Husk at passe på vores guld
Bestyrelsesformand på Idrætsefterskolen Ulbølle, Jens Fabricius Hansen, opfordrer efterskoler til at stå imod det, han kalder rigid, konform og instrumentel skoletænkning.
15. maj 2022
Jens Fabricius peger på to udfordringer, efterskoler skal være opmærksomme på for fortsat at være en succes. Privatfoto
Af Jens Fabricius Hansen, bestyrelsesformand på Idrætsefterskolen Ulbølle
Det er altid vildt inspirerende at deltage med elever i skoleudvekslingsprogrammer rundt om i verden. Vi får her ofte fortalt, at vores danske skolesyn og dannelsestilgang kan noget særligt. Det gælder lærer-elev-relationen, evalueringskulturen såvel som tillidskulturen. Vores elever fremtræder med åbenhed, samfundsengagement og godt selvværd, får vi at vide. De er vant til at blive taget alvorligt og besidder generelt både mod, meninger og modvindskompetence.
Hvis det er rigtigt set, er det relevant at reflektere over, hvordan vi beskytter og udvikler det særlige DNA i vores danske skolekultur, der vel er en arv fra det grundtvig-koldske ’Træd varsomt i skolen…’. Tillid og respekt for det enkelte individ kombineret med troen på, at vi alle har en plads i de forpligtende fællesskaber, er værdifuldt arvegods, som burde være godt grundfæstet.
De seneste 15 års tsunamiagtige bølge af rigid, konform og instrumentel skoletænkning har med en finansministeriel tankegang haft indflydelse helt ind i lærer-elev-relationen: Uddannelsesparathedsvurdering, obligatoriske test, karakter- og taltyranni, stopprøver, rigide adgangskrav osv.
I den frie skoleverden – på friskoler, efterskoler og højskoler – er vi i særlig grad lykkedes med at barrikadere os mod ’tsunamien’. Friheden er en grundtvig-koldsk arv og har sikret, at alt ’guldet’ ikke er røget ud med badevandet.
På trods af efterskoleverdenens enorme mangfoldighed i tilgange, profiler og rammer er vi også en samlet bevægelse med en enorm succes – både med et rekordstort antal elever og med en veldokumenteret positiv indflydelse både på individ- og samfundsplan. Efterskolen er blevet en oase for de mange, der ovenpå ’tsunamien’ har tørstet efter særlige oplevelser af fællesskab, faglighed og fordybelse inden valg af ungdomsuddannelse.
Hvis bevægelsen ikke skal sejre ad helvede til, har vi to særligt vigtige udfordringer:
1. At finde sammen i fællesmængden af værdier i et stædigt forsvar for ’guldet’.
2. Fortsat at komme med gode bud på undervisning og evalueringsformer både i 9. og 10. klasse, der også kan bygge bro til ungdomsuddannelser for kloge hænder.
Om klummeskribenten
Jens Fabricius Hansen, 66 år, med mange af dem i den frie skoleverden. Konstitueret forstander på Odense Designakademi og Friskolen Glasværket. Medstifter af og bestyrelsesformand på Idrætsefterskolen Ulbølle. Er uddannet lærer og har tidligere bl.a. været højskolelærer og friskolelærer. Medstifter af og aktiv i Det Kreative Skolenetværk.
Denne klumme er oprindeligt bragt i Magasinet Efterskolerne.
Det er altid vildt inspirerende at deltage med elever i skoleudvekslingsprogrammer rundt om i verden. Vi får her ofte fortalt, at vores danske skolesyn og dannelsestilgang kan noget særligt. Det gælder lærer-elev-relationen, evalueringskulturen såvel som tillidskulturen. Vores elever fremtræder med åbenhed, samfundsengagement og godt selvværd, får vi at vide. De er vant til at blive taget alvorligt og besidder generelt både mod, meninger og modvindskompetence.
Hvis det er rigtigt set, er det relevant at reflektere over, hvordan vi beskytter og udvikler det særlige DNA i vores danske skolekultur, der vel er en arv fra det grundtvig-koldske ’Træd varsomt i skolen…’. Tillid og respekt for det enkelte individ kombineret med troen på, at vi alle har en plads i de forpligtende fællesskaber, er værdifuldt arvegods, som burde være godt grundfæstet.
De seneste 15 års tsunamiagtige bølge af rigid, konform og instrumentel skoletænkning har med en finansministeriel tankegang haft indflydelse helt ind i lærer-elev-relationen: Uddannelsesparathedsvurdering, obligatoriske test, karakter- og taltyranni, stopprøver, rigide adgangskrav osv.
I den frie skoleverden – på friskoler, efterskoler og højskoler – er vi i særlig grad lykkedes med at barrikadere os mod ’tsunamien’. Friheden er en grundtvig-koldsk arv og har sikret, at alt ’guldet’ ikke er røget ud med badevandet.
På trods af efterskoleverdenens enorme mangfoldighed i tilgange, profiler og rammer er vi også en samlet bevægelse med en enorm succes – både med et rekordstort antal elever og med en veldokumenteret positiv indflydelse både på individ- og samfundsplan. Efterskolen er blevet en oase for de mange, der ovenpå ’tsunamien’ har tørstet efter særlige oplevelser af fællesskab, faglighed og fordybelse inden valg af ungdomsuddannelse.
Hvis bevægelsen ikke skal sejre ad helvede til, har vi to særligt vigtige udfordringer:
1. At finde sammen i fællesmængden af værdier i et stædigt forsvar for ’guldet’.
2. Fortsat at komme med gode bud på undervisning og evalueringsformer både i 9. og 10. klasse, der også kan bygge bro til ungdomsuddannelser for kloge hænder.
Om klummeskribenten
Jens Fabricius Hansen, 66 år, med mange af dem i den frie skoleverden. Konstitueret forstander på Odense Designakademi og Friskolen Glasværket. Medstifter af og bestyrelsesformand på Idrætsefterskolen Ulbølle. Er uddannet lærer og har tidligere bl.a. været højskolelærer og friskolelærer. Medstifter af og aktiv i Det Kreative Skolenetværk.
Denne klumme er oprindeligt bragt i Magasinet Efterskolerne.
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.
Kopieret til clipboard