Efterskoler kan klæde unge bedre på til valg af ungdomsuddannelse

Af Louise Wethke Buch

Hvad vil jeg gerne med mit liv? Og hvordan vælger jeg en retning, jeg synes, er spændende?

Det kan føles som et stort valg, når man allerede fra 8. klasse skal beslutte sig for, hvilken ungdomsuddannelse, man vil starte på efter 9. eller 10. klasse. Det konkluderer en ny rapport fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, som beskriver, hvordan unge oplever at skulle træffe et valg om ungdomsuddannelse fra 8. klasse.

En tydelig tendens hos de unge er, at tvivl og frygten for at vælge forkert fylder meget for de unge, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

En af de unge, der medvirker i undersøgelsen, beskriver, hvordan 10. klasse på efterskolen medvirkede til, at han blev afklaret med, at han skulle starte på en erhvervsuddannelse:

”Det er meget underligt at tænke på, at alt det her startede for fire år siden, da jeg gik i 8. og virkelig ingen idé havde om, hvad jeg skulle lave videre hen. Og nu er jeg her. Det er meget, der er sket på fire år. Jeg har færdiggjort 9. og har gået i 10., jeg har taget et år på efterskolen, jeg er gået i gang med min uddannelse. Jeg var virkelig i tvivl hele min folkeskoletid og en del af min efterskoletid Og så gik jeg fra at være en lille uvidende dreng til at mande mig lidt op og være sådan, okay, det er det her jeg vil, og det er det, jeg har tænkt mig at prøve. Til så at finde ud af, at det faktisk er noget, der klinger godt med mig, og så sige: Yes. Jeg ved, hvad jeg skal lave nu.”

Efterskoler kan vise andre veje
Rapporten viser, at valget om en erhvervsuddannelse er sværest at træffe, fordi man derved vælger noget andet end flertallet. Det er kun 14 procent af de unge, som ender med at tage en erhvervsuddannelse.

Ifølge Efterskolernes formand, Torben Vind Rasmussen, er det vigtigt at give de unge plads til at træffe et valg på et oplyst grundlag i stedet for at vælge det, alle andre gør, eller som forventes af familie eller venner.

”Det, der er mest interessant her, er, hvordan de unge manifesterer tvivlen som et grundvilkår. Det skal vi tage alvorligt. Der kan efterskolen bl.a. være med til at vise nogle andre veje, fordi de unge får lov til at dyrke deres interesser og kommer væk fra de vante rammer,” siger han.

Torben Vind Rasmussen understreger, hvor vigtig det er at styrke vejledningen, når tvivlen melder sig. Efterskolernes integrerede vejledningsmodel kan være en del af løsningen, mener han.

”Det er vigtigt, at de unge ikke kun får hjælp i vejledningslokalet. Det er i dansktimen, i aftentimerne eller under frokosten, hvor spørgsmålene naturligt opstår. Der har de brug for nogle interesserede voksne, der spørger ind til deres overvejelser eller tvivl. Det er den samtale, der kan være et benspænd for ’bare’ at vælge det, de andre gør,” siger han.

10. klasse og brobygning kan give afklaring
Ifølge rapporten fra EVA er det især interesser og det at have en plan for fremtiden, der fylder allermest hos de unge, når de skal træffe deres valg. Men for nogle kan det være svært at vide allerede i 8. klasse. Nogle unge peger på ’manglende viden om sig selv’ i 8. klasse som årsagen. I nogle tilfælde har et ekstra år i 10. klasse og forskellige vejledningsaktiviteter som f.eks. brobygning, praktik og hjælp fra vejlederen været med til at hjælpe dem med at træffe deres valg og spore dem ind på en interesse.

En af de unge, der medvirker i undersøgelsen, er Rasmus, som var fast besluttet på at tage på gymnasiet ligesom sine venner og søster, selvom han var skoletræt og ikke var særligt interesseret i de boglige fag. Han valgte at udskyde sit valg og tage 10. klasse på en efterskole, hvor han kom i erhvervspraktik i en tømrervirksomhed. Han fik interesse for tømrerfaget, men besluttede sig for at starte på EUD, fordi han fik øjnene op for, at man kan afprøve forskellige retninger på erhvervsuddannelserne og skifte retning efter grundforløbet.

Ifølge Torben Vind Rasmussen kan en styrket brobygning vise de unge nogle andre muligheder end vejen fra grundskolen til gymnasiet. Flere efterskoler samarbejder bl.a. med erhvervsskoler og virksomheder i et projekt, hvor en innovationsopgave erstatter OSO-opgaven, samtidig med at eleverne kommer i brobygning og erhvervspraktik.

”Mange af vores unge vælger, ligesom undersøgelsen viser, vejen til gymnasiet. Men flere efterskoler arbejder aktivt for at lave en brobygning, der skaber en større refleksion hos de unge, når de skal træffe deres valg,” siger han.

Læs mere i rapporten ’Unges veje mod ungdomsuddannelse’ fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, her