Den eneste åbne efterskole i Danmark

Af Katrine Friisberg

På Galtrup Efterskole har en lille flok grønlandske elever skabt liv på skolen, mens andre skoler har stået tomme. Som et lille isoleret samfund lever de med egen kiosk og kun ture til afsidesliggende naturområder. Her er det lærerne, som udgør en smitterisiko. Lærerstaben har påtaget sig en dobbeltopgave med undervisning både af eleverne på skolen og fjernundervisning af de andre elever, som er taget hjem.

Da statsminister Mette Frederiksen 11. marts annoncerede, at alle skoler skulle lukke ned, stod de grønlandske elever på landets efterskoler med et dilemma. Skulle de rejse hjem til Grønland, eller skulle de blive? For mange ville turen tilbage til Grønland betyde, at de ikke kom igen.

Løsningen for mange blev, at de kom hjem til deres kontaktfamilie i Danmark. Under et efterskoleophold er grønlandske elever nemlig normalt tilknyttet en kontaktfamilie i Danmark, som de f.eks. kan bo hos i weekender og ferier i løbet af skoleåret. Men det er svært at skaffe nok kontaktfamilier, derfor har Galtrup Efterskole, hvor 45 ud af skolens 140 elever kommer fra Grønland, fået dispensation til at fungere som kontaktfamilie for skolens grønlandske elever. Det betød, at skolen ikke kunne lukke under coronakrisen.

Forældre med coronaangst
Forstander på Galtrup Efterskole Jens Hvid er tvivl, om de grønlandske elever – og især deres forældre – havde valgt at blive på skolen, hvis de havde vidst, at perioden ville blive så lang.

”Den første lukningsperiode var 14 dage. Der tænker man: ’Det klarer vi nok’. Da den næste periode kom til 2. påskedag, tænkte vi: ’Okay, det er fint nok’. Da så statsministeren lukkede skolen indtil 10. maj, ville de gerne have været hjemme! Men det kunne de ikke, for i mellemtiden var luftrummet lukket,” siger Jens Hvid.

16 af eleverne nåede dog på et fly, inden luftrummet lukkede 20. marts. Tilbage på skolen var i første omgang 29 elever. Det er dog mest fra forældrenes side, forstanderen har mærket bekymring.De frygter, at deres børn bliver smittet med coronavirussen. 

”Vi har mærket forældrenes coronaangst. Det er lykkedes at inddæmme virussen i Grønland. Der er ikke corona i Grønland lige nu. Frygten for corona er blevet mindre i Danmark, men det tror jeg ikke, den er i Grønland,” siger han. 

De grønlandske elever tager derimod perioden med en noget større ro, oplever han.

”Vi har jo en hverdag, som fungerer, og de føler sig heldige, fordi alle andre går hjemme og keder sig,” siger Jens Hvid.

Det bekræfter 17-årige Kunuunnguaq Pilluarnartoq, som kommer fra Østgrønland og er andetårselev på Galtrup Efterskole. Men helt som ønsket, er det amputerede efterskoleophold selvfølgelig ikke.

”Det er fint her. Men jeg savner dem, som ikke er på skolen, de andre venner,” siger han.

Nødpasning for andre unge
Kunuunnguaq Pilluarnartoq bor i denne tid sammen med 34 andre unge grønlændere på skolen. 

Seks af dem går normalt ikke på Galtrup Efterskole. Da medierne i marts omtalte, at Galtrup Efterskole holdt ekstraordinært åbent, henvendte både forældre og andre efterskoler sig til forstander Jens Hvid. Flere kontaktfamilier kunne ikke overkomme at have de unge boende permanent, og nogle af de grønlandske unge havde ikke ordentlige familieforhold at komme hjem til.

I første omgang afviste Jens Hvid dem.

”Det er ikke noget, man normalt påtager sig som efterskole,” forklarer han.

Alligevel kunne han ikke ryste tanken om de strandede børn af sig.

”Evner forpligter. Vi havde muligheden for at hjælpe de børn, som var strandet,” konstaterer han.

Jens Hvid indgik en aftale med det grønlandske departement for uddannelse om, at Galtrup Efterskole skulle tage sig af de grønlandske elever fra andre skoler, som havde brug for det.

”Det er det grønlandske selvstyre, som har købt en opgave af mig. Vi har ikke tjent penge på det overhovedet. Vi har gjort, hvad vi kunne for at hjælpe,” påpeger Jens Hvid.

På grund af smittefaren lejede efterskolen en lejrskole, hvor de seks unge grønlændere boede de første to uger. På et lærermøde meldte nogle af lærerne sig til at tage opgaven på lejrskolen. I de 14 dage måtte de til gengæld ikke komme på Galtrup Efterskole. Efter påske flyttede de seks unge ind på efterskolen.

”Det er gået overraskende godt, for de kender hinanden. Så de er meget glade, ” fortæller Jens Hvid.

En ny hverdag
For lærerne har der været nok at gøre med at stå for fjernundervisning af de hjemsendte elever, for aktiviteter for eleverne på Galtrup Efterskole og aktiviteter med eleverne på lejrskolen. Selv om skolen ikke skal holde danske afgangsprøver regner den endnu med at afholde skriftlige grønlandske prøver for nogle af eleverne.

Eleverne på skolen har ligesom de danske elever derhjemme de almindelige boglige fag, mens valgfag og linjefag ikke er, som de plejer. Der bliver også talt mere grønlandsk mellem eleverne end normalt, men ellers opfører de unge sig også, som de plejer.

”Vi som voksne, der går ind og ud af skolen, skal holde afstand og har fået nogle rutiner ind om afspritning og håndvask. Eleverne er efterskoleelever. De ligger oven på hinanden. Det er okay, når de har været i karantæne sammen,” siger Jens Hvid.

Både personale og elever gør dog mere rent. Håndvask og afspritning indgår som en fast rutine i spisesalen og før og efter fælles aktiviteter.

”Jeg tror, at hele samfundets holdning til personlig hygiejne ændrer sig i denne her periode. Vi som efterskolefolk kommer til at have mere fokus på personlig hygiejne,” siger Jens Hvid og peger f.eks. på højere krav til vask af sengetøj og bedre hygiejne på værelserne.

Selvom hverdagen har fundet et nyt leje på Galtrup Efterskole, holder elever og lærere fast i 10. maj som en skæringsdato.

”Jeg tror, at de grønlandske elever ligesom alle andre efterskoleelever, regner med genåbning 10. maj for at kunne være i det. Selv kan jeg slet ikke holde tanken ud om, at vi ikke kan se vores elever igen. Det kan godt være, at der kommer et andet scenarie, men jeg tror ikke, vi forholder os til det. Det er vigtigt for os at have den bagkant,” siger Jens Hvid.