Tidligere elever hjælper nye elever ind i efterskolelivet

Af Anna Rossman Thejsen

Da Liv Mølholt Larsen sidste år startede på efterskole, havde hun svært ved at falde til. Hun forsøgte at tale med sine lærere om det, men det var først, da hun tog mod til sig og kontaktede en tidligere elev, som var frivillig ungementor på efterskolen, at tingene vendte.

”Da jeg talte med ungementoren, forstod hun mig med det samme,” husker Liv Mølholt Larsen.

Lige netop den oplevelse er hele essensen af det projekt med ung til ung-mentoring, som Liv Mølholts Larsens tidligere efterskole, Himmerlands Ungdomsskole, sammen med Hou Maritime Idrætsefterskole og Thorsgaard Efterskole i skoleåret 2023/24 fik bevilget forsøgs- og udviklingsmidler til fra Efterskolerne.

Projektet går ud på at uddanne tidligere efterskoleelever til at være ungementorer for nye elever.

”Ungementorerne bliver ’klædt godt på’ til opgaven som ungementor til stor gavn for de nye efterskoleelever, der oplever at kunne tale med unge, der lige har lidt mere erfaring med efterskolelivet, end de selv har,” siger Lise Grønbæk Nielsen.

Lise Grønbæk Nielsen arbejder som konsulent hos konsulenthuset Cubion og stod bag uddannelsen af det første hold ungementorer fra de tre efterskoler. Hun har specialiseret sig i ung til ung-mentorskab, som hun selv har arbejdet meget med som tidligere lærer i folkeskolen og i højskoleregi.

Lise Grønbæk Nielsen og viceforstander på Himmerlands Ungdomsskole, Stinne Krogh Poulsen, er enige om, at de unge har en indgang til hinanden, som voksne ikke har.

”Ungementorerne ved, hvordan det føles, når man f.eks. oplever, at det er svært at få venner på skolen. Når eleven kommer til os, siger vi typisk ’bare rolig, det når du nok’. Måske siger ungementoren det samme, men det har en helt anden vægt, når det kommer fra en anden ung,” siger Stinne Krogh Poulsen.

I slutningen af skoleåret 2022/23 sendte Himmerlands Ungdomsskole, Hou Maritime Idrætsefterskole og Thorsgaard Efterskole hver seks til otte elever på det første ungementorkursus hos Lise Grønbæk Nielsen.

Udover at eleverne lærte meget af at mødes på tværs af tre forskellige efterskoler, blev de uddannet til at mestre en række samtaleteknikker og til at være aktive lyttere. Og nok så vigtigt lærte de, at de ikke skal fikse andre unges problemer, men snarere hjælpe dem til selv at finde løsninger.

”De lærer, hvor kraftfuldt det er at kunne lytte til hinanden og stille nogle spørgsmål, der får de unge til at åbne sig og se muligheder frem for begrænsninger,” siger Lise Grønbæk Nielsen.

Fællesskabende samtaler og frivillighed
Da Lise Grønbæk Nielsen selv startede med at arbejde med ungementoring for små ti år siden, var fokus meget på individuelle samtaler. Siden har hun udvidet fokus til også at handle om de fællesskabende samtaler.

På Himmerlands Ungdomsskole arbejder de også med begge dele. Allerede i foråret inden skolestart sender de en mail ud, hvor de oplyser de kommende elever og deres forældre om ungementorordningen. Her opfordres de nye elever til at skrive eller ringe til ungementorerne, hvis der er noget, de er nervøse for eller usikre på inden skolestart. Ungementorerne står der også på første skoledag i august for sammen med skolens ansatte at tage imod de nye elever.

Derefter minder lærerne jævnligt eleverne om, at de kan skrive og ringe til de tidligere elever, hvis de har brug for det. Derudover sender ungementorerne løbende små fællesbeskeder og videohilsner til eleverne i løbet af året og kommer ud på skolen flere gange i løbet af året for i en gruppe på fire at stille op til dilemmadebatter a la ’Sara & Monopolet’.

I dagene op til de debatter bliver der stillet en kasse uden for foredragssalen, hvor eleverne anonymt kan putte dilemmaer i. På selve dagen debatterer ungementorpanelet så dilemmaerne foran skolens elever.

Ane Larsen, der gik på Himmerlands Ungdomsskole sidste år, husker det som et trygt rum, hvor man kunne tale om alt fra ensomhed til usikkerhed omkring værelsesbyt.

”Det fungerede rigtig godt, at det var anonymt, så turde mange stille nogle spørgsmål, de ikke ville turde stille til deres venner. Og hver gang gik man derfra med en følelse af, at man ikke var den eneste i verden, som havde det problem,” husker Ane Larsen.

Ane Larsen har ligesom hele 21 andre af skolens tidligere elever meldt sig som frivillig ungementor i år. Det fik hun bl.a. mod på, efter at hun sidste år tog viceforstander Stinne Krogh Poulsen og lærer Ida Christensens valgfag ’Ungementor’.

De to har selv taget ungementorkurset hos Lise Grønbæk Nielsen, så det nu er dem, der uddanner skolens ungementorer.

Valgfaget er frivilligt, og man kan godt blive ungementor uden at have taget det, men ifølge Stinne Krogh Poulsen forbereder det ungementorerne godt på opgaven. Hun understreger også, at valgfaget har et bredere sigte end at få uddannet skolens egne ungementorer.

”Vi vil gerne vise vores unge mennesker, at de også kan hjælpe hinanden. De hører så meget om trivselskrise og diagnoser og er hurtige til at gå ad den vej og sige, ’så har du nok brug for at tale med en psykolog’. Vi vil gerne vise dem, at nogle gange handler det bare om at være en god lytter og en god sparringspartner. Vi vil også meget gerne sende de elever, der har haft valgfaget, ud i frivilligt arbejde andre steder i samfundet,” siger hun.

’Jeg kan ikke tage tilbage til skolen’, var den tanke, der for gennem hovedet på Liv Mølholt Larsen en søndag aften lidt inde i skoleåret sidste år. Hendes start på Himmerlands Ungdomsskole have været lidt bumlet, og især det med at ankomme søndag efter søndag alene og uden at vide, om nogen havde savnet eller ventede på lige netop hende, var svært.

Den aften tog hun mod til sig og ringede til en af efterskolens ungementorer. En gruppe af elever fra året før, som havde været på kursus i ung til ung-mentoring.

”Jeg ringede til hende og sagde: ’Det er vildt svært at komme derned og gå rundt alene, og jeg ved bare, jeg får hjemve’,” fortæller Liv Mølholt Larsen.

Ungementoren lyttede og kom med forslag som: ’Kunne du på vejen derned skrive til nogle af de andre, så du ved, at nogen venter på dig? Og: ’Måske kunne du skrive til en, om I kan mødes et bestemt sted på skolen’. Hun foreslog også, at Liv Mølholt Larsen prøvede at finde ud af, hvem der boede i nærheden af hende, så hun fremover kunne følges med nogen til skolen.

”Da jeg talte med ungementoren, forstod hun mig med det samme og ville virkelig bare gerne hjælpe mig,” husker Liv Mølholt Larsen.

For Liv Mølholt Larsen er det en vigtig pointe, at det netop er unge, der hjælper unge.

Unge er dårlige til at tale med hinanden
”De snakker til en, som om man er lige og mere som en ven end som en voksen,” siger hun.

Efter hjælpen i starten af skoleåret valgte hun selv at tage valgfaget ’Ungementor’, og efter noget tid besluttede hun at blive frivillig ungementor for årgang 2024/25.

”Jeg vil mega gerne hjælpe andre unge. Vi unge er ret dårlige til at tale med hinanden, når vi har det svært, og jeg vil gerne give noget af den hjælp tilbage, jeg selv har fået,” siger hun.

Selvom hun formelt set først blev ungementor, efter hendes eget efterskoleår var slut, begyndte hun allerede at bruge det, hun lærte på valgfaget, mens hun stadig gik på skolen.

”Jeg fik nogle gode værktøjer til at starte en samtale, og jeg er meget selvsikker og rolig, når jeg går ind i et rum i dag,” siger hun.

I det hele taget er hun begyndt at tænke meget mere over, hvordan hun taler til og med andre.

”Jeg er blevet ret godt til at se på folks kropssprog, om de har det skidt, og fornemmer jeg noget, går jeg nu altid hen og spørger: ’Har du brug for at snakke?’” siger hun.

Allerede inden Ane Larsen sidste år startede som elev på Himmerlands Ungdomsskole, havde hun skrevet sammen med en tidligere elev, der var tilknyttet efterskolen som frivillig ungementor.

Hun var nervøs for at skulle starte på efterskolen og også i tvivl om, hvorvidt hun nu havde valgt de rigtige fag. Kontakten med ungementoren gjorde, at hun var knap så bekymret, da første skoledag oprandt.

Et par måneder inde i året rakte hun ud til en ungementor igen. Efter skolens obligatoriske værelsesbyt var hun kommet på værelse med en, som hun havde svært ved at tale med.

”Jeg fortalte, at det var svært for mig, at mig og min roomie ikke rigtig talte sammen,” siger Ane Larsen.

Ungementoren gav hende tips til små samtaler, hun kunne starte, så hun og roomien kunne lære hinanden bedre at kende. Som f.eks.: ’Hvilke fag har du haft i dag’, ’hvad har du lavet i weekenden’ osv., ligesom hun rådede Ane Larsen til at tage fat i sin ganglærer. Et af de bedste råd, ungementoren kom med, var i sidste ende dette:

Har fået mere positivt mindset
”Hun sagde: Du behøver ikke at være bedste venner med din roomie. Tænk på værelset som et sted, hvor du kan trække dig og slappe af’,” husker Ane Larsen.

Ane Larsen oplevede, at det var en stor hjælp at kunne tale med tidligere elever frem for vennerne på efterskolen.

”Jeg tror, at vi unge kan have lidt svært ved at tale med hinanden om det, der er svært. Jeg synes selv, det er svært at åbne op for noget personligt over for dem, jeg er bedste venner med,” siger hun.

Hun har valgt at melde sig som frivillig ungementor i år, fordi hun gerne vil give noget af den viden og erfaring videre, som hun selv fik fra skolens ungementorer.

På valgfaget ’Ungementor’ lærte hun også en masse gode samtaleteknikker, som hun ser frem til at bruge, når hun skal hjælpe de nye elever.

Hun er bl.a. blevet opmærksom på, hvilken forskel det gør, om man går til nye ting med et positivt eller et negativt mindset.

”Jeg er begyndt at tænke over, hvordan jeg selv er. Før havde jeg måske en tendens til at tænke negativt: ’Jeg kan ikke’, ’jeg er ikke god nok’. Nu prøver jeg at lede mine tanker over i et mere positivt mindset: ’jeg kan godt’, eller ’jeg prøver i det mindste’. Det er også noget af det, jeg kan hjælpe andre med.”


Bagom projektet

• Himmerlands Ungdomsskole, Hou Maritime Idrætsefterskole og Thorsgaard Efterskole fik i skoleåret 2023/24 bevilget i alt 99.000 kr. i forsøgs- og udviklingsmidler fra Efterskolerne til at arbejde med et projekt med det formål at uddanne tidligere efterskoleelever til at være ungementorer for kommende efterskoleelever.
• Formålet er gennem ung til ung-mentoring at forstærke livsdueligheden blandt efterskoleelever.
• Tidligere efterskoleelever uddannes til ungementorer, der aktivt støtter de nuværende elever. Ungementorerne hjælper med at normalisere udfordringer og styrke elevernes opfattelse af, at sårbarhed er en naturlig del af ungdomslivet, samtidig med at de bidrager til, at eleverne udvikler en robusthed, der muliggør et godt efterskoleophold.