Zainab blev familiens første efterskoleelev

Af Jakob Melgaard

”Det var kun 10 måneder, men jeg tænkte mig meget om i de måneder ...”

17-årige Zainab Qureshi sidder i sofaen i stuen hjemme i Brønshøj og mindes sit ophold på Midtsjællands Efterskole, hvor hun for et år siden gik i 10. klasse. Et år, der forandrede alt for pigen fra Brønshøj med de pakistanske rødder. Fra at være en skoletræt folkeskoleelev med middelmådige karakterer er hun blevet mere selvsikker og ved, hvad hun vil – og har fordoblet sit karaktergennemsnit på eksamensbeviset.

”I 8. og 9. klasse var jeg så skoletræt. Jeg var så ligeglad, jeg var så doven. Men der er noget med efterskolelærere: De ser lige igennem dig, selvom du ikke rækker hånden op,” fortæller hun.

Zainab Qureshi prøver at reflektere over forskellen på den skoletrætte pige, der gik i 9. klasse, og hende, som i dag går i 1.g på Øregård Gymnasium i Hellerup, men hun synes ikke, at det ville være fair overfor ”stakkels 9. klasses-Zainab.”

Det var dog ikke kun en ny type lærere, der gjorde, at Zainab Qureshi fik hævet sit karaktergennemsnit til det dobbelte. Forandringen kom også indefra, fra hende selv.

”Jeg havde arbejdet hårdt for at få det her skoleophold, så jeg ville gerne have noget ud af det. Både socialt og fagligt,” fortæller hun.

Familien sagde nej
Det er lidt af en underdrivelse, at Zainab Qureshi måtte arbejde hårdt for sit efterskoleophold. For mens de fleste af kammeraterne på Midtsjællands Efterskole kommer fra hjem, hvor forældrene har sparet op til opholdet i flere år, kommer Zainab Qureshi fra et hjem med pakistanske forældre og en kultur, hvor efterskole absolut ikke er en del af overvejelserne.

Sætningen: ‘Måske skal du tage 10. klasse på efterskole?’ falder ikke særligt let på urdu, så den kom i stedet på dansk fra en uddannelsesvejleder på Zainab Qureshis folkeskole. 

Ingen i familien Qureshi syntes dog, at det var en god idé til at starte med.

Heller ikke Zainab selv: ”Jeg syntes, at det lød som fængsel 24-7,” fortæller hun med et smil, der tydeligt fortæller, at hun siden er kommet på bedre tanker.

Det krævede dog et besøg på den helt rette efterskole, før Zainab Qureshi blev overbevist. Det skete, da hun og uddannelsesvejlederen besøgte Midtsjællands Efterskole.

”Så snart jeg kom derhen, tænkte jeg bare: ‘Ok, det her er mit sted’. Jeg kunne mærke, at her ville jeg gerne være et år!” fortæller hun.

Det var dog ikke en følelse, som resten af Zainabs familie delte. Hendes mor og bedstefar var lodret imod:

”Det har altid været sådan lidt tjep-tjep i min familie. Mine onkler og far har alle gået på privatskole i Hellerup, og så på universitetet og CBS og sådan. Det her efterskole, det var spild af tid. De sagde bare: ’No way! Det skal ikke ske!’” mindes Zainab Qureshi med et bedrevidende smil. For det endte jo alligevel med, at hun fik lov. 

Det krævede dog en hel del fodarbejde fra hendes side, og det var først, da hendes mor selv havde besøgt skolen, at hun skiftede holdning og gav sin datter grønt lys. 

”Hun havde 100 procent tænkt sig at sige nej, før hun besøgte skolen. Men da vi havde været der sammen, vidste jeg, at hun ville sige ja. Jeg tror ikke, at hun vidste det selv, men jeg vidste det,” fortæller Zainab Qureshi om besøget, der fik has på de værste af morens fordomme om det at gå på efterskole.

”Det var slet ikke, som hun troede, at det ville være. Min mor troede, at det var én lang fest, men hun lagde mærke til, at reglerne var SÅ stramme,” siger Zainab Qureshi og klapper højt med hænderne for at markere, hvor håndfast det hele var.

”Min mor lagde mærke til, at det var skole og ikke bare hygge,” siger hun og tilføjer så eftertænksomt: ”Det var skole, men også meget mere end det.”

Fik stipendium
Der var dog stadig en stor forhindring for Zainab Qureshi: Det koster penge at gå på efterskole, og der var ingen i familien, der på forhånd havde tænkt på at spare op til et efterskoleophold.

”Men jeg var så heldig, at jeg fik det her stipendium,” fortæller hun med henvisning til Efterskoleforeningens stipendieordning, der er målrettet flygtninge, indvandrere og deres efterkommere samt herboende udsatte grønlandske unge. 

Stipendiet var med til at fjerne den sidste hurdle, før Brønshøjpigen kunne rejse hjemmefra for første gang i sit liv. 

Det år, Zainab Qureshi gik på efterskole, var hun en blandt cirka 200 unge flygtninge, indvandrere og deres efterkommere og herboende udsatte grønlandske unge, der fik glæde af ordningen. Siden er finansieringen via satspuljemidler faldet væk, så ordningens samlede beløb nu er faldet, så det kun rækker til omkring 60-65 unge årligt. Det ærgrer Zainab Qureshi, at det er blevet sværere at få hjælp via ordningen.

”Jeg var ikke kommet på efterskole, hvis det stipendium ikke havde været der,” siger hun.
Zainab Qureshis ophold på Midtsjællands Efterskole har dog allerede rykket ved grænserne i familien.

Stipendium eller ej er vejen nu banet for, at kommende Qureshi-teenagere ikke behøver gå igennem samme kamp, som hun selv måtte. Nu ved den pakistanske familie, at efterskoleophold kan føre gode ting med sig. 

“Jeg er trendsetter! Jeg vil rigtig gerne sende min ældste kusine afsted på efterskole. Men hun er kun ni nu,” siger Zainab Qureshi tænksomt, før hun med et grin tilføjer:

“Og hvis jeg selv får et eller flere børn, vil jeg nok sende dem på efterskole.” 

Det var ikke en tanke, som var faldet hende ind for et par år siden.

“Der går en joke rundt om, at et efterskoleår føles som syv normale år, og det gør det! Jeg er bare modnet på en måde. Jeg tror ikke, folk lægger mærke til det, for jeg er den samme person,” siger hun.

Alligevel er hun en helt anden.

“Mange gange lægger du ikke mærke til, hvad dine handlinger er, eller hvad du siger, du følger bare strømmen. Men på efterskolen lærte jeg mig selv bedre at kende. Jeg har lært, at jeg er ret god til at sætte grænser og til at sige min egen mening, siger hun og tilføjer stille:

“Jeg er rigtig glad for, at min familie stolede på mig, og at de lod mig tage den chance. Man siger, at forældre ved bedst, men måske vidste jeg bedst selv.”

Artiklen er oprindeligt blevet bragt i Magasinet Efterskolerne.