Tager efterskoler dannelse for givet?

Af Anna Rossman Thejsen  

Er morgensamlinger stadig centrale i dannelsen af skolens elever, eller har de udviklet sig til blot at være informationsmøder? Er dannelse i højsædet i projektorienteret undervisning og i obligatoriske fag som dansk og matematik? Og hvordan står det til med elevernes mulighed for medbestemmelse og for at præge, hvad dannelse på efterskoler vil sige? Det er nogle af de spørgsmål, som ni forskere har undersøgt for Efterskoleforeningen.

Forskerne har i efterskoleåret 2017/18 fulgt hverdagslivet og undervisningen på seks skoler, som tilsammen udgør et bredt udsnit inden for efterskoleverdenen. Undersøgelsen formidles i en stor antologi: ’Efterskolernes praksis under lup. Undersøgelser af dannende undervisning og samvær’, som for nylig er udkommet.

Selvom dannelsesbegrebet står centralt i efterskolers selvforståelse, og selvom blandt andre forskere Alexander von Oettingen og Ulla Ambrosius Madsen tidligere har beskrevet efterskolernes dannelsesbestræbelser, er det ikke tidligere blevet undersøgt, hvordan dannelse foregår i praksis.

”Der har manglet forskning i dannelse i efterskolers undervisning og samvær. Formålet med antologien er at udfylde et videnshul om, hvad der foregår af dannelse, og hvordan det foregår,” siger Ulla Højmark Jensen, docent ved Professionshøjskolen Absalon, der sammen med docent ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Stefan Ting Graf har været leder af projektet.

”Der er ingen tvivl om, at et efterskoleophold har betydning for de unges liv lang tid efter, at de har været på efterskole. Men det er samtidig lidt karakteristisk for efterskoleverdenen, at man taler om demokratisk dannelse, livsoplysning og folkelig oplysning med lidt rigeligt swung,” siger Stefan Ting Graf.

Forskernes undersøgelse skal være med til at løfte arbejdet med dannelse på efterskoler ved bl.a. at komme med modeller og idéer til at udvikle skolernes pædagogiske praksis.

Efterlyser større ambitioner
I en af projektets delundersøgelser stiller forskerne skarpt på to meget forskellige bud på organiseringen af efterskolens obligatoriske undervisning, nemlig i en eksamensfri projektklasse og i en traditionel 10. klasse. Ved at gå tæt på både undervisningsformer og elevers og læreres syn på undervisningen har forskerne undersøgt, om der foregår den dannelse, som efterskolerne selv ønsker, at der foregår.

Ifølge Ulla Højmark Jensen viser undersøgelsen, at nogle elever gennem undervisningen oplever at få forstyrret deres eksisterende forståelser af verden og finder ny mening med det at gå i skole. Undersøgelsen viser dog også, at nogle elever ikke oplever den obligatoriske undervisning på efterskolerne som meget anderledes end i folkeskolen.

”Nogle elever oplever, at undervisningen i klasselokalerne er ligesom i folkeskolen. Forskellen er oplevelsen af at ’hjælpe hinanden igennem’ timerne og at hygge sig mere i pauserne,” siger hun.

Stefan Ting Graf understreger, at forskerne i det hele taget ikke så særlig mange eksempler på dannelse i de obligatoriske fag.

”Det peger på, at der måske ikke er så store ambitioner om at gennemføre dannende undervisning i den obligatoriske undervisning, som der er i andre efterskolefag,” siger han.

Bl.a. kom det frem i observationerne, at lærere i den almindelige 10. klasse kunne arbejde mere bevidst med dannelseselementer ved at give eleverne taletid frem for blot selv at levere ’de rigtige svar’.

”Elevernes eksplicitte stillingtagen og lejligheder til at diskutere kontroversielle emner er der i flere tilfælde kun plads til i ’sprækker’ af undervisningen. Under vores observationer savnede vi, at lærerne var mere nysgerrige i forhold til, hvad eleverne siger og tænker. De arbejder med spændende emner som klima og flygtningestrømme, men vi oplevede ofte, at diskussioner blev lukket ned af læreren,” siger Ulla Højmark Jensen.

En måde at sikre fokus på elevernes stemmer kunne ifølge forskerne f.eks. være ved at eksperimentere med diskussions- og dialogbaseret undervisning.

”Efterskolerne kan stille sig selv det spørgsmål: Vil vi bare lave effektiv undervisning og gøre eleverne klar til prøve? Eller vil vi stå på to ben og også gribe muligheden for at lave dannende undervisning i de obligatoriske fag? En lavt hængende frugt kunne f.eks. være at skabe sammenhæng mellem linjefag og de obligatoriske skolefag,” siger Stefan Ting Graf.

Snæver opfattelse af dannelse
Undersøgelsen tyder også på, at det nogle steder halter med demokratisk dannelse af eleverne. I hvert fald, hvis man lytter til eleverne.

”Eleverne oplever nogle gange den demokratiske dannelse, som om skolen stikker dem blår i øjnene. Vi har set elever, der hverken oplever reel indflydelse eller medbestemmelse i forhold til undervisning og samvær,” siger Stefan Ting Graf.

Både i projektklassen og i den almindelige 10. klasse havde lærerne ifølge forskerne en tendens til at ville have eleverne til at passe ind i en efterskoleskabelon for, hvordan man bliver demokratisk dannet.

Ifølge Ulla Højmark Jensen er der potentiale for udvikling af måderne at arbejde med demokratisk dannelse:

”På nogle efterskoler har man en lidt snæver opfattelse af, hvad dannelse er. Lærerne taler om, at eleverne skal lære at opføre sig og være på en særlig måde, så de passer ind i det på forhånd definerede fællesskab. Men det er socialisering – ikke dannelse. Udfordringen for dannende undervisning og samvær er, at den ikke på forhånd må domineres af eksisterende viden på en måde, der begrænser elevernes fantasi og frihed. Eleverne skal gennem undervisning og samvær møde verden på en måde, der kalder på elevens ’væren-i-verden-som-subjekt’. Skolerne skal eksperimentere og være åbne for nye måder at se på det at være skole og det at være elev.”

Forskerne opfordrer efterskoler, der gerne vil bryde med dette, til at stille sig selv spørgsmålet: Skal eleverne passe ind i den lange efterskoletradition og opføre sig som eleverne før dem, eller er der plads til, at de kan gøre noget nyt og anderledes? Der er stor forskel på, om man som en elev bliver socialiseret til en særlig måde at opføre sig på, ’når vi her på skolen arbejder med demokratisk dannelse’, eller om eleverne kan få lov til at skille sig ud og tænke nyt og anderledes.

”Selvfølgelig er der nogle regler for alle, og selvfølgelig er elever med til at planlægge mange aktiviteter. Men vi ser også, at elever ikke altid føler sig anerkendt som de allerede myndige subjekter, de også er. Der er situationer, hvor elevernes selv- og medbestemmelse unødigt indsnævres,” siger Stefan Ting Graf.

Det samme sker også flere gange i det samvær, forskerne har observeret.

”Det ser ud til, at eleverne har en anden opfattelse af elevdemokrati end lærerne. Vi ser eksempler, hvor eleverne kun tilsyneladende bliver hørt. Samlinger kan se ud, som om der er megen medbestemmelse, men synes at fungere efter den gode fyrstes princip, hvor elevernes ønsker enten bliver imødekommet eller forkastet. Det er hverken samtalebaseret eller formel demokratisk medbestemmelse,” siger Stefan Ting Graf.

Samler morgensamlingen?
Også når det kommer til morgensamlinger, tyder det på, at der er basis for at inddrage eleverne mere aktivt. Historisk set har morgensamlinger haft en meget central og samlende funktion i et efterskoleopholds dannelsesaspekt, og morgensamlingerne beskrives i ’Indholdsplaner i de frie kostskoler’ som det sted, hvor ”de frie skolers eget værdigrundlag træder tydeligst i karakter”, og som ”de frie skolers originale og vigtigste pædagogiske praksisform.”

Forskerne har undersøgt, om de stadig har den funktion, eller om efterskolerne ”ureflekteret viderefører en tradition, der har mistet sin betydning for eleverne, eller at samlingerne reduceres til en praktisk foranstaltning uden et dannende indhold,” som der står i antologien.

En analyse af 24 morgensamlinger og fokusgruppeinterview med elever viser, at der er mange fællestræk ved morgensamlingerne på tværs af skolerne. De ligger typisk, inden den faglige undervisning går i gang. De fleste steder foregår de i foredragssalen og indbefatter sang og en række meddelelser. Længden varierer dog lige fra fem minutter til 32 minutter, og der er stor forskel fra samling til samling og skole til skole, om det f.eks. primært er båret af den enkelte lærers opfindsomhed og forberedelse, eller om der er en mere samlet pædagogisk tilgang til det fra skolens side.

Helt overordnet peger undersøgelsen på, at traditionen med morgensamling stadig har betydning for efterskolerne, men har potentiale for at blive mere elevinddragende.

”Vi har ikke set en eneste morgensamling, hvor elever har spillet en rolle. Her ligger der et oplagt potentiale i forhold til at udvikle denne pædagogiske form” siger Stefan Ting Graf.

Han understreger dog samtidig, at det er en balancegang, hvor mange former og formål morgensamlingen samtidig kan rumme. Skolerne kan med fordel blive mere bevidste om, hvorvidt de f.eks. ønsker, at vægten skal være på undervisning, skoleinterne meddelelser, sang, andagt, folkelig oplysning eller demokratisk dannelse mv.

”Det er tydeligt, at vi ser en mere helstøbt praksis på de skoler, hvor morgensamlingerne bliver planlagt i fællesskab og har sammenhæng hen over en uge. Kogt ned på en maggiterning må man spørge sig, om morgensamlingerne skal oplive eller oplyse?” siger Stefan Ting Graf.

Potentiale for mere dannelse
Det er også en væsentlig konklusion i analysen, at der er potentiale for, at der kan foregå meget mere dannelse under morgensamlingerne. Én skole viser f.eks. hver morgen nyheder for eleverne. En anden skole vælger sange om demokrati, når der er valg, og salmer om påske, når det er påske. Der er nok en pædagogisk intention med indholdet, men når nyhederne ikke kommenteres, og sangene ikke motiveres, går muligheden for at skabe mening let tabt, fremhæver Ulla Højmark Jensen:

”Pointen er, at hvis det skal være livsoplysning, demokratisk dannelse og folkelig oplysning, skal vi hjælpe eleverne på vej, f.eks. ved at opstille forskellige fortolkningsmuligheder for dem.”

Stefan Ting Graf er enig:

”Ja, når en skole viser en nyhed til morgensamlingen, men ikke samler op på den, er det det samme som at sige: Vi læser bare en roman, men vi taler ikke om den. Det er en meget usikker pædagogisk tilgang. Giv dem en baggrund: Hvorfor er det relevant at se nyheder, hvad kan vi diskutere og lære af det? Det holder den pluralistiske diskussion ved lige og er med til at danne eleverne.”

Forskerne understreger samtidig, at antologien hverken kommer med svar på, hvordan den rigtige morgensamling skal skrues sammen, eller hvordan man i det hele taget skal arbejde med dannelse på efterskoler. Det er den enkelte skoles frihed og ansvar selv at finde frem til det. Forskerne håber til gengæld, at efterskolerne vil bruge antologien som et spejl, og at det måske kan give den enkelte skole anledning til at se på, hvordan skolens praksis kan videreudvikles, så dannelse ikke kun er noget, der står centralt i efterskolers selvforståelse, men noget, der fylder og virker i undervisning og samvær hver eneste dag. 

• I forskningsprojektet defineres undervisning og samvær på samme måde, som i ’Indholdsplaner i de frie kostskoler – Anledning til pædagogisk refleksion,’ Efterskoleforeningen, 2008. Her skelnes mellem ’undervisning’, ’pædagogisk tilrettelagt samvær’ og ’øvrigt samvær’ 
• Dannelse defineres også med udgangspunkt i indholdsplanerne og i efterskolelovens hovedsigte om livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse samt i det pædagogiske personales nuværende forståelse af begreberne, som forskerne har spurgt ind til i undersøgelsen

• Forskningsprojektet er gennemført i efterskoleåret 2017/18 af Center for Anvendt Skoleforskning og Nationalt Videncenter for Frie Skoler ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Center for Skole og Læring ved Professionshøjskolen Absalon
• Gennem deltagerobservation, elev-, lærer- og fokusgruppeinterview, observationer, videooptagelser og spørgeskemaundersøgelse mv. har forskerne undersøgt undervisning og samvær på seks efterskoler. 
• De seks skoler ligger geografisk spredt ud over landet og repræsenterer både små, mellemstore og store skoler. For at sikre en profilmæssig spredning er de undersøgte skoler en almen efterskole, en gymnastikefterskole, en friluftslivsefterskole, en musisk-kreativ efterskole, en religiøst funderet efterskole og en nyere efterskole
• Formålet er at sætte skolernes konkrete praksis under lup for at bidrage til, at efterskolerne kan få et bedre grundlag for at reflektere over, hvorfor de gør, som de gør, så de kan udvikle deres pædagogiske og didaktiske arbejde
• Efterskoleforeningen har finansieret projektet og udgivelsen med egne midler