Debat: Bør forstanderen bo på skolen? Tja…!

Af Heine Boe, forstander på Efterskolen for Scenekunst

I Magasinet Efterskolerne rejses en ganske fornuftig debat om, hvorvidt efterskoleforstandere bør bo på skolen. Mit svar må blive et klokkeklart tja…!

Debatten har kørt i nogen tid i det små, da færre forstandere i dag end tidligere bor i tjenestebolig på skolen. Det er en udvikling, som gør op med en historie og tradition, og det bør altid kalde på refleksion, så vi bevidst forholder os til de forandringer, der sker i vores skoleform, og overvejer, hvorvidt de er ønskelige, eller om vi bør gå op mod udviklingen.

Debatten er dog ikke for alvor kommet op til overfladen før nu, hvor Magasinet Efterskolerne har valgt at sætte fokus på den, og hvor markante skikkelser i efterskolen har valgt at følge op med debatindlæg på de sociale medier.

Magasinet Efterskolens vinkling
I Magasinet Efterskolerne stilles spørgsmålet til to forstandere, der naturligvis svarer henholdsvis ”Ja!” og ”Nej!”. Dermed er scenen sat. Når jeg så lidt bombastisk svarer "klokkeklart tja…”, så er det fordi, det er ganske uklart, hvad det egentlig er, der spørges om!

Mogens Gregersen begrunder sit ja med ønsket om at være tæt på, vide hvad der foregår og være tilgængelig. For ham hænger det sammen med at bo på skolen.

Modsat begrunder Rasmus Seistrup sit nej med hensynet til familien, ønsket om en bestemt ledelsesstil og overvejelser om trivslen som leder. For ham taler disse perspektiver i retning af ikke at bo på skolen.

Begge perspektiver er fuldstændigt legitime og viser, at der er mange hensyn på spil, når vi taler om spørgsmålet om forstanderens bopæl.

Den efterfølgende debat
Når jeg efterfølgende har fulgt debatten på Facebook, bliver det tydeligt, at der er mange flere perspektiver på spil.

Mette Sanggaard Schultz gør sig til fortaler til for, at debatten burde handle om ”hjemlighed”. Troels Aamand Sørensen taler om, at spørgsmålet om bopæl betyder noget for signalgivningen til omverdenen, særligt i forhold til samværets placering og betydning.

Der er givet lødige og gode argumenter om ledelsesstil, hjemlighed, signalgivning og meget mere, ligesom samme argumenter er blevet imødegået ligeså lødigt og ordentligt. Alt i alt viser det, at spørgsmålet om forstanderens bopæl kan underlægges mange forskellige vinkler.

Hvorfor så et ”tja…!”?
Når vi stiller et spørgsmål som: ”Bør forstanderen bo på skolen?”, lægger spørgsmålet op til, at man ønsker at undersøge, om der er et særligt gode, der netop ved bopælen med en vis nødvendighed fremmes.

Debatten, som den har udspillet sig, er dog i mine øjne karakteriseret ved, at der peges på en hel masse spændende og værdifulde perspektiver, som givet kan blive fremmet af forstanderens bopæl på skolen, men som ikke nødvendigvis bliver det.

Det er helt sikkert sådan, at det kan være fremmende for hjemlighedsfølelsen blandt eleverne, hvis forstanderen bor på skolen. Det kan bare lige så godt ikke være tilfældet.

Lad mig uddybe: Som ung lærer var jeg på en efterskole, hvor nogle lærere boede på skolen, og andre boede længere væk. Min oplevelse var, at den gruppe af lærere, der tilbragte mest tid på skolen, var at finde blandt de, der ikke boede på skolen. De blev på skolen i mellemtimerne og hen over aftensmaden, når der var et aftenarrangement. De, der boede på skolen, nåede derimod gerne hjem i en mellemtime og fik sat en vask over og gik i øvrigt hjem og fik aftensmad med familien inden aftenarrangementet.

Det at bo på skolen gør det med andre ord ikke kun lettere at komme på skolen – det kan også gøre det lettere at gå hjem. Der er således ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem det at bo på skolen og så det at bidrage til det uformelle samvær og hjemligheden.

På samme måde kan det givetvis virke fremmende for ansvarligheden blandt lærerne, hvis forstanderen ikke står og ”kigger dem overskulderen” ved at bo på skolen. Det kan bare ligeså godt ikke være tilfældet.

Og sådan vil vi kunne gå rundt om de mange perspektiver. Der er ikke en nødvendig sammenhæng mellem disse goder eller værdier og forstanderens bopæl.

Har det så ingen betydning, hvor forstanderen bor? Jo, naturligvis. For den enkelte skole og for forstanderen. Så når vi tager debatten, bør vi måske snarere vende den om og spørge: Hvad er det for værdier, vi vil fremme her på skolen; for elever, for medarbejdere og for forstanderen? Hvordan bør vi derfor indrette os praktisk – herunder med bopæl til forstander og medarbejdere.

Det er at tage virkeligheden på den enkelte skole alvorligt – og ligeledes at tage alvorligt, at der ikke nødvendigvis er nogen overførbarhed fra en skole til en anden eller en forstander til en anden.

I går, i dag og i morgen
Når debatten opstår, er det naturligvis først og fremmest af historiske årsager. Skolerne var ofte tidligere forstanderens personlige ejendom. Og da skolerne tillige var en del af en landbokultur, var det naturligt, at forstanderparret boede på skolen som husbond og husmor med karlene og pigerne omkring sig.

Denne kultur er fortsat helt op i vores tid, hvor først forstanderparret som institution og ikke mindst skolemoderens rolle kom til debat – og nu altså bopælen.

I dag driver vi skole ind i en moderne virkelighed og ikke en landbokultur. Lærernes opfattelse af sig selv som medarbejdere er derfor anderledes. Det kalder på en anden ledelse. Også forstandernes livssituation er i dag anderledes end dengang. Alt i alt betyder det, at vi indretter os anderledes rundt om skolerne. Bopælen er blot en lille del af denne kolossale forandring.

Så lad endelig drøftelsen fortsætte. Men lad den handle om, hvad vi opfatter som værdifuldt, og lad os debattere og udveksle erfaringer omkring, hvordan vi virkeliggør disse værdier ind i en aktuel virkelighed med moderne medarbejdere.

Dette er et debatindlæg og udtryk for skribentens holdning. Har du lyst til at blande dig i debatten? Så skriv til digital redaktør Louise Grønkjær på lgr@efterskolerne.dk.