Peter Lund Madsen: ”Angst er en livsnødvendig følelse”

Af Louise Wethke Buch

Hvis du møder en giftig slange i naturen, aktiveres amygdala, et område på indersiden af hjernens tindingelap, som fortæller kroppen, at der er fare på færde. Angsten viser sig fysisk i kroppen som f.eks hjertebanken, og hjernen fortæller dig, at du bør flygte. For nogle kan 'slangen' også være et eksamenslokale, større forsamlinger eller at starte på efterskole med nye mennesker. For andre er der ikke nogen ’slange’, men kun de fysiske reaktioner i kroppen. Det er angst, forklarer hjerneforsker og psykiater Peter Lund Madsen.

”Udfordringen med at forstå angst og angstanfald er, at angst kan udspille sig i sindet og i kroppen. Og de to ting kan også køre uafhængigt af hinanden, så angsten kan sætte sig i kroppen, uden man kan styre det, og uden det har noget med ens tanker at gøre,” siger han.

Selvom det kan lyde farligt, at man kan støde på ’giftige slanger’ i sin hverdag, er der én ting, Peter Lund Madsen vil slå fast: Angst er ikke farlig. Det er et af hans budskaber, når han holder oplæg om bl.a. angst, hjernens udvikling, og hvorfor ungdommen kan være en svær tid på Efterskolernes årsmøde søndag 6. marts.

”Angst er en livsnødvendig følelse, og det er helt normalt. Hvis vi ikke har evnen til at blive bange, går det galt. Nogle ender med at dø af at være for dumdristige. Men det kan føles meget ubehageligt, når noget uforklarligt tager magten fra dig og fører sindet ind i angstens mørke,” siger han.

Unges frihed i dag kan være en byrde
Angst er indlejret i mange hjernefunktioner og er opstået meget tidligt i hjernens udviklingshistorie, forklarer Peter Lund Madsen. Derfor kender mange følelsen af at bekymre sig lidt for meget eller forestille sig de scenarier, der kan ende galt. Men for nogle kan angsten være så mærkbar, at man kan have svært ved at få dagligdagen til at fungere, fordi man har hyppige angstanfald, eller angsten gør, at man begrænser sit liv. Angst og svær angst viser sig oftere hos unge, især fordi de oplever ting for første gang i teenageårene, forklarer Peter Lund Madsen.

”Alle følelser er kraftigere hos unge, fordi de har mindre erfaring med at styre og forholde sig til deres følelser. De mangler den selvtillid, man får som voksen, hvor man ved, at ’det har jeg jo klaret før’. Derfor er det meget hyppigt, at unge kan opleve voldsom angst i en periode. Og selvom det kan være ubehageligt, er det ikke nødvendigvis et tegn på noget dybereliggende, eller at der er noget alvorligt galt,” siger han.

At følelserne er kraftigere hos unge har ikke ændret sig over tid, mener Peter Lund Madsen. Men hvorfor hører vi mere og mere om angst i dag, end vi gjorde for 50 år siden? Ifølge Peter Lund Madsen kan det handle om flere ting. Han peger især på den frihed, de unge har i dag, som tidligere generationer ikke har haft.

"Mine forældre skulle bare finde en lejlighed, få nogle børn og opføre sig ordentligt i deres ægteskab. I dag får mine børn at vide: Du skal bare være lykkelig og få et godt liv! Men hvordan fanden får man lige det? Det er fuldstændig urimelige kriterier, for hvis man får dårlige karakterer eller føler sig ensom, betyder det så, at man har fejlet? Den frihed, de unge har i dag, er fantastisk, men den kan på mange måder også være en byrde,” siger han.

I teenagealderen begynder unge at finde ud af, at de snart skal til at klare sig selv, og det kan vække uro og bekymringer hos mange. Fra 12-årsalderen bliver den del af hjernen, der udvikler identitetsdannelse, aktiv, og hjernen bliver færdigudviklet i midten af 20’erne, forklarer Peter Lund Madsen.

”Før har man været søn eller datter, og nu skal man pludselig til at finde ud af: Hvem er jeg?” siger han.

Efterskoler kan hjælpe unge med angst
Som hovedregel går angst over eller bliver bedre med tiden, forklarer Peter Lund Madsen. Der, hvor angst kan blive bekymrende, er, hvis man holder det for sig selv. Det vigtigste er, at man taler åbent om angst, og særligt efterskoler kan give de unge den selvstændighed og skabe den åbenhed, som kan hjælpe dem, mener Peter Lund Madsen.

”Efterskoler kan være en rigtig god ting for unge med angst, for efterskoler kan være kimen til selvtillid og troen på, at man kan klare sig selv. Som efterskolelærer er det nærmest lige ud af landevejen, for det vigtigste er at signalere, at de unge kan komme og snakke, hvis de har det skidt. Rigtig meget angst kan gå væk, hvis man fortæller andre om det. Det vigtigste er, at så få som muligt går rundt med angst, som de ikke fortæller nogen om,” siger han.

Noget tyder på, at flere piger er bedre til at fortælle om deres angst, for ifølge flere statistikker, som Peter Lund Madsen henviser til, er der flest piger, der har angst. Han mener dog, det handler om, at det for drenge kan være mere udfordrende at fortælle om det, der er svært. Derfor skal man huske at fortælle, at det er helt normalt, så det ikke bliver pinligt eller skamfuldt, mener Peter Lund Madsen.

”Jeg tror, vi nogle gange glemmer at fortælle børn og unge, at livet er besværligt en gang imellem, og det er helt normalt. Nogle gange kan man have det dårligt, uden der nødvendigvis er en grund, eller man har gjort noget forkert. Sådan er det bare,” siger han.

Når man spørger Peter Lund Madsen ind til sit vigtigste budskab om unge og angst, svarer han: "Det skal nok gå alt sammen!" Det er også et budskab, han vil tage med på Efterskolernes årsmøde, når han holder oplæg for efterskolefolk. 

”Når man åbner avisen, kan man godt få fornemmelsen af, at unge har det værre, end de nogensinde har haft. På nogle punkter er det vanskeligere at være ung nu end i gamle dage, men der er også nogle ting, som er lettere i dag. I bund og grund har det altid været sådan at være ung,” siger han.