Ny undersøgelse: Efterskoleelever savner linjefag, vennerne og hverdagen på skolen

Af Anna Rossman Thejsen

”Jeg savner alt. Selv rengøringen. Efterskolen er jo vores hjem, som jeg bare venter på at komme tilbage til. Der er et helt specielt fællesskab og ingen sure forældre, bare følelsen af at være sammen med folk, som man har fået en kæmpe kærlighed til. Jeg vil kun være der lige nu. Jeg føler, at jeg spilder min tid.”

Sådan udtrykker 17-årige Kamille Dahlsgaard Andersen sit savn efter efterskolen. Hun går i 10. klasse på Glamsdalens Idrætsefterskole, men som alle andre efterskoleelever har hun på grund af skolelukningerne ikke været på skolen siden starten af marts.

Kamille Dahlsgaard Andersen er en af de godt 900 elever fra Glamsdalens Idrætsefterskole, BGI akademiet og Vejstrup Efterskole, som i april og de første dage af maj har deltaget i en spørgeskemaundersøgelse. I undersøgelsen svarer de unge på, hvad de savner under skolelukningerne, og hvordan hjemsendelserne påvirker dem. Undersøgelsen er gennemført af Forsknings- og Implemen-teringscenter for Idræt, Bevægelse og Læring (FIIBL) med deltagelse af elever.

98 procent af eleverne svarer i undersøgelsen, at de savner vennerne, 95 procent savner hverdagen på skolen, 97 procent savner fritiden på skolen, og 96 procent savner fællesskabet.

Revet væk fra vennerne
Ph.d.-studerende ved FIIBL Lise Maria Elkrog-Hansen er en af forskerne bag undersøgelsen. Ligesom efterskoleeleven Kamille Dahlsgaard fremhæver hun også, at der opstår unikke fællesskaber på efterskoler, og at det kan opleves som et stort tab for de unge pludselig at blive revet ud af det, de troede, skulle være deres livs forår. 

”På efterskolen er der et unikt sammenfald mellem hjem, venner og skole. Det er hele deres liv, der leves inden for den her kontekst i det her ene år. Et år, hvor de får nye bedstevenner og dyrker deres interesser for fuld skrue. Men de ved også, at det år har et sluttidspunkt. Tanken om, at det år snart er slut, og at de samtidig ikke kan få lov til at være i det, er nok også med til at forstærke savnet,” siger hun.

Lise Maria Elkrog-Hansen er ikke overrasket over, at så mange – tæt på 100 procent – af de unge i undersøgelsen savner hverdagen på efterskolen så meget. Det stemmer godt overens med de oplevelser af at gå på efterskole, som elever har givet udtryk for i en tidligere undersøgelse af idrætsefterskoler, hun har været med til at lave.

”Mange af de ting, de siger, de savner, er også det, de siger betyder meget for dem ved efterskoleopholdet i vores anden undersøgelse. Når vi tidligere har spurgt, hvad der var det bedste og mest unikke ved efterskoleopholdet, har de unge svaret fællesskabet, det sociale samvær med vennerne og relationen til lærerne. Det er også det, de savner nu, hvor deres efterskoler er lukket på grund af coronakrisen. Det er hele efterskolelivet, hele pakken, de savner, når de er væk fra efterskolen,” siger Lise Maria Elkrog-Hansen.

Savner linjefagsundervisningen
I undersøgelsen svarer mange af eleverne også på, om de savner undervisningen, og her er det særligt linjefagsundervisningen, de har svært ved at undvære. 79 procent savner linjefagsundervisningen. Ifølge Lise Maria Elkrog-Hansen skyldes det, at der ofte opstår et meget tæt interessefælleskab blandt elever og lærere i linjefagsundervisningen på en efterskole.

”På efterskoler betyder det store fællesskab meget for eleverne, men det er især de mindre fællesskaber, som for eksempel opstår i de huse eller på gangen, hvor de bor, og i linjefagsundervisningen, som eleverne fremhæver som særlig betydningsfulde og tætte. Linjefagsundervisning er en særlig måde at være sammen på. I linjefagsundervisningen har de for eksempel meget kropskontakt, ser hinanden i øjnene og tilbringer rigtig mange timer sammen. Det betyder, at der opstår nogle nære relationer, både mellem eleverne og til linjefagslæreren, som ofte bliver en betydningsfuld voksen for dem,” siger hun. 

Det kan eleven Kamille Dahlsgaard Andersen sagtens genkende. 

”Min idrætslinje hedder ’360 grader’ og går ud på at prøve en hel masse nye ting af inden for idræt. Vi har prøvet alt fra volleyball til springgymnastik og kajakpolo. Jeg savner at være sammen med mine venner til 360 og kaste mig ud i nye ting og afprøve nyt af. Jeg savner at opleve nye ting hverdag. Ja, jeg savner endda, at min linjelærer siger ’hold kæft’, når jeg taler for meget,” siger Kamille Dahlsgaard Andersen.

Ifølge Lise Maria Elkrog-Hansen fylder det med at eksperimentere og afprøve nye måder at være sig selv på i det hele taget meget på efterskoler.

”De savner den tid, hvor de kan afprøve og eksperimentere lidt med nye og alternative måder at være på og være sammen på og spejle sig i nogle andre. Det går de glip af, når de ikke må være sammen på skolen,” siger hun.

Har sendt brev til statsministeren
Kamille Dahlsgaard Andersen har ligesom flertallet af eleverne i undersøgelsen haft masser af digital kontakt med sine efterskolevenner under hjemsendelsen. Og det dulmer savnet lidt, men som hun selv udtrykker det, er hun træt af at sidde hjemme i familiens lejlighed i Københavns Nordvest-kvarter alene. Hun føler, at hun og vennerne på efterskolen er ved at løbe tør for tid.

En af de første forårsnætter i maj, hvor hun ikke kunne sove, sendte hun derfor et brev til statsminister Mette Frederiksen (S). Brevet startede som en opgave, hendes dansklærer på efterskolen gav alle eleverne i klassen. Opgaven lød på at skrive et imaginært brev til statsministeren med forslag til, hvordan efterskolerne igen kan åbne. 

I sit brev foreslår Kamille Dahlsgaard Andersen bl.a., at efterskoleelever kan vente med at tage hjem til sommerferien, at undervisningen kan foregå i naturen, og at eleverne kan deles op i mindre spisehold og meget mere.

I slutningen af brevet Kamille Dahlsgaard Andersen eleven til statsministeren:

”Man får så mange minder, viden og oplevelser med i rygsækken af et efterskoleophold, og vi vil gøre alt for at få den sidste og bedste tid med. Savnet til skolen, fællesskabet og vennerne er ubeskriveligt stort. Jeg har personligt selv aldrig savnet noget så meget, som jeg savner min efterskole.”