Sydkoreansk efterskole hjælper pressede unge

Af Claus Georg Kjær

I Sydkorea har næsten alle forældre, uanset baggrund, de samme ambitiøse mål for deres børns uddannelse. Den forventede minimumsgrundpakke er ni år i grundskole og tre år på high school, hvilket svarer til et dansk gymnasium. Så langt adskiller de sydkoreanske børn sig ikke væsentligt fra mange danske skoleelever, men lighederne ophører, når det gælder længden af skoledagen og indlæringsmetoderne. Sydkoreanske børn går typisk i skole fra kl. 8-15 og derefter på et privat akademi fra kl. 15-20, hvor de repeterer det, som de allerede har lært i skolen.

Eleverne er konstant pressede af test og forældre, der vil sikre sig, at de holder kursen. De skoleelever, der kommer ud i den anden ende, er ekstremt gode til at gengive, hvad andre har tænkt, men er dårlige til at improvisere og være kreative. Alt handler om at komme igennem nåleøjet til et af de prestigefyldte universiteter. Meget få tør træde ved siden af og finde deres egen vej i livet, selvom det reelt er de færreste, der når frem til det forjættede land i form af universitetet. Dem, der giver op undervejs, skal ikke alene håndtere familiens skuffelse, men også håndtere byrden af at slæbe rundt på et stigmatiserende nederlag. Det siger Hye Il, der er forstander på den sydkoreanske efterskole Ggumtle.

"I det sydkoreanske samfund er der enormt store klasseforskelle og alle kæmper uafbrudt for at nå et trin højere op ad rangstigen. Alle familiens ressourcer bliver investeret i børnene i håb om, at de kan sikre et socialt avancement. Men børnene har de smalleste skuldre og skal håndtere et kæmpe pres og nogle urealistiske forventninger til den forskel, de kan gøre. Det gør, at mange børn lider af angst og mistrives," forklarer Hye Il.

Det er ok ikke at være god
Efterskolen Ggumtle blev startet af Yeonho Oh i 2016. Navnet betyder noget, der er i bevægelse og ikke tager den direkte vej. Idéen til efterskolen opstod, efter Yeonho Oh havde sat sig for at finde et folkefærd i verden, der i modsætning til det sydkoreanske var lykkeligt. På en rejse til Danmark besøgte han fri- og efterskoler og var dybt inspireret af grundtvigianske tanker. Ggumtle får ingen offentlig støtte, og ifølge Hye Il skyldes det primært, at myndighederne er bekymrede for, at støtte til alternative skoleformer ville blive opfattet som mistillid til det offentlige skolesystem. Det gør det ekstremt udfordrende at drive en efterskole, hvor alt skal finansieres af forældrene.

På Ggumtle prøver man at samle de unge op, der bukker under i det offentlige skolesystem. Hye Il mener, at unge verden over står med de samme udfordringer, når de er teenagere.

"Unge på 15-16 år står ved et vendepunkt i deres liv og leder efter deres identitet. I den periode i livet laver sydkoreanere stort set ikke andet end at studere. Vi lærer dem derfor tre grundprincipper, der går imod alt, hvad samfundet og forældrene ellers har fortalt dem, er rigtigt. De skal lære, at det er ok at tage en pause. At det er i orden ikke at være god, og at de skal vælge deres egen vej. Derefter hjælper vi dem med at finde deres identitet ved, at de lærer at udtrykke sig selv igennem kunst, musik og tale," forklarer Hye Il.

Tæt samarbejde med forældrene
På Ggumtle skelner man ikke mellem hjemmeskoling og undervisning på skolen. De problemer, de unge tumler med derhjemme, tager de med på skolen og omvendt. Derfor er det vigtigt med et meget tæt samarbejde og en fortrolig dialog med forældrene.

"Et år havde vi en dreng, der var meget udadreagerende og voldsom. Det viste sig, at volden kom fra hans far. Det var selvfølgelig meget komplekst, så vi var nødt til at have mange samtaler og skabe en meget stærk relation til familien, før vi kunne italesætte det problem. Typisk er forældre ikke gode til at være objektive omkring deres børn, men vi ser tydeligt deres udfordringer, når de skal indgå i relationer med andre på vores skole. Derfor er det også oplagt, at vi tager fat i den slags svære problemer," fortæller Hye Il.

I dette år skoleår går der kun 14 elever på Ggumtle. Andre år har der været tre gange så mange, men det siger ifølge Hye Il noget om, hvor svært det er for familier og unge at finde deres egen vej i det sydkoreanske samfund.

"Vi bevidner reelt et samfund, hvor det, man kunne kalde livsundervisning, der normalt foregår som en del af opdragelsen i hjemmet, er brudt sammen. Forældrene tilbyder kun løsninger, der skal fastholde de unge i konkurrencesamfundet, men de unge leder efter andre svar, og det vil vi blive ved med at tilbyde dem. Vi kalder det faktisk ikke engang en efterskole, men en livsskole," fortæller Hye Il.