sig fra os voksne. De kan være med i et fællesskab ved at stille sig over i et hjørne og ryge. Det er et spørgsmål om, hvilken værdi man lægger i et fællesskab. Når de vælger at være brugere af noget, som man ikke må på skolen, og gør det i fællesskaber, udelukker det de andre for at være sammen med dem. Hvis alle stod og røg alene, kunne det egentlig være okay. Udfordringen er, at de går sammen, og så laver de et rygefællesskab, som er ekskluderende for dem, som ikke vil ryge, og det trækker flere med sig. Man kunne også lave et fællesskab om at gå i musiklokalet og spille musik, spille pool eller se ’Friends’."

"Et rygefællesskab er et supplement til de andre fællesskaber. Tolererer vi rygning, får flere lyst til at ryge og til at være en del af det fællesskab. Derfor er det vildt vigtigt, at vi hjælper dem med at finde nogle gode fællesskaber."

Risikerer man ikke, at tobaksbrug foregår i skjul?

"Jo, det foregår i skjul, og de bliver supergode til at gemme sig. Jeg jagter ikke mine elever, men jeg ved også, at de er dovne. Når jeg lufter min hund, lufter jeg den der, hvor vi ved, at der er et godt rygested. Hvis de bliver opdaget, skal de hjem til deres forældre og i rygestop-forløb, hvis de gerne vil være her. Hvis jeg tager nogen i at ryge, tager jeg snakken om fællesskaber med dem, og jeg snakker med dem om, at det er supertarveligt at spørge nogle andre, om de vil med ud at ryge. Jeg ved, at, når man er i rygestop, kan man falde i. Sådan er det også med andre afhængigheder." 

"Jeg kyler ikke mine elever ud, fordi de falder i. Jeg synes, det er superfedt, hvis de vil i et rygestop. Men det værste, de kan gøre, er at gå med deres kammerater ud og ryge. Og det kan de godt se. De kan godt forstå min argumentation om, at der forskel på et behov for et rygefællesskab og et nikotinbehov."

"Det, der kan få dem til at stoppe med at ryge, er, at de selv tager valget. De kan stoppe med at ryge ved at have gode dialoger med os voksne, og de får en oplevelse af at lykkes med at ryge mindre og mindre og flere dage i træk. Det bliver de også superstolte af."

”Naivt at tro, at unge ikke ryger eller bruger snus”

Kjeld Lykke Christiansen

• Har været forstander på Dejbjerglund Efterskole tæt på Skjern i 13 å
• På Dejbjerglund Efterskole kan elever, som allerede bruger tobak, få lov at fortsætte, hvis de indgår en nedtrapningsaftale. Den unge skal hente tobak på kontoret. Skolen har sjældent elever, som ryger, men har derimod problemer med unge, som bruger snus
  

Hvorfor tillader I, at elever, som allerede bruger tobak, når de begynder på Dejbjerglund Efterskole, fortsætter?

"Det er for at hjælpe den unge og for at undgå, at nogen gør det i smug og trækker andre med sig."

"Man må ikke starte med tobak som efterskoleelev. Hvis man er afhængig, skal man indgå en aftale om, hvor meget man må bruge, og hvordan man nedbringer det. I stedet for at kriminalisere de elever, som er afhængige af tobak, går vi ind i en konstruktiv dialog med dem."

"Vi har 6 ud af 134 elever, der bruger snus, og har brug for den hjælp. Det er fåtallet. Det fåtal skal sidde ved et bord uden for forstanderens kontor – lige uden for mit vindue – og hente tobakken i en anvist bakke på et kontor. Der er meget stor styring af det. Hvis man har brug for at bruge snus, når det blæser og regner, er man afhængig."

"Vi har nogle få gange haft et år, hvor nogle røg. Der var en, der røg 20 cigaretter om dagen helt fast og havde gjort det siden 7. klasse. Ham fik vi ud af rygning. Så er det meget bedre med en dialog med ham."

Hvorfor er det et problem totalt at forbyde brug af tobak?

"Det er naivt at tro, at en hel generation af unge ikke ryger eller bruger snus. Hvis du arbejder med unge mellem 15 og 18 år, ved du, at det er en alder, hvor man gerne vil frigøre sig og afprøve grænser. Da rygeloven kom, kriminaliserede man det dybest set. Så skete det i smug. Hvis vi ikke passer på, gør vi det mere interessant og spændende. Det er bedre at være ærlig omkring det. Til gengæld får det store konsekvenser, hvis man begynder at bruge snus eller ryge, efter man starter her på skolen."

Sender det ikke et dårligt signal, at efterskolen tillader brug af tobak?

"Jeg synes signalet om, at vi råber ud i æteren, at snus er forbudt, velvidende at det er umuligt, er dårligt. Når tobak er totalforbudt, bliver det tilfældigheder, der afgør, hvem vi opdager, og hvem vi bortviser. Vi skal finde måder at løse det på."

"Vi har altid haft den politik, at man ikke måtte starte som ryger. Men det er første gang, vi har nogen, som åbent bruger snus. De andre år, har de vel gemt det i sokkerne. Så vi har selv ændret tilgangen til det. Vi er blevet mere aggressive i at få fat i dem og stoppe dem. Og mere konstruktive i at hjælpe dem. Det nemmeste ville være at sige, at vi ikke har snus på Dejbjerglund. Det var den båd, vi var i. Det vi så, reagerede vi på. Det vi ikke så, lod vi være. Vi opsøgte det ikke. Men man kan snyde med det. Det er hamrende svært at opdage det."

"Som det ser ud nu, er der en ærlighed og åbenhed. Vi vil gerne have, at vi kan stole på dem. Tilliden er omdrejningspunkt. Hvis vi skal have tillid, skal vi også opføre os ordentligt. Vi skal hjælpe dem. Det allervigtigste er, at der er en stærk dialog. Vi er ikke så stor en skole, og jeg føler, jeg er tæt på elevflokken. Vi mærker en større ærlighed i elevflokken i år." 

Hvordan hjælper I dem?

"Jeg har en dialog med dem. De får en samtale med mig, og vi laver en skriftlig aftale om, hvor meget vedkommende må tage. Vi har en dialog om i hvilket tempo, de vil trappe ud af forbruget. 
Det er mig som forstander, der går ind i det, men hvis vi fornemmer, der er brug for det, kan vi få en misbrugskonsulent med ind over. Det vurderer vi fra år til år."

Artiklen har oprindeligt været bragt i en forkortet version i Magasinet Efterskolerne

Vil du blande dig i debatten?
Er du enig eller uenig? Og vil du være med til at fortsætte og nuancere debatten om netop dette emne i et debatindlæg på efterskolerne.dk? Eller har du forslag til emner, der kan tages op i ’Ja eller nej’ i magasinet? Så skriv til redaktion@efterskolerne.dk