Elever fik bedre fællessamlinger

Af Anna Rossman Thejsen 

”Jeg kan godt lide, at vi får lov til at være med til at bestemme noget. At man føler, man bliver hørt om, hvordan fællestimerne skal bruges,” sådan beskriver 10. klasseselev på Flemming Efterskole Alma Andresen forskellen på fællestimerne i år og sidste år.

Det er Alma Andresens andet år på skolen, og hun var med i en større gruppe elever, der blev taget med på råd, da lærerne Helle Hansen og Anne-Mette Pinderup satte sig for at udvikle skolens fællessamlinger.

Det skete som led i forskningsprojektet ’Efterskolernes praksis under lup. Undersøgelser af dannende undervisning og samvær’. 11 lærere fra fem forskellige efterskoler meldte sig til sammen med to forskere at se på skolernes praksis og for at udvikle nye veje i dannelsesarbejdet.

”Forskningsprojektet har været afgørende for, at vi kom så godt i gang med at gøre morgensamlingerne og fællestimerne bedre. Ellers er jeg ikke sikker på, at vi havde fået det gjort,” siger Helle Hansen og understreger, at det også har været afgørende, at skolens ledelse gav de to lærere fuld opbakning og god tid til at arbejde med projektet.

Præget af tilfældighed
Da de to lærere meldte sig til projektet, vidste de ikke, at de ville ende med at sætte fokus på lige netop fællessamlingerne, fortæller Anne-Mette Pinderup: ”Vi var bare meget optaget af, at vi gerne ville udvikle vores pædagogiske praksis og få struktureret og kvalificeret skolens arbejde med dannelse.”

I løbet af de otte gange, de og lærerne fra de andre efterskoler mødtes med forskerne, blev de præsenteret for en række forskellige analyser af, hvordan forskerne så på skolernes dannende undervisning og samvær. Da emnet var fællessamlinger og morgensamlinger, slog det dem, at de nok ikke var særligt bevidste om, hvordan de arbejdede med dannelse på det område.

”Vi blev opmærksomme på, at vores samlinger måske stak lidt i øst og vest. Nogle var gode, men det var meget afhængigt af den enkelte, der stod for dem,” husker Anne-Mette Pinderup.

Der var flere ting, der fik betydning for deres ændringer af skolens morgensamlinger og fællestimer. De sparrede f.eks. meget med Vesterbølle Efterskole, der også var med i forskningscirklen, og blev inspireret af, at man der havde en meget strammere struktur på samlinger. Det har bl.a. ført til, at Flemming Efterskole nu har et ’årshjul’, hvor samlingerne er lagt ind og bundet op på temaer og personer. Det har gjort dem mere bevidste om og forberedt på, hvornår det er tid til at sætte fokus på emner som hjemve, præstationskultur og værelsesbyt, og det har givet bedre tid til forberedelse.

Mere inddragelse af elever
Forskernes undersøgelse inspirerede også Anne-Mette Pinderup og Helle Hansen til at inddrage deres elever i forbedringen af fællessamlingerne. I projektet gav mange elever nemlig udtryk for, at de var ærgerlige over, at samlingerne ofte lå om morgenen, hvor de var trætte, og at de var meget lærerstyrede.

Noget af det første, de to lærere fra Flemming gjorde, var derfor at tage fat i en større gruppe elever, som de gennem video- og fokusgruppeinterview spurgte, hvad de mente, der skal til, for at en samling er god.

’Det er bedst, når man selv er med,’ ’det er bedst, når det er forberedt,’ ’fint, når der er sammenhæng over tid,’ ’nyhederne er et must,’ og ’man gider ikke morgensamling, men fællessamling er fint’, var nogle af de udsagn, der gik igen.

Alma Andresen fortalte lærerne, at hun var træt af morgensamlinger, der ofte trak ud, så hun sad og bekymrede sig for, om hun nu kunne nå op og børste tænder inden dagens timer. Hun og flere andre elever foreslog derfor at flytte samlingerne til senere på dagen. Og sådan blev det.

I år har Flemming Efterskole færre, men længere samlinger – og kun en enkelt morgensamling om ugen. Eleverne mødes dog efter eget ønske stadig hver morgen og hører fem minutters nyheder. Som noget nyt skal eleverne desuden for første gang selv prøve at stå for nogle fællessamlinger.

At få elevernes perspektiv på, hvad den gode fællessamling er, har været en øjenåbner for Helle Hansen: ”Det er blevet virkelig tydeligt for os, hvor meget de gerne vil involveres. Det har været fedt som fagperson at høre på eleverne. Det har virkelig rykket for mig.”

Konkret kan Helle Hansen huske, at hun var overbevist om, at eleverne ville være enige med hende og Anne-Mette i, at nogle af de fællestimer, der lidt tilfældigt kom til at handle om en lærers interesse for et bestemt band eller for badminton, skulle sættes mere i system. Men også der overraskede eleverne dem: ”De sagde: ’Fedt, at der kommer en lærer, der har noget på hjerte’, fortæller hun.

Så der er stadig plads til, at nogle fællestimer er mest styret af en enkelt lærers passion, mens andre, som Helle Hansen, Anne-Mette Pinderup og skolens forstander, Ole Vind, står for, har en mere tydelig kobling til temaer om, hvad den enkelte giver til fællesskabet, og hvad fællesskabet giver den enkelte.

”Det er fedt, at vi har fået noget mere om, hvad man kan gøre bedre for sig selv og for andre, og mere om hvordan man får et godt efterskoleophold,” siger Alma Andresen.

Det glæder Helle Hansen, at eleverne har taget så godt imod de nye tiltag, og hun råder andre skoler til at bruge nogle af forskningsprojektets mange spændende observationer og analyser af dannelse på efterskoler.

”Det kræver vilje og mod at turde spejle sig i det, forskerne har fundet. Men i bund og grund handler det om at være nysgerrig og om at turde stille spørgsmålet: Er der noget, vi kan gøre bedre?” mener Helle Hansen.

Anne-Mette Pinderup er enig og supplerer:

”Tag ud på andre skoler og lad jer inspirere af hinandens måder at gøre det på. Udover at inddrage eleverne er det nok det mest lærerige, vi har gjort. Og sørg for at diskutere jeres iagttagelser og idéer undervejs – både med kolleger og ledelse.”

3 elever om, hvad fællessamlinger kan

Sebastian Stahl Vestberg:
”Det har været helt vildt godt med alle de fællessamlinger, vi har haft. Især dem med hvilken person man vil have, folk skulle se, man var. I starten af året troede jeg, at man skulle spille lidt smart og komme med de sjove kommentarer. Men jeg fandt hurtigt ud af, at man bare skulle være sig selv, så blev det hele meget nemmere.”

Jacob Peter Engelbrechtsen:
”Fællessamlingerne har givet os et indblik i, hvordan man skal være over for ens medmennesker. Man skal være over for dem, som man ville have, de skal være over for en selv.” 

Mia Anna Milne Braagaard og Olivia Sofie Sandvei:
”På vores skole kom sladderen i form af en instagramprofil, ’Flemming-luskeren’, som for alvor satte gang i noget drama. Men hvorfor er det helt præcist, at vi synes, det er så spændende at følge med, når det i sidste ende går ud over andre? Emnet blev taget op til en fællestime. Vi snakkede om, hvilken betydning det kunne have for vores sammenhold her på skolen. Det var underholdende at følge med i, hvad andre på skolen lavede, men på samme tid var vi alle godt klar over, hvilke konsekvenser det kunne have for vores fællesskab. Efterfølgende blev profilen heldigvis lukket ned.”

Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne